Beauty tools

Det er blevet tid til en snak om Beauty tools. Fordi hvis der er noget vi er fan af, så er det altså beauty tools. De giver masser glød til huden, strammer op, regenererer og ja… De kan jo nærmest bare alt!

Hvilke beauty tools er vores favoritter?

Tørbørste til ansigtet

Tørbørsten fra Karmameju er enormt effektiv mod tørhed i ansigtet. Den peeler huden helt forsigtigt, men meget effektivt. Den fjerner de tørre hudceller og er dermed med til at danne nye og friske celler, som giver masser glød til ansigtet. Den skal bruges på en “nøgen” hud, hvor der endnu ikke er puttet hudplejeprodukter på. Vi gør det typisk inden vi smører serum og creme i ansigtet.

Et godt tip er, at vaske den efter hver gang du har brug den i en allergivenlig hårshampoo. På den måde undgår du bakterier.

Sugekoppen

Et andet godt beauty tool er sugekoppen fra Sard. Den skal ikke bruges hver dag, men måske snarere en gang om ugen. Man må gerne have lidt respekt for den, fordi den kan tage lidt mere fat end de andre tools. Den er yderst effektiv og får virkelig sat gang i blodcirkulationen i hele ansigtet. Den skaber den vildeste glød og er god til at ilte huden.

Et godt tip er, at være nærværende i starten når du bruger den. Så du lærer den at kende og finder det tryk, der passer til dit temperament og din hudtype. Den er på ingen måde farlig, men vi vil alligevel råde dig til, at starte stille og roligt ud, og blive fortrolig med den. Det er et beauty tool vi virkelig kan anbefale og som gør en kæmpe forskel for huden. Den er god både sommer og vinter, forår og efterår. Og husk at bruge masser olie! Hvis du har tendens til tør og sensitiv hud, anbefaler vi vores Facial Oil No. 1, hvor hvis du er mere kombineret og har tendens til urenheder vil vi anbefale dig at bruge Facial Oil No. 2.

Gua Sha

Der er flere forskellige former for Gua Sha’. Vi har svært ved at udpege en favorit, fordi vi synes at de hver især kan noget forskelligt. De giver alle glød til ansigtet og hjælper faktisk også dine produkter med at trænge bedre ind i huden, når du bruger en Gua Sha. Så alt efter dit humør og dit behov, så kan du vælge, hvilken en du helst vil bruge. Tina Lykkegaard har en masse tutorials med Gua Sha’, som du kan se her, hvis du vil vide mere.

Et lille tip er, at du bruger en eller to af dine beauty tools omkring to til tre gange om ugen. Se det ligesom en træning, hvor kroppen har brug for at restituere bagefter. Det er ret vigtigt, at du giver din hud lov til at hvile, når du har arbejdet med den.

Vi håber, du er blevet lidt klogere på beauty tools og selv har lyst til at prøve derhjemme.
Hvis du har nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at stille dem i kommentarfeltet.

God fornøjelse.

Kærlig hilsen Tanja og Tine.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.