Tanja tester solcreme

Det er enormt vigtigt at huske sin solcreme og solbeskyttelse især i disse måneder, hvor solen for alvor begynder at titte frem. Men ansigtssolcremer kan virkelig være en udfordring, hvis man ønsker en lækker følelse på huden samtidig med, at makeuppen skal ligge flot ovenpå. Endnu sværere bliver det, hvis man så oven i hatten går op i hvilke ingredienser, solcremen består af. Derfor har Tanja testet 5 forskellige bud på en god ansigtssolcreme. God fornøjelse. 

Änglemark Water Resistant Sun Face – SPF 50 

Denne solcreme er både vegansk og certificeret af Asthma Allergy Nordic samt Svanemærket. Det er en fugtgivende ansigtssolcreme til både børn og voksne. Den har en fin konsistens og svier ikke på hverken hud eller i øjne. Duften er mild og behagelig og farven er let gullig. Makeuppen lå uden problemer oven på denne solcreme. 
Forbrugerrådet Tænk giver den kolbe A.

La Roche-Posay Anthelios sollotion til ansigt og krop – SPF 30

Denne solcreme er parfumefri og kommer i en såkaldt eco-friendly emballage. Den er dog ikke yderligere certificeret. Den var en smule tynd i konsistenen, hvilket ikke er optimalt for den helt tørre hud, men måske den fungerer godt til de med tendens til mere kombineret/olieret hud. Den sved en lille bitte smule ved øjenområdet og var lidt sprittet i lugten. Makeuppen lå rigtig flot oven på. Også denne har en let gullig farve og tildeles kolbe A af Forbrugerrådet Tænk. 

Avéne Sun Face Cream – SPF 50 

Denne ansigtssolcreme har heller ingen certificeringer, men scorer kolbe A hos Forbrugerrådet Tænk. Den har en dejlig let konsistens og er super nem at arbejde med. Den trænger let og lækkert ind i huden og svier ingen steder. Makeuppen lå smukt oven på. En klar favorit hos mig. 

Decubal 2-in-1 Sunspray – SPF 30 

Denne solcreme er AllergyCertified og udviklet specielt til tør og følsom hud. Da den er på spray og er den efter min mening alt for tynd til ansigtet. Dog fungerede den rigtig fint til kroppen, hvor sprayfunktionen gør processen lidt lettere. 

Matas ansigts solcreme – SPF 30

Matas ansigtssolcreme er parfumefri og er både vegansk, svanemærket og mærket med Den Blå Krans. Det elsker vi den for. Den svier ingen steder og har en behagelig duft. Den er nem at påføre, men vær opmærksom på at lade den trænge ind nogen tid inden makeuppen påføres, ellers kan den skille en smule. Når bare den var trængt ordentligt ind lå makeuppen smukt. 

Vi håber I kunne bruge vores bud til noget. Hvad er jeres favoritsolcreme?

Læs også – er Miild kun til kvinder?

Tør hud?

Er du en af de mange, der døjer med tør hud? Måske særligt i vinterhalvåret? Frygt ej, vi guider dig igennem det her. 

Det kan være rigtig svært at lægge en flot makeup, hvis huden er meget tør. Men med den helt rigtige fugtighedsrutine, kan det sagtens lykkes alligevel.

Tør hud

Hvis du generelt har tendens til tør hud, der f.eks. strammer eller flager, så har vi her samlet en fugtgivende rutine, vi vil anbefale dig. 

Det skal du bruge: 

Vigtigst for den tørre hud er at give den et fugtboost, der vil noget. Her er serummet første og vigtigste step. Vores serum er det produkt, der trænger dybest ned i huden, hvor det binder og bevarer fugten. Vi anbefaler mindst et pump om morgenen og mindst to pump om aftenen, så det virkelig kan få lov at ligge og arbejde natten over.  

Når Serummet er påført, er huden super modtagelig overfor de næste fugtgivere. Her kan man enten vælge at blande creme og olie, hvilket giver en super lækker, blød og let konsistens. Hvis man går efter det ultimative fugtboost anbefaler vi at påføre cremen først og afslutte med olien. Her vil olien fungere som en slags forsegling, der sørger for at beskytte huden mod vind og vejr. 

Atopisk hud 

Hvis du ikke bare har tør hud, men er mere ovre i den atopiske hud – den der slår ud, klør og svier, anbefaler vi en lidt anden rutine. Denne hud har nemlig brug for ro, så her gælder det at ”less is more”. Det er nemlig lipidbarriereren, der er ødelagt og skal genopbygges ved nænsom pleje og naturlige fedtstoffer.  

Det skal du bruge: 

Start dagen ved sammen med vand at komme et tyndt lag olie på din hud. Hvis du går i bad om morgenen kan du med fordel komme et tyndt lag olie på hele ansigtet forinden. På den måde beskytter du huden mod vandets udtørrende effekt. Vandet kan godt have en let ødelæggende tendens for denne hudtype, så dette step kan virkelig gøre en forskel. 
Start herefter din rutine med Facial Mist. Sprøjt et let fugtende lag henover ansigtet. Påfør herefter olien og massér den gerne godt ind i huden. Afslut med Skin & Lip care på de ekstra tørre og/eller irriterede områder. 
Undgå hårde vaskeklude når du renser om aftenen og husk at være nænsom i forbindelse med din renserutine.

Vi håber, I har mod på at prøve det af.

Er du nysgerrig på vores hudpleje ingredienser? Læs mere her.

Hormonforstyrrende stoffer?

De fleste er bekendt med det faktum, at hormonforstyrrende stoffer kan være skadelige. Dette bør være noget vi forsøger at styre udenom i forbindelse med diverse forbrugsprodukter. Men hvad betyder det egentlig, hvorfor er de skadelige og hvordan undgår vi dem nemmest? Alt dette forsøger vi sammen med jer at blive klogere på med dette post. 
God fornøjelse. 

Hvad er hormonforstyrrende stoffer? 

Kort fortalt betegner hormonforstyrrende stoffer den type kemiske stoffer, der påvirker kroppens hormonsystem. Når man siger hormonsystem, tænker folk ofte på fertilitet, men kroppens hormonsystem er en betegnelse for så meget mere end det. Hormonsystemet er et af kroppens signalsystemer mellem cellerne, der hjælper med at regulere organernes funktioner i kroppen.

Der findes mange kemikalier, der er ganske ufarlige for mennesker. De stoffer, der påvirker den naturlige hormonproduktionen og heraf kan medføre forstyrrelser i hormonbalancen. Det er altså dem vi skal passe særligt på ikke at udsætte os selv for i for høj grad. Det er nemlig ikke kun de kosmetikprodukter, vi bruger, der kan indeholde denne type stoffer. Det gælder desværre også fødevarer, lægemidler, indeklima, legetøj mv. Vores hormonproduktion styrer en stor del af det, der foregår i kroppen, og det er derfor vigtigt at beskytte hormonsystemet så vidt muligt. De fleste mistænkte stoffer bliver man kun udsat for i små mængder, hvilket ikke nødvendigvis udgør nogen sundhedsmæssig fare. Men da vi bliver udsat for de disse stoffer i alle mulige sammenhænge, kan mængden hobe sig op og give anledning til bekymring. Det kan derfor være en idé, at begrænse den mængde man selv udsætter sin krop for. 

Hvad er konsekvenserne? 

Konsekvenserne kan være fatale, og det er derfor en samtale, der er vigtig at blive ved med at have. At påføre huden, indtage eller indånde hormonforstyrrende stoffer kan i værste fald resultere i ting som forringet sædkvalitet, nedsat frugtbarhed, tidlig pubertet, misdannelser i kønsorganerne hos fostre, bryst- og testikelkræft mv. Det er dybt alvorlige konsekvenser, vi som samfund må tage ansvar for. På nuværende tidspunkt er det nemlig ikke en selvfølge at de stoffer, vi mistænker for at være hormonforstyrrende, er ulovlige – også selvom de kan føre til disse fatale følgevirkninger.

Hvad er forskellen på mistænkte hormonforstyrrende og hormonforstyrrende stoffer?

At et stof er hormonforstyrrende, er ikke ensbetydende med at det påvirker alle hormoner i kroppen. Ét hormonforstyrrende stofs effekt på kroppen kan ikke nødvendigvis sammenlignes med et andet hormonforstyrrende stofs effekt. Groft set skelner man mellem to typer af stoffer: hormonforstyrrende stoffer og mistænkt hormonforstyrrende stoffer. 

Et hormonforstyrrende stof er, som netop forklaret den type stof, der ændrer funktioner i hormonsystemet og dermed kan forårsage sundhedsskadelige virkninger. 

Et mistænkt hormonforstyrrende stof definerer de stoffer, der besidder egenskaber, der kan have indvirkning på hormonsystemet. Det er ikke nødvendigvis med 100 % sikkerhed har det i alle sammenhænge. 

Cocktaileffekten

Ofte kan det være sådan at de enkelte omtale stoffer går ubemærket hen uden at skade det intakte hormonsystem. Problemet opstår i mange henseender, ved det vi kalder cocktaileffekten. Cocktaileffekten kan forekomme på tre måder. 
Den første kaldes additiv effekt – det går helt enkelt ud på at mængden af hormonforstyrrende stoffer, vi kommer i kontakt med, sammenlægges og den skadelige effekt heraf bliver større. 

Den anden kaldes antagonistisk effekt – her gælder det, at stofferne, når de kommer i karambolage med hinanden, kan mindske eller modarbejde hinandens effekter.

Den sidste kalder man synergistisk effekt – denne betegnelse dækker over det fænomen, at de i nogle tilfælde kan forstærke hinandens effekt, således at udkommet eller effekten bliver større end forventet. 

Det er svært at sikre sig imod eller forudsige de forskellige cocktaileffekter, da der er så relativt lidt viden på området. Kemikalielovgivningen tager dog udgangspunkt i den viden, der er opnået omkring enkelte stoffers virkning og cocktaileffekter.

Hvordan undgår jeg hormonforstyrrende stoffer? 

Der findes forskellige lister, man kan orientere sig i, når det kommer til at blive opmærksom på hvilke stoffer, der er konstateret hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det, men det kan være noget af en jungle at navigere i. Det er heller ikke altid, at det er lige nemt at finde ingredienserne oplyst på de forbrugsprodukter, man kunne ønske at tjekke for stofferne.

Med henblik på tryghed, gennemsigtighed og sikkerhed er det bedste råd, vi kan give at sørge for at købe certificerede produkter. Det er en nem og håndterbar måde at mindske egen udsættelse for eventuelt skadelige stoffer. Når det gælder de hormonforstyrrende stoffer, skal du kigge efter Svanemærket eller EU-blomsten. Certificeringerne går ud over lovgivningen og tillader ingen stoffer, der er mistænkt for at være skadelige, også selvom stoffet skulle være lovligt at bruge. Svanemærket arbejder efter, hvad der kaldes forsigtighedsprincippet, hvilket betyder, at der ikke bliver taget nogle chancer ift. stoffer, der endnu kun er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Forbrugersikkerheden kommer altid først. 

På miljøstyrelsens hjemmeside har de listet følgende råd for at minimere udsættelsen for mistænkt hormonforstyrrende stoffer: 

  • Gå efter produkter med miljømærkerne Svanen og Blomsten
  • Minimer din udsættelse for kemikalier – undgå fx maling, spray produkter og hårfarve
  • Fjern støv en gang om ugen, og luft grundigt ud mindst to gange dagligt
  • Indtag kun medicin og kosttilskud efter samråd med din læge, Det gælder også håndkøbsmedicin og naturmedicin

Vi håber indlægget var oplysende for jer. 

Kram,
Miild 

Er du nysgerrig på vores hudpleje ingredienser? Så læs mere her.

Kilder: 

https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/78102/WHO_HSE_PHE_IHE_2013.1_eng.pdf

https://mst.dk/kemi/kemikalier/saerligt-for-borgere-om-kemikalier/kend-kemikalierne/hormonforstyrrende-stoffer/

https://mst.dk/kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/hormonforstyrrende-stoffer/cocktaileffekter-og-hormonforstyrrende-stoffer/

https://mst.dk/kemi/kemikalier/saerligt-for-borgere-om-kemikalier/kend-kemikalierne/hormonforstyrrende-stoffer/

https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/kemikalier-er-medvirkende-til-der-bliver-foedt-faerre-boern-i-danmark

“Maskne” – alt du skal vide om mundbindsakne

Er du en af de, der oplever ekstra udfordret, uren eller irriteret hud i forbindelse med at bære mundbind? Så er du ikke alene. Det er et ganske almindeligt fænomen at opleve udfordret hud ved brug af mundbind, og der findes også en forklaring på problemet. Læs med her og bliv klogere på fænomenet, der er blevet døbt ’maskne’ (sammenskrivning af maske og akne) eller ’mundbindsakne’. Vi giver vores bedste tips og tricks til at komme bedst muligt igennem det. 

Hvordan påvirker mundbindet min hud? 

Måden mundbindet beskytter dig på er faktisk samme funktion, der kan give dig uren hud. En stor del af ånden bliver nemlig i mundbindet med det formål for øje at mindske virussets dråbebårne spredning. Der bliver derfor fugtigt under dit mundbind, og det er dette fugtige miljø, din hud kan have svært ved at tolerere. Det høje fugtniveau kan resultere i øget talgproduktion, hvilket giver urenheder. I nogle tilfælde kan masken også forsage irritation og udslet. Læs med for at finde ud hvordan du kan undgå at få mundbindsakne.

Hvordan undgår jeg irritationen? 

Der er selvfølgelig ikke meget at gøre ved det faktum, at vi alle må bære mundbind lige nu. Til gengæld kan du sørge for, at din hud har de bedste forudsætninger, så længe det står på. 

Nænsomme ingredienser

Først og fremmest er det en rigtig god idé at tænke over at påføre så få bakterier og skadelige ingredienser på din hud som overhovedet muligt. Det er altid vigtigt, men kan i kombination med mundbindet være særligt irriterende for din hud, hvis du ikke er obs på at undgå produkter med for skrappe ingredenser. Her kan det være en hjælp at kigge efter certificeringer, så du sikrer dig nænsomme produkter. 

Rene mundbind

Derudover er det enormt vigtigt at sørge for dit mundbind er rent og tørt. Hvis du bruger genanvendelige mundbind, skal du derfor sørge for at vaske dem hyppigt, og eventuelt have to med på farten, så du kan skifte når det bliver for fugtigt. 
Du skal altid huske ikke at bruge engangsmundbindet mere end én gang, da både funktion og renlighed svækkes markant.  

Rens rens rens

At få renset din hud ordenligt er ekstra vigtigt, hvis du har brugt mundbind i løbet af dagen, så du er sikker på at få fjernet de eventuelle bakterier, der har hobet sig op. Hvis du oplever, at huden er ekstra irriteret, så brug en så nænsom rens som mulig uden alt for skrappe ingredienser. Fokuser i stedet på produkter med beroligende ingredienser. Både Cleansing Cream og Cleansing Gel er lavet på nænsomme ingredienser, der renser i dybden, balancerer og beroliger.

Vi håber at vi kunne gøre dig lidt klogere på hvordan du kan modvirke mundbindsakne.

Klik her for at læse om lymfedrænage som også kan hjælpe din hud

Bag om AllergyCertified

En af de bedrifter, vi som brand er allermest stolte af, er vores allergi certificering af AllergyCertified. AllergyCertified fungerer som en sikkerhed for forbrugeren, og sørger for mindst mulig risiko for både at fremprovokere ny allergi samt at udløse udbrud af allerede eksisterende allergier.

Vi ved, en hel del af jer er interesserede i allergi certificeringer – måske fordi I i forvejen lider af allergi, måske fordi i blot er opmærksomme på den risiko for udvikling af kontaktallergi, der desværre kan følge med ved brug af en del kosmetik.

Vi har været så heldige at have besøg af Ewa fra AllergyCertifed til en uddybende snak om den fantastiske certificering. 

God fornøjelse. 

Hvad er AllergyCertified og hvem står bag?

AllergyCertified er startet af Ewa og Lene, der begge har baggrund indenfor arbejdet med allergi. I fællesskab kom kvinderne frem til, at der manglede en international mærkningsordning, der både fokuserede på at undgå allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer. Ydermere mente Ewa og Lene, at der manglede et makeupmærke, der var helt igennem allergivenligt. 

På den måde var vores visioner forenelige, og vi er så taknemmelige for dette samarbejde opstod. Ud over den fælles vision ligger det internationale aspekt og fokus på hormonforstyrrende stoffer også til grund for vores valg af AllergyCertified frem for en andre allergi certificeringer.

Da idéen og visionen stod klar begyndte arbejdet. AllergyCertified bestående af Ewa, Lene og et advicoryboard i form af en masse eksperter, foretager i dag risikovurderinger af en lang række forskellige produkter og tilbyder certificeringen til de, der lever op til kravene om mindst mulig risiko for allergiske reaktioner. 

Hvorfor er det vigtigt at kigge efter AllergyCertified, og er det relevant for mig?

Måske tænker du, at AllergyCertifed er en irrelevant certificering for dig, hvis ikke du lider af allergi. Men faktisk forholder det sig sådan med kontaktallergi, at alle kan udvikle den miljøbetinget. Du behøver derfor ikke at være allergiker i forvejen, for at udvikle en kontaktallergi. Mange oplever at have brugt et produkt i årevis og pludselig reagere allergisk overfor det. Det var bl.a det der skete i Tines tilfælde. 

Når først man har udviklet kontaktallergi, er det desværre for livet. Derfor er det måske endda endnu vigtigere at være opmærksom på at vælge allergivenligt, inden en eventuel allergi udvikles. Med AllergyCertified er der som bekendt stort fokus på ikke at tillade de ingredienser, der er mistænkt for at kunne fremkalde kontaktallergi. På den måde virker certificeringer forbyggende og er mindst lige så relevant for en uden allergi som en med. 

Hvad gør AllergyCertified i praksis?

Hos AllergyCertifed fungerer det i praksis sådan, at et hold toksikologer analyserer alle ingredienserne i et givent produkt og vurderer, om det indeholder potentielt allergifremkaldende stoffer. Det er dog vigtigt at understrege, at ingen garantier kan gives, også selvom AllergyCertified godkender et produkt. Der kan være én enkelt person, der reagerer på noget, man ellers ikke reagerer på. Sådan er det desværre med allergi. Kort fortalt kan man formulere det sådan at AllergyCertified garanterer mindst mulig risiko for allergi.

Det AllergyCertified kan gøre er at se på hvor mange, der reagerer på en given ingrediens, på hvilken måde de reagerer og i hvilken type produkt. Der kan nemlig være nogle ingredienser, der godt kan godkendes i en slags produkt, men ikke i et andet. Det kan f.eks. være et stof, der tillades i en shampoo, der vaskes ud igen med det samme, men ikke i en ansigtscreme, der efterlades på huden. Der kan også være en ingrediens, der tillades i en foundation, men ikke i et læbeprodukt, fordi risikoen i nogle tilfælde opstår ved indtag. Sådan er der en masse minimale forskelle og risikovurderinger, der skal tages højde for, når AllergyCertified certificerer. Det er en kompliceret proces, og man bliver, heldigvis, konstant klogere. Derfor hænder det også at AllergyCertified må ændre deres claims (de krav produkterne skal leve op til) fra tid til anden. 

En fantastisk følgevirkning af AllergyCertifeds udbredelse er, at flere brands er begyndt at udvikle produkter med AllergyCertified som rettesnor. Det er altså nogle helt andre ting diverse producenter i dag tager højde for i udviklingsprocessen. Således har AllergyCertified været med til at skubbe industrien i den rigtige retning, og vi er mildest talt enormt stolte af at være med dem på rejsen, og leve op til deres vigtige kriterier.

Læs mere om hudallergi her.

Solcreme – det er værd at vide

Solcreme er en essentiel del af en hver sund hudplejerutine i sommermånederne. Men hvad er solcreme overhovedet? Hvordan fungerer det og hvad betyder SPF? Er det farligt når solcremen fjerner din neglelak og hvor meget skal du egentlig smøre på? Alt det og meget mere giver vi dig svar på i dette blogpost.

Sådan virker din solcreme

Vi er alle klar over, hvor vigtigt det er at beskytte huden mod solens stråler. Men hvordan virker en solcreme egentlig? En solcreme er kort fortalt en almindelig lotion eller creme tilsat solfiltre. Solfiltre er en række stoffer som enten absorberer eller reflekterer UV-stråling og derved yder beskyttelse mod UV-strålingen. Ca. 90% af beskyttelsen kommer fra absorption. Solfiltrene fungerer generelt ved at tage de bølgelængder af strålingen, som er skadelig, og omdanne dem til noget andet – oftest varme. Man kan sammenligne det med solceller. Her tages solens stråler og omdannes til elektricitet. På samme måde omdanner din solcreme strålingen til noget, der ikke er skadeligt for dig. For at din solcreme kan beskytte dig bedst muligt, tilsættes flere forskellige solfiltre for at give den optimale dækning. Din solcreme skal nemlig helst kunne dække over både UV-A- og UV-B-stråling.

UV-A og UV-B

Solens stråler kan deles op i tre kategorier, UV-A, UV-B og UV-C. Når vi skal beskytte os, behøver vi kun tage højde for UV-A og UV-B, da UV-C-stråling aldrig når jordens overflade men stoppes af ozonlaget og atmosfærens ilt.
UV-A-stråling forsager ældning af huden og denne type stråling, kan på sigt også føre til sygdomme som eksempelvis hudkræft.
UV-B-stråling absorberes i hudens øverste lag og er den type stråling der giver os farve. Farven vi får, er hudens egen forsvarsmekanisme mod strålingen. UV-B-strålingen kan føre til solskader og kræft i huden.

Spf = Sun Protection Factor

Spf er en forkortelse for Sun Protection Factor. Den beskriver hvor stor en del af solens UV-stråling din solcreme tillader at trænge igennem. En god huskeregel er, at den mængde stråling, der kommer forbi din solcreme, er 1 divideret med spf-faktoren. En solcreme med spf 30 tillader altså 1/30 del at kommer forbi. Hvis du befinder dig i Danmark sommeren over, anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at du som minimum bruger spf 15. Hvis du derimod tager sydpå, er anbefalingen at du som minimum bruger spf 30. Vi anbefaler dog altid at bruge spf 30 i ansigtet, uanset hvor i solens stråler du befinder dig. Huden i ansigtet er nemlig mere sart og UV-stråling er en af årsagerne til, at vi tidligere end nødvendigt får linjer og rynker. 

Mængden er afgørende

Har du nogensinde oplevet at blive skoldet selv ved brug af høj spf? Så er det muligvis fordi du påfører for lidt. Mængden af solcreme er nemlig afgørende for dens virkning, og vi har tendens til at påføre alt for lidt. Det anbefales, at man som minimum bruger en hel håndfuld solcreme til en krop. Derudover er det vigtigt at genindsmørre sig, hvis man har været en tur i bølgen blå, har svedt i sommervarmen eller tørret dele af solcremen af i håndklæder, tøj etc.

Din solcreme fjerner din neglelak – frygt ej

Har du nogensinde været ude for, at din helt frisklagte neglelak pludselig forsvinder ved kontakt med solcreme? Vi kan godt forstå det kan virke foruroligende, men det er faktisk ganske ufarligt og helt normalt. Langt de fleste solcremer indeholder forskellige olier for at opløse solfiltrene. Nogle af disse olier passer uheldigvis med at kunne opløse de stoffer som anvendes i neglelak, ligesom de olier er at finde i neglelakfjernere, vil de være med til at opløse din neglelak. Så det er altså hverken pga. skrap kemi eller nogen anden form for usunde ingredienser, at din neglelak forsvinder.

AllergyCertified / Astma-Allergi Danmark

Ligesom med alle andre produkter, du påfører din hud, er det i forbindelse med solcreme også vigtigt at tænke over ingredienser og eventuel risiko for udvikling af allergi. Det bedste råd er selvfølgelig at vælge de solcremer, der har en af de to allergicertificeringer AllergyCertified eller Astma-Allergi Danmark.
Derudover kan det være en god idé ikke at bruge den samme solcreme hele sæsonen igennem, men derimod skifte mellem forskellige. Ved ikke kontinuert at udsætte huden for de samme ingredienser mindsker du risikoen for at udvikle allergi overfor de enkelte ingredienser i det konkrete produkt.

Læs mere om AllergyCertified her

Vi anbefaler

Vores fortrukne solcremer er fra det dejlige danske brand Derma. Dermas solbeskyttelse er ligesom Miilds produkter udviklet og produceret med omtanke for dig, din familie og vores fælles natur. Med en bred varevifte finder du helt sikkert en favorit hos Derma. Vores tre favoritter er: 

Nyd varmen, vandet og solen.

Kilder:

Gode råd om solcreme: Alt du skal vide om solcreme – BeautyGuide

6 ting du skal vide om solcreme – Astma-Allergi Danmark (denblaakrans.dk)

Alt, du skal vide om solcreme (matas.dk)

https://www.carecreations.basf.com/core-competencies/all-about-sun/sun-protection/uv-filter-types

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Faktaark-solbeskyttelse/Faktaark_maj_2018_FINAL.ashx?la=da&hash=A22E8043414B290B393B0814575330C3371DE5B3

Negligerer du også kroppens signaler?

Hos Miild arbejder vi for, at du som forbruger har de bedste forudsætninger for at passe på dig selv og din hud. Derfor er det vores fornemmeste opgave at være med til at uddanne og informere på områder, der er mindre italesatte og kan være svære at navigere i. Et af de områder er forvirringen mellem sensitiv hud og hudallergi.

Sensitiv hud eller hudallergi?

Talrige kvinder identificerer sig med den sensitive hud og oplever, at der ikke skal meget til før huden irriteres, slår ud eller brænder. Hvis du er en af dem, der kan genkende nogle af følgende symptomer:

  • Kløe
  • Svien
  • Hævelse
  • Tørhed
  • Knopper
  • Udslæt

Så er dette post til dig.

Sensitiv hud er en term, der bruges i flæng om alt fra knastør, kløende hud til en hud med tilbagevendende urenheder og udbrud – det bliver således et paraplybegreb, der kan dække over alverdens hudtilstande. Derfor kan det være svært at gennemskue, hvilken hudtilstand vi selv oplever, og hvordan man bedst behandler den. Desværre ender det ofte med, at vi blot accepterer tilstanden og sætter vores lid til de produkter, der på markedet brandes som rene, nænsomme og naturlige.

Vi forstår godt denne tendens, da vi selv har oplevet hvor uoverskueligt, det kan være som forbruger at begive sig ud i den kosmetiske verden. Problemet er bare, at vi desværre ofte kommer til at ignorere kroppens signaler, i det vi blot tilskriver symptomerne sensitiv hud. Hermed ikke sagt, at det ikke kan være tilfældet, for det kan det sagtens. Men hvis din hud over længere tid er irriteret og gentagende gange reagerer i form af det ene eller det andet symptom, råder vi dig til at undersøge det nærmere, da en af årsagerne kan være hudallergi.
Selvom du måske tror, du bruger de mest nænsomme produkter, er det ikke altid til at vide, om en af de naturlige og eller økologiske ingredienser, du påfører din hud, faktisk er det, den reagerer på.

1 uf ad 4 kvinder i Europa udvikler i løbet af deres liv hudallergi.

Symptomerne herfor kan være akkurat de samme, som de vi forbinder med den sensitive hud, nemlig:

  • Kløe
  • Svien
  • Hævelse
  • Tørhed
  • Knopper
  • Udslæt

Derfor er det så vigtigt at tage kroppens tegn alvorligt og opsøge læge, hvis man oplever længerevarende gener.

Hvad kan vi gøre?

Det allerbedste råd mod hudallergi er forebyggelse. Jo mindre du udsætter din hud for allergifremkaldende stoffer, des mindre bliver risikoen også for at udvikle hudallergi. Men det kan som bekendt være noget nær umuligt at gennemskue hvilke produkter og ingredienser, der er allergifremkaldende. Særligt i kraft af den fortælling, der går på, at naturlige produkter nødvendigvis er sunde for huden. Sådan forholder det sig desværre ikke altid. Der er masser af giftstoffer i naturen og lige så mange er allergifremkaldende. Derfor er certificeringer som AllergyCertified og Astma-Allergi Danmark en hjælpende hånd for dig som forbruger, når det kommer til at forebygge hudallergi. Certificeringerne sikrer dig produkter lavet af godkendte ingredienser, og gør det muligt at vælge de allergivenlige alternativer.

AllergyCertified eller Astma-Allergi Danmark er en hjælpende hånd for dig som forbruger, når det kommer til at forbygge hudallergi. Kig efter certificeringerne når du handler produkter, som er i kontakt med huden.

Set i lyset af al den viden, vi heldigvis hele tiden opnår, halter lovgivningen en smule, når det kommer til tilladelse af allergifremkaldende stoffer i kosmetik. Hudallergi kan være invaliderende, hvorfor det er så vigtigt at tage kroppens signaler alvorligt.

Vi i Miild mener, det bør være en selvfølge snarere end en udfordring at føle sig tryg i valget af kosmetik. Det er forbrugeren og industrien, der sætter dagsordenen, og kun sammen kan vi ændre på, hvad der i dag tillades af industrien. Kig derfor efter certificeringer og sørg for at tage din krops signaler alvorligt. Hvis du har spørgsmål eller usikkerheder, sidder vi altid klar til at hjælpe.

Du kan læse mere om certificeringer HER.

Så du også Kontant PÅ DR: Afsnit 4. ’Ren, naturlig og allergifremkaldende’?

NB! Vores mål med dette indlæg er at skabe fokus på allergi og behovet for stærkere lovgivning vedrørende brugen af allergifremkaldende ingredienser i skønhedsprodukter.

D. 31. marts, 2021 satte forbrugermagasinet Kontant fokus på en af kosmetikindustriens grimmere sider, da Danmarks Radio viste afsnittet: ’Ren, naturlig og allergifremkaldende’.

Introduktionen til programmet lyder, som følger:
“Magiske planteekstrakter, aromaterapi og 100 procent økologi. Cremeproducenterne lovpriser naturen til skyerne, og vi tror på dem. Men naturen er ikke nødvendigvis god, og naturlige parfumestoffer kan resultere i allergi for livet. Jacob Kragelund undersøger den magtfulde skønhedsindustri og spørger producenterne, hvorfor de ikke fortæller os, hvor meget parfume der er i deres cremer.”

Afsnittet rørte alle i Miild, og vi håber inderligt, at du vil se det.

Programmet italesætter en af de mange problemstillinger, Miild kæmper for at gøre noget ved. Journalisten Jacob Kragelund lykkes med, at beskrive den ansvarsløshed store dele af kosmetikbranchen har over for forbrugeren. Vi ser bl.a. hvor store personlige omkostninger, denne ansvarsfralæggelse har for talrige mennesker.

Programmet følger et par kvinder, der har udviklet allergi (hudallergi) som følge af anvendelsen af parfumeholdige kosmetiske produkter. De allergiske reaktioner vi ser hos kvinderne er voldsomme og invaliderende for deres liv.

Disse kvinders historier rører os dybt i Miild, da deres historie også er vores.

 

Af den grund er vi nødt til at reagere, hvilket vi gør med dette indlæg. Vi opfordrer dig kraftigt til at se programmet selv, men vil i det følgende sætte fokus på eksperternes og kosmetikbranchen udtalelser, hvilke opsummerer problematikken i branchen. Derfor håber vi inderligt, at du vil hjælpe os med at dele disse budskaber.

Vil naturen dig altid det bedste?

Programmet gennemgår indledende en række af de påstande og mærkater, kosmetikbranchen anvender på produkter for at overbevise dig om, at produkterne er sikre for dig, sunde for huden og gode for miljøet.
Mærkater som; naturligt, mildt, rent, økologisk, fri for kemi, naturlige planteekstrakter, håndplukket, og ikke kemisk fremstilledt, er bare nogle af de, der nævnes i dokumentaren.

Problemet er, at disse mærkater ikke er nogen garanti for, at produkterne er hverken sunde eller sikre.

Dette understreges af Mette Sommerlund (Overlæge: Institut for hud og kønssygdomme ÅUH), der udtaler om producenternes mærkater og forbrugerens opfattelse:
Det er jo en romantisk forestilling om, at naturen vil en det godt, og det vil naturen ikke altid. Der er masser af giftstoffer i naturen, og der er masser af parfumestoffer, som det handler om her. Det lyder skønt og naturligt, men det er ikke særligt sundt for huden, fordi man altså kan udvikle allergi eller udløse eksisterende allergi.

Et af programmets allervigtigste pointer bliver altså, at naturlig parfume er mindst lige så allergifremkaldene, som parfume der er fremstillet kunstigt i et laboratorie.

Dette uddyber Professor og Dr. Med Jeanne Duus, (leder af videncenter for allergi:
Kroppen kan ikke se forskel på, om det stof (parfume) oprindeligt er udvundet af planten eller er lavet syntetisk i et laboratorium.

Som opfølgning, stiller Kragelund følgende spørgsmål:
Så hvis man som producent ligesom markedsfører sig med, at det naturlige skulle være bedre end det kemiske, så har man enten misforstået noget, eller også så fortæller man ikke forbrugeren hele sandheden

Til det svarer Duus:
Ja, når det gælder allergi, så er det sådan det forholder sig. Det naturlige er fuldstændigt lige så allergifremkaldende som de identiske stoffer, der kommer fra et laboratorium.

Allergi – 1 ud af 4 kvinder i Europa udvikler hudallergi

Desværre er dette ikke noget lille problem, og det går kun den gale vej, når vi ser på, hvor mange mennesker der udvikler hudallergi.

Duus tilføjer:
Vi ser en stigning på 25-30% i parfumeallergi.

Dette er yderligere understøttet af et europæisk studie fra 2015(1), der konkluderer, at mere end hver fjerde kvinde udvikler kontaktallergisk følsomhed. Mange af de stoffer som er årsag til reaktionerne findes i kosmetiske produkter.

I programmet er der primært fokus på de skadelige konsekvenser ved anvendelse af parfumestoffer. For god ordens skyld vil vi påpege, at parfumestoffer på ingen måde er de eneste stoffer, der er problematiske på det kosmetiske marked. Der er lige så store udfordringer med tilsætningsstoffer og urenheder i naturlige ingredienser. Det er vigtigt for os at understrege, da disse ugennemsigtigheder, for os at se, er lige så vigtige at få frem i lyset.

Hos Miild mener vi ikke, at de nuværende love, og de skadelige ingredienser der tillades i skønhedsprodukter, afspejler vores tids viden på området. Lovene afspejler ej heller behovet for at beskytte forbrugerens sundhed eller håndtere klimaforandringer.

Årsagen er desværre økonomisk. I 2019 var det globale marked for kosmetik ca. $380 milliard (2). Dette giver kosmetikindustrien stærke profitable incitamenter til at beholde tingene, som de er.

Dette uddyber Jeanne Duus også i programmet. Duus har siddet i EU’s ekspertgruppe (SCCS), der bl.a. vurderer reglerne for anvendelse af parfumestoffer i kosmetiske produkter (3).

På baggrund af SCCS’s anbefalinger, har EU udarbejdet en liste med de 26 mest problematiske parfumestoffer. EU kræver, at det skal fremgå tydeligt på et produkt, hvis et leave on produkt (som en creme), indeholder en af disse 26 parfumestoffer på mere end 10mg/kg. I wash off produkter (som en rens) er det 100 mg/kg.

I programmet nævnes det, at der findes flere end 3.000 parfumestoffer. SCCS vurderer, at der burde defineres grænseværdier for, hvor stor en koncentration af parfume, der tillades i forbrugerprodukter.
SCCS anbefaler, at der sættes en øvre grænse for parfumestoffer der er vurderet særligt risikable for forbrugeren, på 100 mg/kg (4). I deres rapport skriver SCCS:

“It is important to stress that this general threshold, although limiting the problem, does not preclude that the most sensitive segment of the population may react upon exposure to these levels. Hence, this threshold does not remove the necessity for providing information to the consumer concerning the presence of the fragrance substance in cosmetics.” (4)

Om SCCS’s anbefalinger uddyber Duus:
Parfumeindustrien og kosmetikindustrien har været meget utilfredse med det, så de rejste spørgsmålet over for kommissionen, om den liste ikke skulle være mindre. Så nogle af dem skulle slettes, og derfor igangsatte kommissionen en ny ekspertgruppe og de kom frem til, at hvis man gik litteraturen grundigt igennem, så var der faktisk rigtig rigtig mange flere (end de 26), som man kendte til gav allergi hos mennesker.

På trods af de gentagende anbefalinger af en grænseværdi på 100mg/kg, har EU ladet sig påvirke af lobbyister og tilladt, at industrien selv kan bestemme grænseværdierne. Programmet specificerer ikke, hvad der menes med ’industrien’, men vi antager, at der hentydes til The International Fragrance Association (IFRA)(5)

Et eksempel, Kontant fremhæver, er parfumestoffet Geraniol, der vurderes problematisk af SCCS. Her har industrien sat en grænseværdi på 12.000 mg/kg, altså hele x120 højere end SCCS’s generelle anbefaling.

Til dette siger Duus:
Det er en meget magtfuld industri (kosmetikindustrien) i Europa – det er et meget usædvanligt skridt, at man (EU) tilsidesætter den ekspertudtalelse man selv har bedt om.

Senere i programmet spørger Jacob Kragelund:
Hvis man vil kunden det bedste, hvorfor putter man så stoffer som står på EU’s liste over allergifremkaldende stoffer i?

Til det svarer Duus:
Det har jeg faktisk ikke noget godt svar på.

Kragelund følger op og spørger:
Kan man forstille sig, at producenter ikke ved det her?

Til det svarer Jeanne Duus
Jeg tænker, at det er almen viden, så det burde de vide det her.

Industriens mangel på transparens

Den manglende transparens er altså muligvis god for kosmetikindustriens profit, men sandsynligvis skadelig for dig.

Mangel på gennemsigtighed er netop et af de problemer, vi i Miild forsøger at sætte fokus på. Vi har gjort det til vores fælles mission at insistere på større bevidsthed om allergivenlighed, bæredygtighed samt kærlighed til og ansvar for naturen. Vi er ikke tilfredse med de krypterede ingredienslister og ugennemskuelige produktbeskrivelser. Alle har ret til at vide, hvad de påfører deres hud, og det skal snarere være en selvfølge end en udfordring at føle sig tryg i valget af skønhedsprodukter.

Problematikken understreges yderligere, da Kragelund senere i programmet ringer Helle Fabiansen (Administrerende direktør, kosmetik og hygiejnebranchen) op.

Kragelund fremlægger eksperternes vurdering for Fabiansen, der svarer over telefonen:
Jeg repræsenterer dem der anvender de her stoffer (kosmetikproducenter og -forhandlere), jeg repræsenterer jo ikke parfume-industrien (…) der er regler for, at man skal deklarere stofferne og så er den jo ikke så meget længere (…) Men indtil der kommer nogle regler eller retningslinjer for det, så må man ligesom forholde sig til den lovgivning, der nu er. (…) Mine medlemmer overholder de regler der er, og at en lille dansk producent, at de skal gå foran og sige, at nu skal vi lade være med at putte noget i, fordi en ekspertgruppe i EU siger noget, det er måske også lige at stramme den.

Det kommer nok ikke som et chok for dig, at vi hos Miild ikke er enige med Helle Fabiansen.

Vi er selv en lille virksomhed med en kæmpe vision, og den forsætter vi med at insistere på.
“Never doubt that a small group of thoughtful, committed people can change the world. Indeed, it is the only thing that ever has.” – Margaret Mead.

Hos Miild har vi forståelse for, at vores kollegaer i industrien ikke nødvendigvis tager deres produkter af markedet, og vi erkender også, at de store internationale spillere er nødt til at få øjnene op og tage mere ansvar, men det fratager ikke os små producenter fra det moralske ansvar, der ligger i at sørge for, at vi ikke vildleder kunderne i jagten på profit.

På Kosmetik og Hygiejne branchens hjemmeside står følgende skrevet:

”Forbrugernes sikkerhed er vores medlemmers førsteprioritet, når nye produkter udvikles og markedsføres.”

Vi må konstatere, at vi hos Miild ser anderledes på, hvad det vil sige at have forbrugerens sikkerhed som førsteprioritet.

Vi mener, at vi har et moralsk og etisk ansvar for at prioritere forbrugerens sikkerhed højere end den laveste fællesnævner – lovene og reglerne på området.

En af de mest grundlæggende udfordringer i kosmetikindustrien er manglen på transparens, der gennem dokumentaren gentagende gange understreges. Dette fastslås da Kragelund interviewer, Kemi Professor Karl Anker Jørgensen. Da Jørgensen læser en ingrediensliste udtaler han som reaktion:
Der er rigtigt mange ting, jeg som kemiker skal bruge noget tid på at finde ud af, hvad det er for noget.

Kragelund følger op med spørgsmålet:
Du er kemiprofessor, og du har problemer med ingredienslisten? (…) Hvad tænker du så, Hr. og Fru Danmark har?

Til det svarer Jørgensen:
Ja, tror også, de har en udfordring eller to.

Certificeringernes afgørende betydning

Afslutningsvist påpeger Kontant betydningen af 3. parts certifikaterne Den Blå Krans og AllergyCertified. Her kommer vi til det vigtigste budskab, og det vi håber, du tager med dig videre. Det er tydeligt, at kosmetikbranchen ikke kan regulere sig selv, hvorfor 3. parts certificeringerne er så vigtige for dig som forbruger.

Hos Miild har vi knoklet for at leve op til AllergyCertified, Svanemærket og ECOCERTs kriterier. Det ligger der et kæmpe arbejde i, men vi gør det, for at du som forbruger kan have tillid til, at vores produkter er valideret af uafhængige eksperter. Det er vigtigt, at vi ikke underspiller betydningen af 3. parts certificeringer. Når vi negligerer betydningen af den umage, der ligger i at få uafhængige eksperters vurderinger, da bliver det umuligt for dig at få øje på dem, der går ekstra langt for at sikre dig som forbruger.

Hos Miild ønsker vi at skabe øget gennemsigtighed. Vi er ikke ude på at pege fingre, men føler et ansvar for at råbe op og være med til at højne branchens standard. Vi gør os umage i alt vi foretager os, men er også bevidste om, at vi kan komme til at begå fejl undervejs. Derfor håber vi du og andre vil give os feedback og fortælle os, hvor vi kan blive bedre. Sammen flytter vi grænserne for skønhedsbranchens allergivenlighed, bæredygtighed og brugertryghed.

Bliv endnu klogere på allergi i kosmetik her

Kilde 1: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/bjd.14167
Kilde 2: https://www.alliedmarketresearch.com/cosmetics-market
Kilde 3: https://ec.europa.eu/health/scientific_committees/consumer_safety/members_committee_en
Kilde 4: https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/scientific_committees/consumer_safety/docs/sccs_o_073.pdf
Kilde 5: https://ifrafragrance.org/safe-use/library
Kilde 6: https://www.kosmetikoghygiejne.dk, besøgt d. 22 april, 2021

Tryghed og skønhed hånd i hånd

Mission og vision

Miild er et allergivenligt, bæredygtigt og økologisk beauty brand som laver allergivenlig makeup. Men vi er meget mere end blot en virksomhed. Vi er et community, der hver dag i fællesskab kæmper for grænserne for allergivenlighed, bæredygtighed og økologi inden for skønhedsbranchen.

Vi skabte Miild i håbet om at revolutionere en skønhedsbranche med stort potentiale for øget transparens for allergivenlig makeup. Vi var ikke tilfredse med de krypterede ingredienslister og ugennemskuelige produktbeskrivelser. Alle har ret til at vide, hvad de påfører deres hud, og det skal snarere være en selvfølge end en udfordring at føle sig tryg i valget af skønhedsprodukter.

Vores rejse startede ved den fælles erkendelse, at allergien blev næsten umulig at få under kontrol i mødet med makeuppen, den vi begge brændte for at gøre til levevej. Vi var enige om, at det måtte være muligt at gøre noget, så vi tog sagen i egen hånd – for vores egen og en masse ligesindedes skyld.

At være allergiker kan betyde mange ting; alt fra småirritation, svidende øjne og nys til vejrtrækningsbesvær, daglige gener og stærk medicinering. Ingen allergi er rar, men det skal være muligt at leve i harmoni med den uden at gå på kompromis med hverken velvære eller skønhed. Skønhedsprodukter må aldrig blive ensbetydende med at gøre skade på hverken os selv eller vores fælles planet.

At sørge for det er Miilds vision.

Har du allergi uden at vide det?

Det er langt fra alle med allergi, der er klar over, at det faktisk er det, de lider af. Derfor er det vigtigt for os, at tage dig i hånden og være med til at vise dig vejen.

Allergi er en overfølsomhedsreaktion, hvor kroppens immunforsvar overreagerer på stoffer, som ellers er helt harmløse for raske mennesker. Reaktionen kan være styret af immunforsvarets antistoffer eller celler. På den måde er allergi en individuel sygdom, der kan variere fra person til person. Man kan kalde betegnelsen allergi for et paraplybegreb, da det dækker over flere forskellige sygdomme, så som kontaktallergi, høfeber, astma og atopi.

De stoffer, som udløser overfølsomhedsreaktionen hos den allergiske person, kaldes allergener. Det kan være proteiner eller små kemiske molekyler som nikkel, krom, parfumestoffer, konserveringsmidler, farvestoffer mv. Der, hvor vi udsættes for allergenerne, er ved kost, inhalering, indsprøjtning eller, den mest gængse, ved kontakt med huden. Du kan læse mere om, hvad allergi er og hvorfor man udvikler den her.

Som nævnt er det langt fra alle med allergi, der er klar over, at det faktisk er det, de lider af. Flere af os negligerer det sågar eller bruger sensitiv hud som forklaring. Nogle har arvelig allergi, andre udvikler det miljøbetinget. Det er så individuel en sygdom, at det kan være svært at gennemskue hvornår, der faktisk er tale om allergi. Vi er selv eksempler på to vidt forskellige typer af allergi. Gældende for os begge er dog, at vi altid må være opmærksomme på kemi og ingredienser, når det kommer til skønhedsprodukter, for ikke at udløse eller forværre de allergiske reaktioner.

Vores allergier

Tanja

Allergi har altid været et vilkår for mig. Jeg er multiallergiker og lider af atopisk eksem.
Desværre blev mine allergiske reaktioner kun værre med alderen, og med en spirende interesse for makeup blev det meget hurtigt nødvendigt med vejledning for at være så nænsom som muligt ved mig selv og min krop.

Interessen for skønhed og makeup fortog sig ikke, tværtimod blomstrerede den, og på trods af utallige skeptiske læger, venner og familiemedlemmer var jeg ligeglad; jeg ville forfølge min drøm og påbegyndte uddannelsen som makeupartist. Desværre kunne jeg hurtigt konstatere, at skeptikerne havde ret. Det fik markante konsekvenser for min allergi, der blev så alvorlig, at jeg måtte medicineres hver dag og mere eller mindre vinke farvel til mit sociale liv ud over uddannelsen. Når dagen var omme, var al energi og overskud forduftet. Da var jeg ikke længere ligeglad – allergien styrede mit liv, og det ville jeg ikke acceptere. Derfor besluttede jeg, sammen med Tine, at tage sagen i egen hånd og lave allergivenlig makeup.


Tine

Allergi havde aldrig været en del af mit liv, før jeg for nogle år tilbage. Da jeg pludseligt oplevede daglige gener i form af løbende øjne, tilstoppet svælg, utallige nys, knopper i hele ansigtet og nældefeber. Mit virke som makeupartist havde eksponeret mig for så meget skadelig kemi, at jeg desværre udviklede hudallergi.

Jeg elsker mit arbejde – at udleve mine kreative sider gennem makeuppen. For mig er det virkelig vigtigt, at drømmen om skønhed ikke bliver ensbetydende med at gøre skade på egen krop. Da jeg fik konstateret hudallergi, blev jeg rådet til at bruge økologisk mineral makeup, men det skulle vise sig at være noget nær umuligt at finde.
Jeg indså hen ad vejen, at der simpelthen manglede et brand, der var 100% transparent, ufarligt og forståeligt for forbrugeren. Allergivenlig makeup har jeg, sammen med Tanja, skabt i form af Miild.


Vi er ikke alene

Desværre er vi langt fra enestående tilfælde. Utallige kvinder lider i dag af allergi på den ene eller den anden måde, selvom de fleste blot identificerer sig med den sarte skandinaviske hud – noget vi selv kender alt til. Det er fuldt forståeligt, da der endnu mangler fokus på området, allergivenlig makeup. Af den grund ser vi det som en vigtig del af Miilds mission at være transparente og dele ud af den viden og erfaring, vi har. For selvom langt færre vil betegner sig selv som værende allergiker, så viser undersøgelser at 1 af 4 kvinder i EU udvikler hudallergi i løbet af deres liv.

En af de allerhyppigste årsager til allergiske reaktioner på huden er stoffer som findes i skønhedsprodukter. Præcis derfor, det er så vigtigt at tænke over hvilke ingredienser, der er i de produkter, du påfører din hud. Den skal svøbe din krop hele livet og kun ved at være kritisk bevidste i valget af skønhedsprodukter, er vi mest nænsomme ved den.

Join our community

På vores rejse mod et renere marked stræber vi efter at være et community med fokus på fællesskab, ansvar for og tillid til hinanden. En stor del af vores vision er at skabe det rum for samtale og oplysning, der er nødvendigt. Derfor sætter vi stor pris på at spare med vores kunder, partnere og følgere i alle sammenhænge.

Sammen med jer har vi skabt Miild member gruppen – et uundværligt fællesskab og en rejse mod et renere, sundere og tryggere marked. Her kommunikerer vi på kryds og tværs om alt fra makeup og- skincare tips til allergier, bæredygtighed, usikkerheder og tvivl. Vores community er helt afgørende for vores vision. Det er jer, der bærer det budskab, vi stræber efter at synliggøre, videre ud i verden. Det er vores community, der konstant udfordrer os. I allerhøjeste grad er med til at flytte barriererne for, hvad allergivenlighed, bæredygtighed og økologi betyder i en kosmetisk sammenhæng.

Vi håber sådan du har lyst til at være med, i rejsen på allergivenlig makeup🌱 💛

FAQ – Ingredienser og certificeringer

Vi får dagligt mange spændende spørgsmål fra alle jer, der følger med på vores kanaler. Det er rørende at opleve så stor dedikation og nysgerrighed på de områder, der er vigtige for os. Vi gør altid, hvad vi kan for at møde jeres behov, og vi er så taknemmelige for alle de inspirerende og udfordrende spørgsmål I sender vores vej – uden dem og jer ville Miild ikke være, hvor vi er i dag, så tak for det! Vi har samlet nogle af de oftest stillede spørgsmål og opdelt efter kategori. I dag skal det handle om certificeringer og ingredienser – noget der er rigtig vigtigt for os, da vi herved lever op til vores vision om at skabe transparens og tryghed på det kosmetiske marked. God læselyst!

Bruger Miild Mica i produkterne? Hvorfor har Mica et dårligt rygte?

Mica er et mineral, der bl.a. bruges til at tilføre kosmetiske produkter glimmerpartikler. Der er Mica i vores blush, highlight, bronzer, pudder og øjenskygge- og øjenbrynskit.
Tilbage i 2014 kom det frem, at man nogle steder i Indien udnyttede børnearbejde til udvinding af Mica. Det tager vi i Miild meget alvorligt. Vi undersøger og har ALTID undersøgt, hvor den Mica, vi bruger, kommer fra. Der er heldigvis siden 2014 blevet sat stor fokus på problemstillingen, og vilkårene er i mange sammenhænge blevet markant forbedret. Vi skal for alt i verden undgå at bidrage til ulovlig udvinding af Mica, og vi tager stadig den dag i dag sagen dybt alvorligt. Vi tager vores forbehold, tager ingen chancer og ønsker at være 100% transparente omkring vores brug af Mica. I kan derfor være helt trygge ved, at der aldrig vil være og aldrig har været børnearbejde involveret ved udvindingen af Mica hos de producenter, Miild benytter.

Grundet COVID-19 situationen er vi opmærksomme på, at forholdene i de lande der udvinder Mica, kan være ændret. Vi er derfor i gang med at undersøge forholdene nærmere.*

Er der aluminium i Miilds produkter?

Rigtig mange produkter indeholder aluminium, og det kan derfor være en god idé at undersøge, hvilken type aluminium, der benyttes i de produkter, du bruger. Grundlæggende kan man dele aluminiumholdige stoffer op i 2 grupper:

1. Stoffer hvor aluminium er bundet hårdt i en krystalstruktur og derfor ikke vil være tilgængeligt for kroppen. Det kan f.eks. være mineralske stoffer som Magnesium Aluminium Silicate og almindeligt glas.

2. Stoffer som er opløselige, så aluminiummet bliver tilgængeligt for huden. Det kan være organiske aluminiumsalte eller Aluminium Chlorohydrat (kendt fra den aluminium, der oftest er i deodoranter).

I Miilds produkter benyttes der aluminium, fordi det indeholdes i rigtig mange mineraler – eksempelvis Mica. Det aluminiumholdige stof, Miild bruger, er Magnesium Aluminium Silicate. Det er meget stærkt bundet og er ikke tilgængeligt for huden. Det er derfor helt ufarligt!

Kan jeg tåle Miilds produkter med nikkelallergi?

Miilds produkter indeholder alle nikkel under 1 ppm (parts per million, målt vha. svedopløselighedstest) hvilket betyder at man, selvom man er nikkelallergiker, ikke reagerer allergisk på produktet. På trods af det forsvindende lave nikkelindhold insisterer vi på gennemsigtighed for forbrugeren og er klar over, hvor alvorlig og traumatisk en allergisk reaktion kan være. Derfor kommunikerer vi åbent om nikkelindholdet af vores produkter, selvom det er så lavt, at det ikke vil forsage en allergisk reaktion.

Kan jeg tåle Miilds produkter med nøddeallergi?

En af kerneingredienserne i vores produkter er sød mandelolie. Men du skal ikke være bekymret for, om du kan tåle de olier, vi bruger, hvis du eksempelvis er nøddeallergiker. Olien optages gennem huden og ikke mavetarmen. Hvis du har fødevareallergi, reagerer du over for proteinerne i maden, og den allergiske reaktion opstår i mødet med tarmen. Derfor kan du roligt bruge vores produkter, selvom du er nødde- eller mandelallergiker. Læs mere her.

Er Miilds produkter veganske?

Stort set alle vores produkter er 100 % veganske. To af vores produkter er ikke, da de indeholder bivoks. Det drejer sig om concealeren og mascaraen. Vi bruger bivoks, fordi den er med til at sikre os den konsistens, vi ønsker. Da vi begyndte at udvikle produkterne for år tilbage, var det ikke muligt at opnå den kvalitet, med de certificeringer vi ønskede, uden brug af bivoks. Man er med tiden blevet klogere, og der er i dag 3 typer voks, vi alternativt kan bruge:

Problemet med alternativerne er, at man endnu er uerfaren i brugen af dem. På nuværende tidspunkt ville vi gå på kompromis med kvaliteten, hvis vi erstattede bivoksen. Den bivoks, vi bruger, er selvfølgelig 100 % økologisk, men vi er klar over, at nogle veganere må vælge de bivoksholdige produkter fra, hvilket vi selvfølgelig er kede af. Det er vores mission konstant at skubbe grænserne for os selv og det kosmetiske marked på alle parametre, og derfor arbejder vi også på at kunne blive endnu mere veganske. F.eks. har vi i udviklingen af vores læbepomade, der normalt ville indeholde bivoks, formået at bruge den helt rigtige blanding af de alternative vokse, for at opnå en høj produktkvalitet og stadig møde de 3 certificeringer.

Hvorfor har Miilds produkter ikke en højere økologiprocent, når det er et økologisk brand?

Alle vores kosmetikprodukter er certificerede af ECOCERT, hvilket sikrer naturlighed og økologi. For at opnå ECOCERT COSMOS Organic-mærket skal mindst 20 % af produktets ingredienser være økologiske med undtagelse af produkter, der vaskes af eller har et mineralindhold på over 80 % – her skal kun 10 % af ingredienserne være økologiske. Endelig skal mindst 95 % af de naturlige olier i produktet være økologiske. Vi kan godt forstå at 10 % eller 20 % måske ikke lyder af meget, men det forholder sig en smule anderledes med økologisk kosmetik end økologiske fødevarer, da det i kosmetik ikke er fysisk muligt at opnå samme mængde af økologi som i fødevarer. Kosmetiske produkter indeholder en række hjælpestoffer som ikke kan fås økologisk så som vand, mineraler, emulgatorer, sæbestoffer mv. Hvis vi tager pudderen som eksempel, består den primært af farver og mineraler. Ingen af disse kan være økologiske og derfor er procenten ikke højere end den er. Det, der giver pudderen tekstur, er majsstivelse – det kan godt være økologisk, så det er det selvfølgelig. Kort fortalt kan man beskrive det sådan, at de ingredienser i Miilds produkter, der kan være økologiske, er økologiske.

Er Miilds pensler certificerede?

Det korte svar er nej. Lidt ligesom det, at en del ingredienser ikke kan være økologiske, forholder det sig med certificeringerne: ikke alting kan certificeres. Ikke fordi penslerne ikke er allergivenlige eller bæredygtige, men fordi det simpelthen ikke er et produkt certificeringerne dækker. Hvis vi ser på penslerne består de af 3 dele:

Ingen af delene hører hjemme under nogle af vores certificeringer. De hår, der bruges til Miilds pensler, er dog syntetiske, så vi sikrer os at være så allergivenlige som muligt. Skafterne er af træ og er bæredygtige.

Hvordan er bæredygtigheden af de af Miilds emballager, der ikke er pap?

Det er et spørgsmål, vi ofte bliver stillet, og det forstår vi godt, i og med vi ofte taler om vores papemballager, som vi er meget stolte af. De emballager, der ikke er af pap, er af plast. Det drejer sig om vores mascara, foundation, eyelinerhætte og skinloveserie. I er mange, der spørger, om vi bruger genbrugsplast, og det gør vi ikke. Det er dog noget, vi rigtig gerne vil komme til at bruge med tiden, men det forholder sig sådan, at man endnu ikke har helt styr på kravene til, hvad plasten tidligere har indeholdt og/eller været i kontakt med. Derfor kan vi som allergivenligt brand ikke benytte os af det, da vi først og fremmest er nødt til at tage hensyn til forbrugeren. Det betyder dog ikke, at vi ikke tager hensyn til bæredygtighed, når det gælder vores plastemballager. Både Svanemærket og ECOCERT har emballagekrav, og vi benytter os derfor kun (når det er teknisk muligt) af plasttyper, der er genbrugssystemer til. Derudover forsøger vi konstant at optimere vores emballagekrav og bruger f.eks. ikke æsker til vores produkter, da det for os at se er unødvendig emballage. Ydermere fokuserer vi på at informere og uddanne vores kunder til at håndtere og affaldssortere korrekt. Der vil meget snart være en dybdegående sorteringsguide klar på bloggen!

Hvorfor har i ikke mørkere farver i jeres sortiment?

Vi vil rigtig gerne have mørkere farver, så alle kan bruge Miild, men pga. vores certificeringer kan vi kun bruge 5 forskellige farvestoffer (Jernoxid: gul, rød og sort, Titandioxid: hvid og Manganese violet: lilla). Derudover skal alle vores produkter indeholde nikkel under 1ppm, så vi forhindrer allergiske reaktioner, hvilket igen udfordrer os på farverne. Jo mørkere noget er, jo mere farve skal der til, og jo sværere har det været at holde nikkelindholdet under 1 ppm. Af den årsag har vi ikke mørkere farver på nuværende tidspunkt; MEN vi kæmper videre og går målrettet efter en bredere farvevifte. Både på foundations, concealere og puddere.

Hvad betyder raffineret olie og bruger Miild raffinerede olier?

Når en olie er raffineret betyder det, at den er blevet behandlet på en måde, så den bliver renere. Der findes mange forskellige raffineringsprocesser – det kan f.eks. være fjernelse af voks, lugt eller urenheder. I Miild bruger vi både raffinerede og uraffinerede olier. Når man raffinerer en olie, bliver den som sagt renere, men man fjerner også nogle af de gode egenskaber så som naturlige antioxidanter og vitaminer. Derfor giver det mening, når man skal bruge en olie som ingrediens, at gå ind og vurdere fordele og ulemper fra gang til gang. F.eks. bruger vi overvejende raffinerede olier i læbeprodukter, da olier, der kan give fødevareallergi, ikke er farlige, når først de er raffinerede.

Er der asbest i Miilds produkter?

Efter dokumentaren ”Skønheden er giftig” rullede over skærmene i slutningen af 2020, har vi modtaget en del henvendelser vedrørende talkum og asbest. Vi har skrevet et blogindlæg, der går i dybden med dokumentaren og de problemstillinger, den fremhæver. Primært lyder bekymringen på, om der er asbest i Miilds produkter, fordi man har fundet ud af, at asbest kan forekomme i samme områder som mineralet talc. Det er derfor vigtigt at lægge udgravningerne af talkum i områder, hvor der ikke er asbest. Det talkum, vi bruger i Miild, er testet vha. X-ray diffraction analysis, som testes direkte på råvaren. Hvis der er målt asbestfibre, må det ikke sælges. Dette måles hver evig eneste gang, der laves et batch ved producenten af mineralet. Normalt er det ikke noget, man i EU er bekymret for, da der er strenge krav på området og endnu ikke er fundet asbest i kosmetiske produkter her. Du skal altså ikke være bekymret for asbest i Miilds produkter, det er der ikke!

Vores certificeringer dækker mange af de spørgsmål i stiller os og er ofte med til at sikre, at de ingredienser, vi bruger, er så nænsomme, bæredygtige og økologiske som muligt.
En certificering er et sæt regler, der rækker ud over lovgivningen, og som har endnu mere skærpede regler, end dem man af lov skal følge. Du kan læse mere om certificeringerne her.

Hvis du brænder inde med et spørgsmål, der ikke blev besvaret, må du endelig skrive en kommentar eller sende en mail til shop@miild.dk.

*Tilføjet den 9/6-2021