Sundhed og skønhed, indeni og udenpå

Det første jeg tænkte da jeg fik konstateret overfølsomhed over for skønhedsprodukter var øv! – Hvad kommer det til at betyde? Kan jeg ikke bruge makeup længere? Kan jeg ikke dufte dejligt af min yndlingsparfume mere? Jeg var godt klar over, at noget skulle forandres med de kraftige allergisymptomer, jeg var plaget af. Men at sige farvel til makeup, var meget svært, og i sidste ende vidste jeg, at jeg aldrig ville sige helt farvel til det. Så jeg måtte finde på noget.

Jeg kom frem til, at jeg godt kunne undvære min parfume, men min makeup var et stort dilemma for mig. For i teorien kunne jeg jo godt helt undlade at bruge makeup. Men det valg var jeg slet ikke klar til at tage. Jeg kunne ikke komme udenom at lytte til min krops tydelige signaler, om større hensyn til min hud – og samtidig kunne jeg ikke give slip på min lyst og mit behov for at bruge makeup. Det må kunne lade sig gøre, tænkte jeg!

Det endte med at blive en meget lang rejse. For med sådan en konstatering, var jeg samtidig nødt til at nulstille mine tidligere opfattelser og holdninger, og mine værdier og vaner. Jeg blev tvunget af min allergi til at tage det hele op til revision.

Det er stor en del af mig at være kreativ, at lege med makeup og favne skønheden gennem farver og former. Jeg fandt frem til at jeg VILLE stå ved mit ønske om, at kunne fortsætte med at udleve min passion. Jeg har altid været optaget af skønhed. Skønhed er mange ting, og den der kommer indefra handler for mig om at stå ved sig selv, og at hvile i sig selv. Jeg kan se at mange mennesker går meget op i det ydre, men at det desværre ofte er på bekostning af, hvordan det påvirker vores personlige sundhed – både her og nu og på langt sigt.

Vi bruger makeup, som et redskab til hvordan vi helst vil se ud og dermed præsentere os for vores omverden. Men er sundhed og trivsel ikke det vigtigste, at præsentere for omverdenen? Det føler jeg selv, efter flere år med allergi overfor skønhedsprodukter og mange overvejelser om brug/ikke brug af selvsamme produkter.

Når vi er sunde, udstråler vi både skønhed – og velvære. Jeg søger en balance mellem den skønhed jeg dyrker udenpå og den skønhed jeg mærker indeni. Det betød, at jeg måtte finde alternativer til de allergifremkaldende produkter.

Det skulle vise sig at blive langt sværere end jeg havde forestillet mig. Det produkt jeg søgte intenst efter, fandtes simpelthen ikke. Det blev min spirende motivation for selv at skabe det jeg manglede.

Mit arbejde med Miild betyder, at jeg fortsat kan udleve min passion, blot med en større bevidsthed og omsorg for min egen og andres velvære. Min allergi åbnede nemlig mine øjne og jeg så et meget større perspektiv – nemlig at bidrage til både indre og ydre skønhed.

Tips til skincare produkter og vores rutiner

Vores rutiner og anbefalinger

I dag giver vi dig tips til skincare produkter som vi bruger, samt fortæller, hvad du skal være opmærksom på, når du køber skincare produkter.

Tanjas tips til skincare produkter:

Green People Gentle Cleanser & Make-up Remover, 200 ml. for 219 kr.
Green People Anti-aging 24 hour Cream, neutral, 50 ml. for 179 kr.
Levevis Øjenmake-up fjerner, 125 ml. for 30 kr.
Ecooking (Husapoteket) avocado olie, 20 ml. for 49,50 kr.

Tines tips til skincare produkter:

Urtegårdens økologiske mandelolie, 200 ml. for 266 kr.
Ecooking (Husapoteket) Argan olie, 20 ml. for 64,95 kr

Tines kosmetolog: Anita Falslund

Vi kan anbefale at bruge Kemilex, som er en gratis app, der kan hjælpe dig med at finde ud af, om de ingredienser, der er et dine produkter er farlige.

 

De anbefalinger vi kommer med, kan vi ikke garantere, du kan tåle. Vi anbefaler dig det, fordi det fungerer for os som allergikere og bevidste forbrugere – og fordi det er et renere valg.

Miild blev udviklet fordi…

Hvorfor Miild makeup?

Vi har begge brugt meget tid på at lede efter makeup-produkter, som vi kan tåle. Vi har søgt på nettet. Vi har været ude i butikker og vendt og scannet produkter i håbet om, at finde noget vi kan tåle og bruge med tryghed. Vi har begge fået diverse makeup-produkter testet af læger og alternative behandlere, men uden gode resultater.

Vi synes, det er ærgerligt at kvinder som os, ikke kan bruge makeup, uden at skulle være nervøs for allergiske reaktioner. Engang vidste vi aldrig om vi, fem minutter efter at have lagt makeup, stod i en ærgerlig situation med røde, irriterede og kløende øjne. Vi synes også, at det er ærgerligt, at kvinder der gerne vil tage et renere og mere kritisk valg, hvad angår makeup, ikke har muligheden for det.

“Det var som om, at hver gang vi troede, vi havde fundet et nyt og renere makeup mærke, så blev vi skuffede. For når vi så gik i dybden med ingredienslisten, kunne det eksempelvis være tilfældet, at det givne produkt indeholdt ingredienser, vi ikke havde lyst til at komme på huden. Endnu mere skuffende, så var det slet ikke så økologisk som der blev lovet.”

En følelse af afmagt, skuffelse og frustration blev pludselig til en motivation for os. Vi ville udvikle noget selv! For, hvorfor ikke, tænkte vi?

Vi har et valg – og det valg blev, for os, at gøre noget aktivt ved vores problem. Vi har begge altid haft en følelse af, at vi skulle lave noget sammen en dag. Vi havde bare aldrig forestillet os, det skulle være noget så stort, som at udvikle vores eget makeupmærke. Derfor er vi gået igang med at skabe Miild 🙂

Hvordan genkender du de allergifremkaldende parfumestoffer?

Hvilke allergifremkaldende parfumestoffer skal du kigge efter i din kosmetik.

Der er desværre rigtig mange grunde til, at du skal tjekke, hvad for nogle parfumestoffer, der er i dine skønhedsprodukter. En del af dem er nemlig skyld i, at du muligvis udvikler allergi. Så hvis du vil undgå det, er der kun en vej frem. Du skal i gang med at læse det med småt bag på produkterne.

Men selv om du kigger godt efter, er det meget svært at gennemskue ingredienslisterne på skønhedsprodukter. Personlig skønheds- og plejeprodukter skal i EU være mærket med en indholdsdeklaration, og ud af de 2.500 duftstoffer, der findes, er ca. 100 kendt som allergifremkaldende hos mennesker. Symptomerne er eksempelvis irritation, rødme og kløe.

Der er mange lange svære ord, og vi kan med stor sandsynlighed ikke huske dem, da de ikke er nemme hverken at læse, eller forstå.

Derfor vil jeg nævne de 3 værste først, og derefter de 23 andre parfumestoffer som i særlig grad kan være allergifremkaldende, ifølge Astma og Allergi forbundet.

 

De 3 stoffer som du især skal kigge godt efter på flasker og dåser er de 3 største syndere, når det kommer til allergifremkaldende parfumestoffer som bør undgås:

  • Hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde,
  • Evernia prunastri, (kan også være angivet som oak moss)
  • Isoeugenol.

 

De andre 23, er også allergifremkaldende parfumestoffer, men dog ikke i lige så høj grad. De kan være allergifremkaldende, fordi de ofte bliver brugt i diverse produkter og man derfor får for meget af dem. Så de her ingredienser, bør du altså også undgå:

  • Alpha isomethylionone
  • Amyl cinnamal
  • Amylcinnamyl alcohol
  • Anise alcohol
  • Benzyl alcohol
  • Benzyl benzoate
  • Benzyl cinnamate
  • Benzyl salicylate
  • Butylphenyl methylpropional
  • Cinnamal
  • Cinnamyl alcohol
  • Citral
  • Citronellol
  • Coumarin
  • d-Limonene
  • Eugenol
  • Evernia Furfuraceae (træmos-ekstrakt)
  • Farnesol
  • Geraniol
  • Hydroxycitronellal
  • Hexyl cinnamal
  • Linalool
  • Methyl 2-octynoate

 

Jeg vil slutte af med at give et par tips til, hvordan man tyder indholdsdeklarationen:

  • Ingredienserne står altid i rækkefølge efter hvad der er mest af i produktet.
  • Planter og plantedele er angivet med deres botaniske navne på latin.
  • Parfume er betegnet som fragrance, parfume eller aroma.
  • Hver enkelt ingrediens har kun et rigtig navn, og må ikke være under andre betegnelser eller stavemåder.

 

Der findes også nogle apps der kan hjælpe dig med at finde vej i junglen af mere eller mindre allergi-fremkaldende ingredienser i forskellige produkter. Kemilex, som jeg bruger, er udviklet af Astma & Allergi forbundet. Den er nem lige at hive frem fra lommen. Dog er det ikke alle produkter den kender. Ellers må man læse indholdsdeklarationen og håbe man kan genkende nogle af de meget lange ord 🙂 fx. har jeg skrevet dem alle ind i en note på min mobiltelefon så jeg altid har dem lige ved hånden.

Det bedste er uden tvivl at gå efter certificerede produkter. De er mærket med Svanemærket, Ecocert, Allergy Certified, de er altid testet grundigt og har højere krav til ingredienslisten.

 

Håber du blev lidt klogere, og jeg har gjort denne jungle lidt mere overskuelig for dig! 🙂

Derfor skal du følge med på vores blog

Vores blog

I denne lille video blog kan du høre os fortælle, hvad This is pure kommer til at indeholde i fremtiden. Vi glæder os til at lave endnu flere spændende blogindlæg samt videoblogs, hvor vi deler vores tanker med dig. Udover at lave en blog er vi selv ved at udvikle vores eget makeupmærke, som hedder Miild. Vores første kollektion kommer til at bestå af:

7 forskellige farver foundation
6 forskellige farver mineral pudder
4 forskellige farver blush
2 forskellige mascarabørster i sort
2 eyeliner – en i sort og en i brun
3 forskellige farve concealer, som indeholder to farver i en
2 forskellige øjenbryns- og øjenskyggekit
1 highlighter
1 bronzing pudder
1 læbepleje m. lidt farve

Vores makeup er økologisk, bæredygtigt og allergi-venligt.

Jeg vil aldrig lade mit barn gå med parfume

Tager du din del af ansvaret? Er du virkelig parat til at gøre noget?

Jeg mener, at vi alle har et ansvar for de næste generationer. Og det ansvar kan jo passende starte hos dig selv. Hvad vil du for eksempel give videre til dine børn? Allergi?! Jeg er, som du nok ved, født med allergi, højest sandsynligt fordi begge mine forældre lider af det. Det var fifty fifty om jeg fik det. Begge mine søskende gik fri.

Jeg ved, sandsynligheden for at mine børn får allergi, er mellem 50-75 % – for min kæreste er også allergiker. Og jeg er parat til at tage ansvaret for at sætte børn i verden alligevel. Men et er gener, noget andet er, at vi også skal tage ansvar, når børnene er født, sådan at de ikke bliver udsat uødvendigt for stoffer som parfume, der kan være allergifremkaldende.

 

Jeg har allerede forestillet mig, hvad jeg vil sige til min datter (for det får jeg en dag 🙂 ), når hun en dag kommer og spørger mig, om hun må bruge diverse produkter med parfume i. Du har måske allerede gættet det: SVARET ER NEJ! Og lidt mere end det: Jeg vil forklare hende, om konsekvenserne af at bruge parfumeholdige produkter. Og lære hende, hvor farligt det kan være. Jeg vil forklare hende, hvis hun en dag skal have parfume på, så sprøjt det i håret i stedet for på huden. Jeg vil vise hende billeder af mig, der viser hvor slemt, det kan gå. Det skal ikke være en skræmme-kampagne, men hun skal vide, hvad der kan ske, hvis hun får en allergisk reaktion.

 

“Piger er generelt mere udsatte, når det kommer til parfumeallergi, og det bliver især tydeligt omkring puberteten”, siger uddannelseslæge Anne Birgitte Simonsen, Dermatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Ja, for piger starter i en tidlig alder med at bruge cremer og makeup. Jeg så et vidoeklip på Politiken.dk den anden dag, hvor en 11-årig pige fortæller om hendes brug af makeup og kosmetik. Jeg var rystet. Hun brugte ansigtscreme, rensecreme og mascara – til tider øjenskygge. Hun gjorde det bl.a. for at se ældre ud. Hvorfor, tænker jeg? Kunne det være fordi, hun ville have mere ansvar? Sådan havde jeg det slet ikke som 11-årig. Jeg legede stadig med Barbie dukker. Det skal så også siges, jeg er vokset op på landet og var egentlig ret barnlig indtil 13-14 års alderen. Men det er jeg fakisk kun glad for i dag. At tage makeup på for bl.a. at se ældre ud – det lyder helt forkert. Nu skal det også nævnes, at den søde 11-årig pige også fortalte, hvor meget hun elskede at bruge hendes lørdag på at gå at tage makeup på og øve sig. Det kan jeg som makeupartist, sagtens relaterer til. Jeg synes dog, det lyder forkert!

 

“I dag bliver børn helt ned til fosterstadiet udsat for kemikalier på et helt andet niveau end tidligere. Som barn hørte jeg tit udtrykket ”Gammelkone-allergi”, når voksne kvinder pludselig ikke længere kunne tåle parfume, men humantoksikolog Ewa Daniel, Allergy Certified, siger:

»Før troede man, at for eksempel parfumeallergi kun ramte voksne og typisk 70-årige kvinder, som havde brugt tunge parfumer gennem hele livet. Men nu bliver børn udsat for parfumer og hårfarver meget tidligt. De møder stofferne for mange steder og i for høj koncentration«.

Jeg har svært ved at se, hvad meningen er med, at børn skal gå med parfume i en tidlig alder? Hvor bliver forældrene af? Det undrer mig. Er det fordi, de ikke kender konsekvenserne? Er det fordi, de ikke gider tage konflikten? Jeg ved det ikke, måske gør du?