Svanemærket gør os bedre

”Som makeupartister vil vi ikke gå på kompromis med kvaliteten, og samtidig har Svanemærket nogle benhårde kriterier, som nogle gange spænder ben for os. De høje ambitioner og de skrappe krav betyder, at det tager længere tid at udvikle produkter. Men det er det hele værd.”  – Tine Emilie Svendsen, Co-founder af Miild

I Miild arbejder vi dagligt på, at skønhedsprodukter aldrig må gøre skade på mennesker eller planeten. Derfor er alle produkter certificeret af AllergyCertified, Svanemærket og ECOCERT, så du trygt kan tage produkterne ned fra hylderne. På den måde kan du uden at skulle sætte dig ind i de krypterede ingredienslister og ugennemskuelige produktbeskrivelser. Alle har ret til at vide, hvad de påfører deres hud, og det skal snarere være en selvfølge end en udfordring at føle sig tryg i valget af skønhedsprodukter.

Allerede fra den spæde start, hvor Miild blot var en ide, der vidste Tine og Tanja at deres produkter skulle certificeres af Svanemærket. En meget anerkendt og velkendt certificering, som ofte var set i relation til andre brancher, skulle nu give tryghed til forbrugeren i skønhedsbranchen. En branche som efter Tine og Tanja’s mening længe havde været præget vildledende og ugennemskuelig markedføring. De var dog de første i branchen til at kaste sig ud i dette, og det vidste sig at blive en enorm spændende, lærerig og til tider hård rejse. Det har derfor været en kæmpe støtte at have Miljømærkning Danmark (Svanemærket) med på denne rejse. Her hvor vi udfordrer og spiller hinanden bedre med fokus på mennesket, miljøet og naturen. Det var derfor en kæmpe fornøjelse, da vi i slutningen af sommeren 2022 blev spurgt om, vi ville deltage i et interview med dem.

Miild var de første med Svanemærket makeup

Det danske skønhedsbrand Miild var det første i verden til at lancere svanemærket makeup. Certificeringen med Svanemærket har givet brandet anerkendelse blandt forbrugere og forhandlere – og det har samtidig været en guide for Miild til at udvikle mere miljøvenlige produkter.

I 2013 besluttede de to makeupartister Tine Emilie Svendsen og Tanja Largré at begive sig ud på en fælles mission. En mission om at skabe et skønhedsbrand, der kunne revolutionere skønhedsbranchen. Ved at tilbyde produkter, som var både allergimærkede og certificeret med Svanemærket.

Idéen til at starte deres eget skønhedsbrand havde Tine Emilie Svendsen og Tanja Largré fået kort forinden, efter at de begge havde oplevet allergi ved brug af makeup. Faktisk var Tine Emilie Svendsens allergi så alvorlig, at lægen opfordrede hende til at skifte job og til aldrig at gå med makeup igen. Lægens melding fik Tine Emilie Svendsen til at lede efter makeup, hun kunne tåle. Men det viste sig hurtigt at blive en svær opgave:

”Jeg blev virkelig frustreret over al den vildledende markedsføring, der finder sted inden for skønhedsbranchen. Hvor nogle markedsfører sig som allergivenlige eller bæredygtige, når de slet ikke er det,” fortæller Tine Emilie Svendsen.

Svanemærket står rigtig stærkt

Tine Emilie Svendsen har både som privat forbruger og makeupartist oplevet, at skønhedsbranchens markedsføring ofte føles både vildledende og med manglende gennemsigtighed. Det var én af grundene til, at hun og medstifteren Tanja Largré fra starten vidste, at Miilds skønhedsprodukter skulle certificeres med Svanemærket.

”Vi vidste fra starten, at alle vores plejeprodukter skulle certificeres med Svanemærket. Svanemærket er en certificering, som rigtig mange kender, og det giver helt sikkert en tryghed, når man kommer på markedet med nye produkter. Samtidig synes jeg, det er stærkt, at Svanemærket har et holistisk perspektiv og ser på hele produktets rejse. Det er noget der for alvor blev tydeligt for mig, da jeg begyndte at dykke ned i de krav, vores produkter skulle leve op til. Den tilgang giver rigtig god mening,” siger Tine Emilie Svendsen og tilføjer:

”Det er vigtigt, at vi passer på os selv, men det er også vigtigt, at vi passer på planeten. Svanemærket har blik for begge dele – derfor er mærket rigtig stærkt.”

I 2017 kunne Miild lancere den første svanemærkede kollektion. Kollektionen bestod af 18 produkter, bl.a. pudder, øjenskygge og concealer.

Ros fra forhandlere og forbrugere

At Miild – som det første brand i verden – fik certificeret deres makeup med Svanemærket. Dette har ifølge Tine Emilie Svendsen givet dem anerkendelse fra både forhandlere og forbrugere:

”Vi har fået megen ros fra forhandlere, der kender Svanemærkets skrappe krav, og som synes, det er godt gået. Også forbrugerne har været rigtig positive. Svanemærket giver forbrugerne mulighed for trygt at tage et produkt ned fra hylderne, uden at de behøver at sætte sig ind i noget som helst, for det er der andre, der har gjort for dem.”

Giver tryghed og stolthed

I dag har Miild fået fodfæste i Danmark, hvor bl.a. 200 Matas-butikker forhandler deres produkter. Men interessen for de svanemærkede produkter rækker ud over landets grænser. Indtil videre kan forbrugere i Sverige, Norge, Tyskland og Holland købe makeup og andre plejeprodukter fra det danske brand. For Tine Emilie Svendsen er der både stolthed og tryghed forbundet med at have Svanemærket på Miilds produkter:

”Svanemærket er en certificering fra en uvildig tredjepart, hvilket gør det til et trygt og troværdigt pejlemærke for forbrugerne. Også for os som brand giver Svanemærket tryghed. Især i forhold til valget af ingredienser, men også fordi Svanemærket ser på helheden. Det gør certificeringen til en god guide på vores bæredygtighedsrejse.”

Svanemærket er det hele værd

Bæredygtig udvikling er et vigtigt omdrejningspunkt for Miild. Allerede fra starten vidste de to stiftere, at Miilds emballage skulle indeholde så lidt plast som muligt. Og for at leve op til Svanemærkets krav til emballage, skal mængden af metal begrænses. Derfor er Miilds pudder, bronzer, øjenskygge mm. svøbt i æsker, der består af 70 procent genbrugspap. Også når det kommer til indholdet i Miilds produkter, har Svanemærkets krav haft stor indflydelse.

”Svanemærket stiller bl.a. krav om, at indholdet af tungmetaller ikke må overstige et bestemt niveau. Et andet eksempel er, at Svanemærket forbyder silikoner, der ikke kan nedbrydes i vandmiljøet, eller som skader vores evne til at få børn. Så det er nogle af de steder, hvor vores produkter er blevet bedre for både miljø og forbrugere pga. Svanemærkets krav,” forklarer Tine Emilie Svendsen.

For Miild har det ikke været nogen nem proces at få deres produkter certificeret. En certificering med Svanemærket er nemlig tidsbegrænset, da kravene løbende bliver evalueret og strammet for at skabe en mere bæredygtig udvikling. Til trods for at de løbende stramninger giver nogle udfordringer, ser Miild det også som en styrke:

”Jeg føler, at Svanemærket holder os ajour med den nyeste udvikling og viden, så vi hele tiden bliver bedre, ” fortæller Tine Emilie Svendsen og fortsætter:

”Som makeupartister vil vi ikke gå på kompromis med kvaliteten, og samtidig har Svanemærket nogle benhårde kriterier, som nogle gange spænder ben for os. De høje ambitioner og de skrappe krav betyder, at det tager længere tid at udvikle produkter. Men det er det hele værd.”

Du kan finde og downlade casen her

Vil du blive endnu klogere på din hud? Så læs eller genlæs vores indlæg Din huds immunforsvar, pH-værdi og meget mere

Holdbarhed af Miild produkter

Der er flere som har spurgt ind til holdbarheden af vores produkter. Derfor har vi lavet denne guide til dig, så det er nemmere at finde rundt i datoer og diverse symboler på produkterne. For hvad betyder det egentligt?

Produkter og Symboler

Timeglasset fortæller hvor længe produktets kvalitet er sikret i uåbnet tilstand. Timeglasset angiver at produktet er mindst holdbar til en bestemt dato. Op til denne holdbarhedsdato står vi inde for at produktet er som det skal være, når forbrugeren køber det. Der er krav til timeglasset, hvis produktet kan holde sig 30 måneder eller mindre. Flere af Miilds produkter har ikke timeglasset, da disse produkter kan holde sige længere end de 30 måneder i uåbnet tilstand.

Krukken fortæller hvor længe produktet kan holde, når det er åbnet. Krukketsymbolet bliver brugt på produkter, der kan holde sig over 30 måneder. På krukken står der et tal og et ’M’, som angiver de antal måneder produktet ca. holder efter åbningen. Nogle gange bruger vi både timeglasset og krukkesymbolet for at vise hvor lang tid holdbarheden er i uåbnet tilstand og i åbnet tilstand.

Miild produkter

Vores makeupprodukter har krukkesymbolet. Det vil sige at de kan holde sig i over 30 måneder i uåbnet tilstand og 12 måneder åbnet.

I øjeblikket er der to års holdbarhed på vores skinlove produkter, men vi arbejder på at kunne udvide denne holdbarhed i fremtiden.

Hvordan vurderes holdbarheden?

For dem der ønsker at dykker dybere ned i emnet, kan med fordel læse med her.

Holdbarheden af et produkt afhænger af den erfaring en producent har med produktet. Dertil er der flere ting man gør for at sikre holdbarheden:

  • Stabilitetstest: Man tester holdbarheden af et produkt ved forskellige temperaturer, typisk mellem 5 og 40 grader. Den test ved 40 grader er det man kalder en stresstest for produktet. Hvis den kan holde til dette, kan produktet holde sig stabilt i 2 år.
  • Konservering: Produkter der indeholder vand og hvor der er potentiale for at der kan gro bakterier, skal bestå en test der indebærer at man poder produktet med bakterier og svampe, for at sikre at produktet kan slå væksten ned, så produktet ikke bliver farligt for forbrugeren. Dette betyder også at når produktet ikke er åbent, kan man forvente at selv om der er en bakterie der har sneget sig ind, kan produktet slå bakterien ned. Dette har betydning for holdbarheden. 
  • Økologi og ekstrakter: De gamle konventionelle recepter med oprensede kemiske olier og meget stabile emulgatorer, kunne holde sig i evighed og var stabile. De økologiske produkter anvender mindre stabile emulgatorer end konventionelle produkter. Mange forskellige uoprensede olier og indeholder typisk ekstrakter eller andre ting der kan ændre sig over tid og kan ændre sig fra høst til høst. Et eksempel er en avokado olie: En høst kan have højt indhold af voks, den næste lavt indhold af voks. Når man sætter råvarerne op ved siden af hinanden, vil de have forskellige farver og når de står, vil den ene begynde at bundfælde mere og være mere ustabil. 

Ud fra disse forskellige parametre sætter producenten en holdbarhedsdato, som man altid forventer kan overholdes.

Vi håber at dette blogindlæg kunne give jer indsigt i denne problematik, og at du føler, at du er blevet klogere. Nyd vores dejlige produkter.

Knus, Miild

Døjer du med tør hud? Så læs eller genlæs vore guide her.

Leder du efter den rigtige gave? Så tag et kik på vores beauty kits.

Tanja tester solcreme

Det er enormt vigtigt at huske sin solcreme og solbeskyttelse især i disse måneder, hvor solen for alvor begynder at titte frem. Men ansigtssolcremer kan virkelig være en udfordring, hvis man ønsker en lækker følelse på huden samtidig med, at makeuppen skal ligge flot ovenpå. Endnu sværere bliver det, hvis man så oven i hatten går op i hvilke ingredienser, solcremen består af. Derfor har Tanja testet 5 forskellige bud på en god ansigtssolcreme. God fornøjelse. 

Änglemark Water Resistant Sun Face – SPF 50 

Denne solcreme er både vegansk og certificeret af Asthma Allergy Nordic samt Svanemærket. Det er en fugtgivende ansigtssolcreme til både børn og voksne. Den har en fin konsistens og svier ikke på hverken hud eller i øjne. Duften er mild og behagelig og farven er let gullig. Makeuppen lå uden problemer oven på denne solcreme. 
Forbrugerrådet Tænk giver den kolbe A.

La Roche-Posay Anthelios sollotion til ansigt og krop – SPF 30

Denne solcreme er parfumefri og kommer i en såkaldt eco-friendly emballage. Den er dog ikke yderligere certificeret. Den var en smule tynd i konsistenen, hvilket ikke er optimalt for den helt tørre hud, men måske den fungerer godt til de med tendens til mere kombineret/olieret hud. Den sved en lille bitte smule ved øjenområdet og var lidt sprittet i lugten. Makeuppen lå rigtig flot oven på. Også denne har en let gullig farve og tildeles kolbe A af Forbrugerrådet Tænk. 

Avéne Sun Face Cream – SPF 50 

Denne ansigtssolcreme har heller ingen certificeringer, men scorer kolbe A hos Forbrugerrådet Tænk. Den har en dejlig let konsistens og er super nem at arbejde med. Den trænger let og lækkert ind i huden og svier ingen steder. Makeuppen lå smukt oven på. En klar favorit hos mig. 

Decubal 2-in-1 Sunspray – SPF 30 

Denne solcreme er AllergyCertified og udviklet specielt til tør og følsom hud. Da den er på spray og er den efter min mening alt for tynd til ansigtet. Dog fungerede den rigtig fint til kroppen, hvor sprayfunktionen gør processen lidt lettere. 

Matas ansigts solcreme – SPF 30

Matas ansigtssolcreme er parfumefri og er både vegansk, svanemærket og mærket med Den Blå Krans. Det elsker vi den for. Den svier ingen steder og har en behagelig duft. Den er nem at påføre, men vær opmærksom på at lade den trænge ind nogen tid inden makeuppen påføres, ellers kan den skille en smule. Når bare den var trængt ordentligt ind lå makeuppen smukt. 

Vi håber I kunne bruge vores bud til noget. Hvad er jeres favoritsolcreme?

Læs også – er Miild kun til kvinder?

Hormonforstyrrende stoffer?

De fleste er bekendt med det faktum, at hormonforstyrrende stoffer kan være skadelige. Dette bør være noget vi forsøger at styre udenom i forbindelse med diverse forbrugsprodukter. Men hvad betyder det egentlig, hvorfor er de skadelige og hvordan undgår vi dem nemmest? Alt dette forsøger vi sammen med jer at blive klogere på med dette post. 
God fornøjelse. 

Hvad er hormonforstyrrende stoffer? 

Kort fortalt betegner hormonforstyrrende stoffer den type kemiske stoffer, der påvirker kroppens hormonsystem. Når man siger hormonsystem, tænker folk ofte på fertilitet, men kroppens hormonsystem er en betegnelse for så meget mere end det. Hormonsystemet er et af kroppens signalsystemer mellem cellerne, der hjælper med at regulere organernes funktioner i kroppen.

Der findes mange kemikalier, der er ganske ufarlige for mennesker. De stoffer, der påvirker den naturlige hormonproduktionen og heraf kan medføre forstyrrelser i hormonbalancen. Det er altså dem vi skal passe særligt på ikke at udsætte os selv for i for høj grad. Det er nemlig ikke kun de kosmetikprodukter, vi bruger, der kan indeholde denne type stoffer. Det gælder desværre også fødevarer, lægemidler, indeklima, legetøj mv. Vores hormonproduktion styrer en stor del af det, der foregår i kroppen, og det er derfor vigtigt at beskytte hormonsystemet så vidt muligt. De fleste mistænkte stoffer bliver man kun udsat for i små mængder, hvilket ikke nødvendigvis udgør nogen sundhedsmæssig fare. Men da vi bliver udsat for de disse stoffer i alle mulige sammenhænge, kan mængden hobe sig op og give anledning til bekymring. Det kan derfor være en idé, at begrænse den mængde man selv udsætter sin krop for. 

Hvad er konsekvenserne? 

Konsekvenserne kan være fatale, og det er derfor en samtale, der er vigtig at blive ved med at have. At påføre huden, indtage eller indånde hormonforstyrrende stoffer kan i værste fald resultere i ting som forringet sædkvalitet, nedsat frugtbarhed, tidlig pubertet, misdannelser i kønsorganerne hos fostre, bryst- og testikelkræft mv. Det er dybt alvorlige konsekvenser, vi som samfund må tage ansvar for. På nuværende tidspunkt er det nemlig ikke en selvfølge at de stoffer, vi mistænker for at være hormonforstyrrende, er ulovlige – også selvom de kan føre til disse fatale følgevirkninger.

Hvad er forskellen på mistænkte hormonforstyrrende og hormonforstyrrende stoffer?

At et stof er hormonforstyrrende, er ikke ensbetydende med at det påvirker alle hormoner i kroppen. Ét hormonforstyrrende stofs effekt på kroppen kan ikke nødvendigvis sammenlignes med et andet hormonforstyrrende stofs effekt. Groft set skelner man mellem to typer af stoffer: hormonforstyrrende stoffer og mistænkt hormonforstyrrende stoffer. 

Et hormonforstyrrende stof er, som netop forklaret den type stof, der ændrer funktioner i hormonsystemet og dermed kan forårsage sundhedsskadelige virkninger. 

Et mistænkt hormonforstyrrende stof definerer de stoffer, der besidder egenskaber, der kan have indvirkning på hormonsystemet. Det er ikke nødvendigvis med 100 % sikkerhed har det i alle sammenhænge. 

Cocktaileffekten

Ofte kan det være sådan at de enkelte omtale stoffer går ubemærket hen uden at skade det intakte hormonsystem. Problemet opstår i mange henseender, ved det vi kalder cocktaileffekten. Cocktaileffekten kan forekomme på tre måder. 
Den første kaldes additiv effekt – det går helt enkelt ud på at mængden af hormonforstyrrende stoffer, vi kommer i kontakt med, sammenlægges og den skadelige effekt heraf bliver større. 

Den anden kaldes antagonistisk effekt – her gælder det, at stofferne, når de kommer i karambolage med hinanden, kan mindske eller modarbejde hinandens effekter.

Den sidste kalder man synergistisk effekt – denne betegnelse dækker over det fænomen, at de i nogle tilfælde kan forstærke hinandens effekt, således at udkommet eller effekten bliver større end forventet. 

Det er svært at sikre sig imod eller forudsige de forskellige cocktaileffekter, da der er så relativt lidt viden på området. Kemikalielovgivningen tager dog udgangspunkt i den viden, der er opnået omkring enkelte stoffers virkning og cocktaileffekter.

Hvordan undgår jeg hormonforstyrrende stoffer? 

Der findes forskellige lister, man kan orientere sig i, når det kommer til at blive opmærksom på hvilke stoffer, der er konstateret hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det, men det kan være noget af en jungle at navigere i. Det er heller ikke altid, at det er lige nemt at finde ingredienserne oplyst på de forbrugsprodukter, man kunne ønske at tjekke for stofferne.

Med henblik på tryghed, gennemsigtighed og sikkerhed er det bedste råd, vi kan give at sørge for at købe certificerede produkter. Det er en nem og håndterbar måde at mindske egen udsættelse for eventuelt skadelige stoffer. Når det gælder de hormonforstyrrende stoffer, skal du kigge efter Svanemærket eller EU-blomsten. Certificeringerne går ud over lovgivningen og tillader ingen stoffer, der er mistænkt for at være skadelige, også selvom stoffet skulle være lovligt at bruge. Svanemærket arbejder efter, hvad der kaldes forsigtighedsprincippet, hvilket betyder, at der ikke bliver taget nogle chancer ift. stoffer, der endnu kun er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Forbrugersikkerheden kommer altid først. 

På miljøstyrelsens hjemmeside har de listet følgende råd for at minimere udsættelsen for mistænkt hormonforstyrrende stoffer: 

  • Gå efter produkter med miljømærkerne Svanen og Blomsten
  • Minimer din udsættelse for kemikalier – undgå fx maling, spray produkter og hårfarve
  • Fjern støv en gang om ugen, og luft grundigt ud mindst to gange dagligt
  • Indtag kun medicin og kosttilskud efter samråd med din læge, Det gælder også håndkøbsmedicin og naturmedicin

Vi håber indlægget var oplysende for jer. 

Kram,
Miild 

Er du nysgerrig på vores hudpleje ingredienser? Så læs mere her.

Kilder: 

https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/78102/WHO_HSE_PHE_IHE_2013.1_eng.pdf

https://mst.dk/kemi/kemikalier/saerligt-for-borgere-om-kemikalier/kend-kemikalierne/hormonforstyrrende-stoffer/

https://mst.dk/kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/hormonforstyrrende-stoffer/cocktaileffekter-og-hormonforstyrrende-stoffer/

https://mst.dk/kemi/kemikalier/saerligt-for-borgere-om-kemikalier/kend-kemikalierne/hormonforstyrrende-stoffer/

https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/kemikalier-er-medvirkende-til-der-bliver-foedt-faerre-boern-i-danmark

“Maskne” – alt du skal vide om mundbindsakne

Er du en af de, der oplever ekstra udfordret, uren eller irriteret hud i forbindelse med at bære mundbind? Så er du ikke alene. Det er et ganske almindeligt fænomen at opleve udfordret hud ved brug af mundbind, og der findes også en forklaring på problemet. Læs med her og bliv klogere på fænomenet, der er blevet døbt ’maskne’ (sammenskrivning af maske og akne) eller ’mundbindsakne’. Vi giver vores bedste tips og tricks til at komme bedst muligt igennem det. 

Hvordan påvirker mundbindet min hud? 

Måden mundbindet beskytter dig på er faktisk samme funktion, der kan give dig uren hud. En stor del af ånden bliver nemlig i mundbindet med det formål for øje at mindske virussets dråbebårne spredning. Der bliver derfor fugtigt under dit mundbind, og det er dette fugtige miljø, din hud kan have svært ved at tolerere. Det høje fugtniveau kan resultere i øget talgproduktion, hvilket giver urenheder. I nogle tilfælde kan masken også forsage irritation og udslet. Læs med for at finde ud hvordan du kan undgå at få mundbindsakne.

Hvordan undgår jeg irritationen? 

Der er selvfølgelig ikke meget at gøre ved det faktum, at vi alle må bære mundbind lige nu. Til gengæld kan du sørge for, at din hud har de bedste forudsætninger, så længe det står på. 

Nænsomme ingredienser

Først og fremmest er det en rigtig god idé at tænke over at påføre så få bakterier og skadelige ingredienser på din hud som overhovedet muligt. Det er altid vigtigt, men kan i kombination med mundbindet være særligt irriterende for din hud, hvis du ikke er obs på at undgå produkter med for skrappe ingredenser. Her kan det være en hjælp at kigge efter certificeringer, så du sikrer dig nænsomme produkter. 

Rene mundbind

Derudover er det enormt vigtigt at sørge for dit mundbind er rent og tørt. Hvis du bruger genanvendelige mundbind, skal du derfor sørge for at vaske dem hyppigt, og eventuelt have to med på farten, så du kan skifte når det bliver for fugtigt. 
Du skal altid huske ikke at bruge engangsmundbindet mere end én gang, da både funktion og renlighed svækkes markant.  

Rens rens rens

At få renset din hud ordenligt er ekstra vigtigt, hvis du har brugt mundbind i løbet af dagen, så du er sikker på at få fjernet de eventuelle bakterier, der har hobet sig op. Hvis du oplever, at huden er ekstra irriteret, så brug en så nænsom rens som mulig uden alt for skrappe ingredienser. Fokuser i stedet på produkter med beroligende ingredienser. Både Cleansing Cream og Cleansing Gel er lavet på nænsomme ingredienser, der renser i dybden, balancerer og beroliger.

Vi håber at vi kunne gøre dig lidt klogere på hvordan du kan modvirke mundbindsakne.

Klik her for at læse om lymfedrænage som også kan hjælpe din hud

Lipglosslancering – limited edition

I Miild bruger vi, som de fleste af jer ved, meget tid og energi på produktudvikling, i og med vi har valgt at vores produkter skal leve op til de tre certificeringer AllergyCertified, Svanemærket og COSMOS. 
Vi har i hele 5 år udviklet på en lipgloss, der, ligesom vores foundation, altså har været længe undervejs. I juni 2021 fik vi endelig produceret en prøve, der levede op til både certificeringernes krav og vores kvalitetskontrol og satte den i produktion. Kort efter udgav Forbrugerrådet Tænk en artikel, der bygger på en rapport fra EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet). Rapporten undersøger og sår tvivl omkring sikkerheden af titandioxid i fødevarer. Forbrugerrådet Tænk har ud fra denne besluttet at give læbeprodukter med titandioxid i en B-kolbe. Svanemærket har ligeså valgt at følge EFSAa vurdering og certificerer altså ikke længere læbeprodukter der indeholder titandioxid. 

Når ny viden som denne kommer frem, stopper vi i Miild op og overvejer situationen. Den lipgloss vi har fået godkendt indeholder titandioxid, og vi har derfor valgt at kigge alle de relevante materialer igennem med hjælp fra vores dygtige kemiingeniør for at være sikre på at træffe den rigtige beslutning. Brugertryghed er altafgørende for os, og vi vil derfor ikke lancere et produkt, vi mistænker for at være skadeligt. Vi har på baggrund af den evidens, der er på området og vores kemiingeniørs vurdering valgt at lancere lipglossen alligevel. Hvorfor, vil vi gerne uddybe for jer.

Titandioxid

Når vi mener, vi kan lancere læbeproduktet uden bekymring, skyldes det, at man I EFSA-rapporten inddrager data fra Nano Titandioxid, da der ikke er et størrelseskrav på den Titandioxid, der anvendes i fødevarer. Et nanostof defineres ved at over 50% af stoffet er under 100 nanometer. For at et stof kan godkendes som tilsætning til fødevarer, skal man uden tvivl kunne bevise, at stoffet ikke er genotoksisk. Ved en af testene udført på nanomateriale opdagede man potentiel genotoksitet ved nanostørrelse. Denne usikkerhed gør, at Titandioxid altså ikke kan anbefales af EFSA som fødevaretilsætningsstof og at Forbrugerrådet Tænk mistænker ingrediensen for at være kræftfremkaldende. Derfor tildeles læbeprodukter med titandioxid b-kolben. 

Vi er i Miild uenige i denne vurdering af flere årsager. Der er endnu ikke noget data, der konkluderer at titandioxid skal være skadeligt i læbeprodukter. Den data, der skaber tvivl, er målt på nanoform. Titandioxid med et størrelsesforhold større end nanoform har tidligere været vurderet sikker. Vi har selvfølgelig ifbm. den usikkerhed rapporten har rejst, fået oplysninger om partikelstørrelserne af den titandioxid, der bruges i vores lipgloss. Her kan vi konkludere, at der ikke er nogen partikler med en størrelse under 130 nanometer. Vi er altså slet ikke i nærheden af de størrelsesforhold, der potentielt kan skabe tvivl om sikkerheden. 

Både AllergyCertified og COSMOS godkender produkter indeholdende titandioxid og fødevarestyrelsen har heller ikke gjort yderligere tiltag. Vi føler os på baggrund af alle disse vurderinger til sammen trygge ved at lancere lipglossen. Dog har vi besluttet at vores førsteprioritet forsat må være A-kolbe og alle tre certificeringer på samtlige af vores produkter. Derfor sælger vi denne udgave af vores Lipgloss i limited edition og fjerner titandioxiden i næste produktion. Det betyder at farven på den kommende lipgloss bliver en smule mørkere. 

OBS: den lipgloss vi udgiver nu har alle tre certificeringer. Svanemærket godkendte produktet i sommers, men vil ikke fremover godkende det, på baggrund af den nye rapport. Derfor har 01 Posy altså alle tre certificeringer. 

Læs mere om vores nye Concealer Duo her

Her kan du finde vores dejlige lipgloss

Bag om AllergyCertified

En af de bedrifter, vi som brand er allermest stolte af, er vores allergi certificering af AllergyCertified. AllergyCertified fungerer som en sikkerhed for forbrugeren, og sørger for mindst mulig risiko for både at fremprovokere ny allergi samt at udløse udbrud af allerede eksisterende allergier.

Vi ved, en hel del af jer er interesserede i allergi certificeringer – måske fordi I i forvejen lider af allergi, måske fordi i blot er opmærksomme på den risiko for udvikling af kontaktallergi, der desværre kan følge med ved brug af en del kosmetik.

Vi har været så heldige at have besøg af Ewa fra AllergyCertifed til en uddybende snak om den fantastiske certificering. 

God fornøjelse. 

Hvad er AllergyCertified og hvem står bag?

AllergyCertified er startet af Ewa og Lene, der begge har baggrund indenfor arbejdet med allergi. I fællesskab kom kvinderne frem til, at der manglede en international mærkningsordning, der både fokuserede på at undgå allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer. Ydermere mente Ewa og Lene, at der manglede et makeupmærke, der var helt igennem allergivenligt. 

På den måde var vores visioner forenelige, og vi er så taknemmelige for dette samarbejde opstod. Ud over den fælles vision ligger det internationale aspekt og fokus på hormonforstyrrende stoffer også til grund for vores valg af AllergyCertified frem for en andre allergi certificeringer.

Da idéen og visionen stod klar begyndte arbejdet. AllergyCertified bestående af Ewa, Lene og et advicoryboard i form af en masse eksperter, foretager i dag risikovurderinger af en lang række forskellige produkter og tilbyder certificeringen til de, der lever op til kravene om mindst mulig risiko for allergiske reaktioner. 

Hvorfor er det vigtigt at kigge efter AllergyCertified, og er det relevant for mig?

Måske tænker du, at AllergyCertifed er en irrelevant certificering for dig, hvis ikke du lider af allergi. Men faktisk forholder det sig sådan med kontaktallergi, at alle kan udvikle den miljøbetinget. Du behøver derfor ikke at være allergiker i forvejen, for at udvikle en kontaktallergi. Mange oplever at have brugt et produkt i årevis og pludselig reagere allergisk overfor det. Det var bl.a det der skete i Tines tilfælde. 

Når først man har udviklet kontaktallergi, er det desværre for livet. Derfor er det måske endda endnu vigtigere at være opmærksom på at vælge allergivenligt, inden en eventuel allergi udvikles. Med AllergyCertified er der som bekendt stort fokus på ikke at tillade de ingredienser, der er mistænkt for at kunne fremkalde kontaktallergi. På den måde virker certificeringer forbyggende og er mindst lige så relevant for en uden allergi som en med. 

Hvad gør AllergyCertified i praksis?

Hos AllergyCertifed fungerer det i praksis sådan, at et hold toksikologer analyserer alle ingredienserne i et givent produkt og vurderer, om det indeholder potentielt allergifremkaldende stoffer. Det er dog vigtigt at understrege, at ingen garantier kan gives, også selvom AllergyCertified godkender et produkt. Der kan være én enkelt person, der reagerer på noget, man ellers ikke reagerer på. Sådan er det desværre med allergi. Kort fortalt kan man formulere det sådan at AllergyCertified garanterer mindst mulig risiko for allergi.

Det AllergyCertified kan gøre er at se på hvor mange, der reagerer på en given ingrediens, på hvilken måde de reagerer og i hvilken type produkt. Der kan nemlig være nogle ingredienser, der godt kan godkendes i en slags produkt, men ikke i et andet. Det kan f.eks. være et stof, der tillades i en shampoo, der vaskes ud igen med det samme, men ikke i en ansigtscreme, der efterlades på huden. Der kan også være en ingrediens, der tillades i en foundation, men ikke i et læbeprodukt, fordi risikoen i nogle tilfælde opstår ved indtag. Sådan er der en masse minimale forskelle og risikovurderinger, der skal tages højde for, når AllergyCertified certificerer. Det er en kompliceret proces, og man bliver, heldigvis, konstant klogere. Derfor hænder det også at AllergyCertified må ændre deres claims (de krav produkterne skal leve op til) fra tid til anden. 

En fantastisk følgevirkning af AllergyCertifeds udbredelse er, at flere brands er begyndt at udvikle produkter med AllergyCertified som rettesnor. Det er altså nogle helt andre ting diverse producenter i dag tager højde for i udviklingsprocessen. Således har AllergyCertified været med til at skubbe industrien i den rigtige retning, og vi er mildest talt enormt stolte af at være med dem på rejsen, og leve op til deres vigtige kriterier.

Læs mere om hudallergi her.

Palmeolie

Hvad er din første association, når du hører ordet palmeolie? Ikke manges første tanke vil være positiv, og det kan vi godt forstå, eftersom det har været en ekstremt omdiskuteret råvarer i mange år. Mest af alt pga. måden den udvindes, og hvad denne proces eventuelt kan have af konsekvenser for klimaet og vores klode. Vi vil med dette blogpost gå i dybden med, hvad disse problematikker går ud på, hvordan vi løser dem, hvorfor palmeolien også kan være en fordelagtig råvarer samt hvad Miilds tanker om og forbrug af palmeolie er. Rigtig god fornøjelse. 

Hvad er palmeolie?

Palmemolie bliver brugt i en bred vifte af hverdagsprodukter – alt fra læbestift til stearinlys. Mange fabrikanter foretrækker olien idet, den let blandes med andre olier og kan benyttes til at skabe produkter af varierende konsistens og karakteristika. 

Palmeolie er ikke kun ekstremt alsidig – den er også ekstremt produktiv med et udbytte, der er langt større end for andre vegetabilske olier. Pga. dens mange funktioner og billige pris er den i dag verdens mest forhandlede og konsumerede vegetabilske olie. 

Problemet er ikke selve varen, men derimod måden vi producerer den på. Det er derfor afgørende, at vi som producenter træffer kritisk bevidste valg. Der findes nemlig måder at producere olien både ansvarligt og bæredygtigt. Der er måder at undgå både skovrydninger og konvertering af naturlige økosystemer. For at den bæredygtige produktion af palmeolie bliver normen, skal virksomheder, der køber olien, være villige til at tage ansvar på fronten og lægge deres vaner om.

Kan det erstattes?

Det er desværre ikke så nemt, at man bare kan erstatte palmeolien. I hvert fald ikke på en bæredygtig måde. Det forholder sig nemlig sådan, at man skal bruge op til 10 gange så meget land ved produktion af andre olier for at få samme mængde udbytte som palmeolien giver. Det er ikke nogen holdbar løsning. 

Palmeolie er altså kommet for at blive, endda for at vækste. Dette giver anledning til bekymring for potentielt tab af biodiversitet og kulstofemmisioner. For at få plads til palmeolieplantager har man nemlig i vid udstrækning ryddet regnskove og dermed ødelagt levestederne for truede dyrearter som elefanter, orangutanger og tigere. 

Det er ikke kun regnskovene, men også tilstødende områder, der påvirkes negativt i forbindelse med implementeringen af nye palmeolieplantager. Fragmentering, kanteffekter og forurening er nogle af de udfordringer man står overfor. Ydermere frigiver omdannelsen fra skov til plantage store mængder kuldioxid, hvilket fremskynder klimaforandringer. Konsekvenserne er mange og listen er længere endnu. Derfor er det vigtigt, at vi tager sagen alvorligt og beslutter os for at gøre noget ved problemet. 

Hvad er ansvarlig palmeolie?

Som nævnt findes der en løsning på problemet. Det er faktisk muligt for palmeolieindustrien at være bæredygtig ved at standse konvertering af naturlige økosystemer. Men hvordan sikrer vi dette? 

Ifølge WWF er en af de vigtigste tiltag, at virksomheder tilslutter sig RSPO, og at producenter følger de standarder der her sættes. RSPO er en certificering, grundlagt i 2004. Med denne certificering gøres det nemt tydeligt hvilke virksomheder, der handler med ansvarlig palmeolie. 

RSPO sørger for den sikre produktion af palmeolie via forskellige tiltag. Bl.a. forbud mod nye beplantninger på tørv, forbud mod brug af ild på RSPO-certificerede områder.
Et krav om at nye beplantninger ikke må forsage skovrydninger og meget mere. Ydermere sørger RSPO for ordentlige vilkår for de, der bor i områderne og de, der arbejder på plantagerne.  

De 7 principper 

  1. Behave ethically and transparent 
  2. Operate legally and respect rights 
  3. Optimize productivity, efficiency, positive impacts and resilience 
  4. Respect community and human rights and deliver benefits 
  5. Support smallholder inclusion
  6. Respect workers’ rights and conditions 
  7. Protect, conserve and enhance ecosystems and the enviroment 

Graderne af certificeret palmeolie

Der findes fire grader af certificeret palmeolie. Det vil sige forskellige grader af produktionens bæredygtighed. Det gør der fordi, man stadig har en masse arbejde at foretage på området, og det endnu ikke er muligt for alle at gøre brug af den mest bæredygtige type palmeolie. Men lidt har også ret, og derfor forholder det sig sådan i dag, at alle i en eller anden udstrækning har mulighed for at gøre deres palmeolieforbrug bæredygtigt

  1. Grad 
    Første grad er det man kalder at købe credits. Her benytter man faktisk stadig den ikke certificerede palmeolie, men betaler så RSPO erstatning og bidrager dermed til den videre produktion af bæredygtig palmeolie. 
  2. Grad 
    Anden grad er det man kalder Mass Balance. Det vil sige at man køber palmeolie fra et sted, der både behandler certificeret og ikke certificeret palmeolie. Mængderne af den certificerede og ikke-certificerede palmeolie balanceres altså og blandes sammen til et produkt. Så beregner man at den mængde af certificeret palmeolie, man får ind, er lig med den mængde af certificeret Mass Balance palmeolie man sælger.
  3. Grad 
    Tredje grad er det man kalder Segregated. Her adskiller man den certificerede palmeolie, fra den ikke-certificerede. Man får altså udelukkende certificeret palmeolie, men blandet fra diverse plantager.
  4. Grad 
    Fjerde grad er det man kalder Identity Preserved. Her ved man præcis hvorfra den certificerede olie kommer, og den blandes ikke med olier fra andre plantager. 

Miilds status og handlingsplan 

I år tog vi i Miild et vigtigt skridt på vejen mod et mere ansvarligt palmeolieforbrug, da vi blev en del af Dansk alliance for ansvarlig palmeolie. Det har vi gjort for at blive endnu klogere på, hvordan vi fremover kan bidrage positivt til forbedring på området samt hjælpe andre virksomheder, der ønsker at skifte den konventionelle palmeolie ud med den bæredygtige. 

Miild tror på transparens og kommunikation som de vigtigste redskaber i forsøget på at skabe forandring. Derfor ønsker vi at informere åbent omkring, hvordan vi har til hensigt at nå vores mål: 

  • Alle nye produkter, der udvikles, vil indeholde MB RSPO certificeret palmeolie. 
  • Mængden af RSPO-certificeret palmeolie i vores produkter: Vi arbejder mod udelukkende at bruge certificeret palmeolie i vores produkter. På nuværende tidspunkt har vi kun én ingrediens i vores produkter, der ikke er RSPO-certificeret. Vi regner med at realisere målet om udelukkende certificeret palmeolie inden 2023. 
  • Vi arbejder på at forbedre graden at certificeret palmeolie fra Mass Balance til Segregated. I øjeblikket er det ikke muligt at få segregeret certificeret palmeolie til kosmetiske produkter. Vi vil arbejde proaktivt med dette, for at vise producenterne af råmaterialerne, at der er et marked for bæredygtig palmeolie og dermed bidrage til, at alle kosmetiske mærker, får mulighed for at forbedre deres palmeolieforbrug.
  • Vi vil benytte vores viden til at informere kunder og forbrugere om certificeret palmeolie, og hvorfor dette er den rette vej at gå. 

De deltagende virksomhedder på området

Sammen med 28 toneangivende danske virksomheder, organisationer og myndigheder er vi gået sammen at gøre en fælles indsat for at gøre det nemmere for danskeren at undgå at bidrage til fældning af regnskov, når de køber ind. Vi hos Miild er stolte af at være en del af Dansk alliance for ansvarlig palmeolie og ser frem til at deltage i kampen for et mere ansvarligt og bæredygtigt palmeolieforbrug.

Miild.dk kan du se en oversigt over produkter med palmeolie og hvor stor en procentdel, der er certificeret af RSPO. 

Læs mere omkring ingredienser i Miild produkter her.

Alt om Natural Mineral Concealer Duo

Et af vores all time favorit produkter er vores dejlige Concealer Duo. Med Concealer Duo har du altid en smuk ensartet hud med et naturligt udtryk. Den er perfekt til base, touchups og kan nemt haves med på farten. Lær produktet bedre at kende, og få tips og tricks til nye måder at arbejde med den velkendte concealerduo, her. God fornøjelse. 

Konsistens & ingredienser

Vores Concealer Duo er det man kalder en cremeconcealer og er altså lidt anderledes end den typiske flydende concealer. Den er lavet på plejende ingredienser såsom mineraler, sheasmør og olier og smelter derfor lynhurtigt og lækkert ind i huden, der efterlades med en blød fornemmelse og et naturligt udseende. De nærende ingredienser sørger for at holde huden sund og fugtet, selvom du har makeup på. Pga. de naturlige ingredienser kan concealeren reagere en lille smule på temperaturforhold. Derfor kan det være en fordel at varme overfladen af produktet op med fingeren, inden du påfører den. Så er du sikret den helt bløde, cremede tekstur uafhængigt at temperaturforhold. 

Farver, nuancer & blandingsforhold 

Vores Concealer Duo kommer i tre farver, en lys, medium og mørk, hvilke hver især indeholder to nuancer, en gullig og en peachy. Det er der flere fordele ved. For det første gør de to komplementærfarver det muligt at justere tonen på concealeren, så du til hver en tid kan tilpasse farven til lige præcis din hud. Måske trænger du til lidt mere gulligt end peachy eller omvendt. Måske har du fået lidt farve og har brug for en mørkere nuance end normalt – bland blot lidt mere af den gullige nuance og oplev hvordan concealeren stadig vil passe din hudtone. 

Den anden fordel ved de to forskellige undertoner er, at de tilbyder den optimale farvekorrektion. Det er nemlig sådan, at den gullige farve neutraliserer de rødlige toner i vores hud, hvorimod den peachy farve neutraliserer de blålige toner. Derfor kan du altså lege med blandingsforholdet og sørge for både at dække mørke rander, ar, urenheder og blussende kinder, uden at farven bliver forkert. Smart. 

Påføring

Hvis du ønsker at dække mørke rander eller ar, anbefaler vi at påføre den peachy farve alene først og herefter en lille smule af den gullige. Hvis du ønsker at dække urenheder eller blussende kinder anbefaler vi, alt efter hvor rød du er at påføre den gullige alene eller med en smule af den peachy blandet i. Hvis du bruger concealeren i hele ansigtet som en slags foundation, anbefaler vi, at du blander de to farver, så du matcher din hudtone bedst muligt. 

Der er flere måder at påføre concealeren, og der er ikke nogen regler for, hvordan du bør gøre. Vi kan bedst lide at påføre concealeren med pensler, da det giver et mere airbrushed look. Til små områder som de omkring øjne og næse foretrækker vi at gå ind med blenderbrush. Hvis vi ønsker en høj dækkeevne i resten af ansigtet, bruger vi Skin Coverage Brush og presser med duppebevægelser produktet ind i huden. Når vi går efter et lettere look, er det Skin Blender Brush, vi tyr til. Her påfører vi produktet i cirkler med helt let hånd. 

Hvilken pensel du skal bruge, kan også afhænge af din hudtilstand. Hvis du f.eks. har en periode med meget tør hud, er det bedre at presse produktet ind i huden med Skin Coverage Brush end ved at hvirvle den tørre hud rundt med Skin Blender, da du her risikerer at få huden til at flage. 
Prøv dig frem der er ikke noget rigtigt og forkert. 

Concealer & olie 

Hvis du har tendens til tør hud, er et rigtig godt tip at blande din concealer med en olie. Det tilfører både huden ekstra fugt og giver et lækkert, dewy resultat alle kan bruge – tør hud eller ej. Tag et lille pump af olien ud på håndryggen og brug fingeren eller en pensel til at blande med concealeren. Denne metode giver et let og naturligt resultat, der virkelig får huden til at stråle. 

Concealer & mist 

En anden måde at bruge concealeren på er ved at påføre penslen lidt Facial Mist inden du dypper den i concealeren. Det giver et fugtet, men mindre skinnende look end ved brug af olie og fortynder samtidig concealeren en smule, hvilket kan være en fordel, hvis du ønsker at bruge den mere som en foundation. Vi håber du lærte noget nyt om Concealer Duoen og at du har mod på at prøve et eller flere af vores tips af. Skriv endelig en kommentar, hvis du har spørgsmål. 

Bliv klogere omkring kemi i skønhedsprodukter.

Click her for at se vores Natural Mineral Concealer Duo.

Negligerer du også kroppens signaler?

Hos Miild arbejder vi for, at du som forbruger har de bedste forudsætninger for at passe på dig selv og din hud. Derfor er det vores fornemmeste opgave at være med til at uddanne og informere på områder, der er mindre italesatte og kan være svære at navigere i. Et af de områder er forvirringen mellem sensitiv hud og hudallergi.

Sensitiv hud eller hudallergi?

Talrige kvinder identificerer sig med den sensitive hud og oplever, at der ikke skal meget til før huden irriteres, slår ud eller brænder. Hvis du er en af dem, der kan genkende nogle af følgende symptomer:

  • Kløe
  • Svien
  • Hævelse
  • Tørhed
  • Knopper
  • Udslæt

Så er dette post til dig.

Sensitiv hud er en term, der bruges i flæng om alt fra knastør, kløende hud til en hud med tilbagevendende urenheder og udbrud – det bliver således et paraplybegreb, der kan dække over alverdens hudtilstande. Derfor kan det være svært at gennemskue, hvilken hudtilstand vi selv oplever, og hvordan man bedst behandler den. Desværre ender det ofte med, at vi blot accepterer tilstanden og sætter vores lid til de produkter, der på markedet brandes som rene, nænsomme og naturlige.

Vi forstår godt denne tendens, da vi selv har oplevet hvor uoverskueligt, det kan være som forbruger at begive sig ud i den kosmetiske verden. Problemet er bare, at vi desværre ofte kommer til at ignorere kroppens signaler, i det vi blot tilskriver symptomerne sensitiv hud. Hermed ikke sagt, at det ikke kan være tilfældet, for det kan det sagtens. Men hvis din hud over længere tid er irriteret og gentagende gange reagerer i form af det ene eller det andet symptom, råder vi dig til at undersøge det nærmere, da en af årsagerne kan være hudallergi.
Selvom du måske tror, du bruger de mest nænsomme produkter, er det ikke altid til at vide, om en af de naturlige og eller økologiske ingredienser, du påfører din hud, faktisk er det, den reagerer på.

1 uf ad 4 kvinder i Europa udvikler i løbet af deres liv hudallergi.

Symptomerne herfor kan være akkurat de samme, som de vi forbinder med den sensitive hud, nemlig:

  • Kløe
  • Svien
  • Hævelse
  • Tørhed
  • Knopper
  • Udslæt

Derfor er det så vigtigt at tage kroppens tegn alvorligt og opsøge læge, hvis man oplever længerevarende gener.

Hvad kan vi gøre?

Det allerbedste råd mod hudallergi er forebyggelse. Jo mindre du udsætter din hud for allergifremkaldende stoffer, des mindre bliver risikoen også for at udvikle hudallergi. Men det kan som bekendt være noget nær umuligt at gennemskue hvilke produkter og ingredienser, der er allergifremkaldende. Særligt i kraft af den fortælling, der går på, at naturlige produkter nødvendigvis er sunde for huden. Sådan forholder det sig desværre ikke altid. Der er masser af giftstoffer i naturen og lige så mange er allergifremkaldende. Derfor er certificeringer som AllergyCertified og Astma-Allergi Danmark en hjælpende hånd for dig som forbruger, når det kommer til at forebygge hudallergi. Certificeringerne sikrer dig produkter lavet af godkendte ingredienser, og gør det muligt at vælge de allergivenlige alternativer.

AllergyCertified eller Astma-Allergi Danmark er en hjælpende hånd for dig som forbruger, når det kommer til at forbygge hudallergi. Kig efter certificeringerne når du handler produkter, som er i kontakt med huden.

Set i lyset af al den viden, vi heldigvis hele tiden opnår, halter lovgivningen en smule, når det kommer til tilladelse af allergifremkaldende stoffer i kosmetik. Hudallergi kan være invaliderende, hvorfor det er så vigtigt at tage kroppens signaler alvorligt.

Vi i Miild mener, det bør være en selvfølge snarere end en udfordring at føle sig tryg i valget af kosmetik. Det er forbrugeren og industrien, der sætter dagsordenen, og kun sammen kan vi ændre på, hvad der i dag tillades af industrien. Kig derfor efter certificeringer og sørg for at tage din krops signaler alvorligt. Hvis du har spørgsmål eller usikkerheder, sidder vi altid klar til at hjælpe.

Du kan læse mere om certificeringer HER.