”Som makeupartister vil vi ikke gå på kompromis med kvaliteten, og samtidig har Svanemærket nogle benhårde kriterier, som nogle gange spænder ben for os. De høje ambitioner og de skrappe krav betyder, at det tager længere tid at udvikle produkter. Men det er det hele værd.” – Tine Emilie Svendsen, Co-founder af Miild
I Miild arbejder vi dagligt på, at skønhedsprodukter aldrig må gøre skade på mennesker eller planeten. Derfor er alle produkter certificeret af AllergyCertified, Svanemærket og ECOCERT, så du trygt kan tage produkterne ned fra hylderne. På den måde kan du uden at skulle sætte dig ind i de krypterede ingredienslister og ugennemskuelige produktbeskrivelser. Alle har ret til at vide, hvad de påfører deres hud, og det skal snarere være en selvfølge end en udfordring at føle sig tryg i valget af skønhedsprodukter.
Allerede fra den spæde start, hvor Miild blot var en ide, der vidste Tine og Tanja at deres produkter skulle certificeres af Svanemærket. En meget anerkendt og velkendt certificering, som ofte var set i relation til andre brancher, skulle nu give tryghed til forbrugeren i skønhedsbranchen. En branche som efter Tine og Tanja’s mening længe havde været præget vildledende og ugennemskuelig markedføring. De var dog de første i branchen til at kaste sig ud i dette, og det vidste sig at blive en enorm spændende, lærerig og til tider hård rejse. Det har derfor været en kæmpe støtte at have Miljømærkning Danmark (Svanemærket) med på denne rejse. Her hvor vi udfordrer og spiller hinanden bedre med fokus på mennesket, miljøet og naturen. Det var derfor en kæmpe fornøjelse, da vi i slutningen af sommeren 2022 blev spurgt om, vi ville deltage i et interview med dem.
Det danske skønhedsbrand Miild var det første i verden til at lancere svanemærket makeup. Certificeringen med Svanemærket har givet brandet anerkendelse blandt forbrugere og forhandlere – og det har samtidig været en guide for Miild til at udvikle mere miljøvenlige produkter.
I 2013 besluttede de to makeupartister Tine Emilie Svendsen og Tanja Largré at begive sig ud på en fælles mission. En mission om at skabe et skønhedsbrand, der kunne revolutionere skønhedsbranchen. Ved at tilbyde produkter, som var både allergimærkede og certificeret med Svanemærket.
Idéen til at starte deres eget skønhedsbrand havde Tine Emilie Svendsen og Tanja Largré fået kort forinden, efter at de begge havde oplevet allergi ved brug af makeup. Faktisk var Tine Emilie Svendsens allergi så alvorlig, at lægen opfordrede hende til at skifte job og til aldrig at gå med makeup igen. Lægens melding fik Tine Emilie Svendsen til at lede efter makeup, hun kunne tåle. Men det viste sig hurtigt at blive en svær opgave:
”Jeg blev virkelig frustreret over al den vildledende markedsføring, der finder sted inden for skønhedsbranchen. Hvor nogle markedsfører sig som allergivenlige eller bæredygtige, når de slet ikke er det,” fortæller Tine Emilie Svendsen.
Svanemærket står rigtig stærkt
Tine Emilie Svendsen har både som privat forbruger og makeupartist oplevet, at skønhedsbranchens markedsføring ofte føles både vildledende og med manglende gennemsigtighed. Det var én af grundene til, at hun og medstifteren Tanja Largré fra starten vidste, at Miilds skønhedsprodukter skulle certificeres med Svanemærket.
”Vi vidste fra starten, at alle vores plejeprodukter skulle certificeres med Svanemærket. Svanemærket er en certificering, som rigtig mange kender, og det giver helt sikkert en tryghed, når man kommer på markedet med nye produkter. Samtidig synes jeg, det er stærkt, at Svanemærket har et holistisk perspektiv og ser på hele produktets rejse. Det er noget der for alvor blev tydeligt for mig, da jeg begyndte at dykke ned i de krav, vores produkter skulle leve op til. Den tilgang giver rigtig god mening,” siger Tine Emilie Svendsen og tilføjer:
”Det er vigtigt, at vi passer på os selv, men det er også vigtigt, at vi passer på planeten. Svanemærket har blik for begge dele – derfor er mærket rigtig stærkt.”
I 2017 kunne Miild lancere den første svanemærkede kollektion. Kollektionen bestod af 18 produkter, bl.a. pudder, øjenskygge og concealer.
Ros fra forhandlere og forbrugere
At Miild – som det første brand i verden – fik certificeret deres makeup med Svanemærket. Dette har ifølge Tine Emilie Svendsen givet dem anerkendelse fra både forhandlere og forbrugere:
”Vi har fået megen ros fra forhandlere, der kender Svanemærkets skrappe krav, og som synes, det er godt gået. Også forbrugerne har været rigtig positive. Svanemærket giver forbrugerne mulighed for trygt at tage et produkt ned fra hylderne, uden at de behøver at sætte sig ind i noget som helst, for det er der andre, der har gjort for dem.”
Giver tryghed og stolthed
I dag har Miild fået fodfæste i Danmark, hvor bl.a. 200 Matas-butikker forhandler deres produkter. Men interessen for de svanemærkede produkter rækker ud over landets grænser. Indtil videre kan forbrugere i Sverige, Norge, Tyskland og Holland købe makeup og andre plejeprodukter fra det danske brand. For Tine Emilie Svendsen er der både stolthed og tryghed forbundet med at have Svanemærket på Miilds produkter:
”Svanemærket er en certificering fra en uvildig tredjepart, hvilket gør det til et trygt og troværdigt pejlemærke for forbrugerne. Også for os som brand giver Svanemærket tryghed. Især i forhold til valget af ingredienser, men også fordi Svanemærket ser på helheden. Det gør certificeringen til en god guide på vores bæredygtighedsrejse.”
Svanemærket er det hele værd
Bæredygtig udvikling er et vigtigt omdrejningspunkt for Miild. Allerede fra starten vidste de to stiftere, at Miilds emballage skulle indeholde så lidt plast som muligt. Og for at leve op til Svanemærkets krav til emballage, skal mængden af metal begrænses. Derfor er Miilds pudder, bronzer, øjenskygge mm. svøbt i æsker, der består af 70 procent genbrugspap. Også når det kommer til indholdet i Miilds produkter, har Svanemærkets krav haft stor indflydelse.
”Svanemærket stiller bl.a. krav om, at indholdet af tungmetaller ikke må overstige et bestemt niveau. Et andet eksempel er, at Svanemærket forbyder silikoner, der ikke kan nedbrydes i vandmiljøet, eller som skader vores evne til at få børn. Så det er nogle af de steder, hvor vores produkter er blevet bedre for både miljø og forbrugere pga. Svanemærkets krav,” forklarer Tine Emilie Svendsen.
For Miild har det ikke været nogen nem proces at få deres produkter certificeret. En certificering med Svanemærket er nemlig tidsbegrænset, da kravene løbende bliver evalueret og strammet for at skabe en mere bæredygtig udvikling. Til trods for at de løbende stramninger giver nogle udfordringer, ser Miild det også som en styrke:
”Jeg føler, at Svanemærket holder os ajour med den nyeste udvikling og viden, så vi hele tiden bliver bedre, ” fortæller Tine Emilie Svendsen og fortsætter:
”Som makeupartister vil vi ikke gå på kompromis med kvaliteten, og samtidig har Svanemærket nogle benhårde kriterier, som nogle gange spænder ben for os. De høje ambitioner og de skrappe krav betyder, at det tager længere tid at udvikle produkter. Men det er det hele værd.”
https://thisispure.dk/wp-content/uploads/2022/12/220128_MIILD54783.jpg19953543Miild Beautyhttps://thisispure.dk/wp-content/uploads/2016/05/thisispure-300x51.pngMiild Beauty2022-12-21 16:27:492023-02-10 15:00:16Svanemærket gør os bedre
Læs med når Tine fortæller hendes fødselsberetning.
Det første man bliver mødt af, når man træder ind i Tines charmerende gamle hus er hendes doodle, Pelle. Han logrer med hele kroppen og løber en i møde i døren. Det næste, man bemærker, er den milde duft af nyfødt og den beroligende barselsstemning. Det er ikke så mærkeligt, for i det bløde lys fra de gamle vinduer ligger lille Luna og bobler. Hendes fødsel vil Tine gerne fortælle om. God fornøjelse.
”Jeg har med 18 måneders mellemrum født to smukke piger. Min første fødsel var det man kalder en styrtfødsel. En af de fødsler der går så hurtigt, at man efterlades i en tilstand af chok. At man simpelthen ikke når at have sig selv med i alle de overvældende ting. Der sker med både krop og sind, når man gennemgår noget så vildt som det at føde et barn. Efterfødselstiden var af den grund en enormt svær periode, og bl.a. af den grund var det ikke udelukkende en glædelig overraskelse, da jeg fandt ud af jeg skulle have nummer to. Men her er hun og jeg er klar til at dele min oplevelse med dem, der på den ene eller anden måde kunne have gavn af at blive lukket ind i min fortælling.
Jeg tror uanset om det er en god eller en dårlig oplevelse, at det er overvældende, vildt og ekstremt at føde et menneske. Men selvom min anden fødsel også var heftig, kan mine to fødsler på ingen måde sammenlignes.
At kunne stå fast ved din intuition
For det første fordi jeg følte mig enormt stærk i mig selv, mine værdier og beslutninger anden gang. Jeg fandt en virkelig dejlig Doula, Charlotte, der står bag Moderly. Hun gav mig en unik ro og tryghed, idet jeg vidste hun og min kære mand, Frede, forstod mig og ville kunne tage over, hvis jeg ind imellem faldt lidt ud af mig selv og ind i smerten. Det hjalp mig enormt meget at have dem med gennem det hele, at se på dem, hjalp mig med at være groundet.
Noget af det sværeste i mine fødsler har været at finde ud af, hvordan jeg kunne have mig selv med i alle lægernes anbefalinger og ønsker for, hvordan det hele skulle forløbe. Det kan være enormt svært at skulle stå fast på en mavefornemmelse, når der står en ekspert overfor dig og anbefaler noget andet. Og det oplevede jeg en del. Jeg har stor respekt for læger, sygeplejersker og jordemødre, men der var ting, der ikke føltes rigtige for mig, og dem stod jeg fast på. Hvilket jeg kan mærke betød enormt meget for mig og den fødsel jeg endte med at få med Luna.
Jeg havde også forberedt mig denne gang sammen med Charlotte, min doula. Vi snakket enormt meget om den første fødsel med Roberta for ligesom at bearbejde chokket. Med Roberta tog de vandet, og så var hun ude efter 3 timer, hvilket var alt for hurtigt for mig. Jeg nåede slet ikke at være med i det. Derfor husker jeg også denne her fødsel mere smertefuld, simpelthen fordi jeg var til stede. Jeg nåede slet ikke at forstå, at det var nu, jeg skulle føde Roberta, før hun pludselig var på vej ud.
Luna
Med Luna var det helt anderledes. Jeg havde faktisk veer i den latente fase, mens jeg var på arbejde. Jeg havde et teamkald, hvor jeg var nødt til lige at trække vejret indimellem fordi der kom en ve. Jeg var enormt glad for at opleve den her latente fase, fordi jeg slet ikke havde den med Roberta. Så på den måde kunne jeg ligesom nå at mærke, hvad der snart skulle ske.
Hermed ikke sagt det ikke gik stærkt denne gang. I det man kalder den aktive fase, gik fødslen af Luna faktisk endnu hurtigere. Jeg gik fra 4 til 10 cm på en halv time, hvilket var så vildt, at de faktisk ikke helt troede på det på hospitalet. Jeg fik pressetrang, mens jeg stadig var på fødemodtagelsen. Men da de tjekkede så måtte de jo erkende at jeg havde ret.
Da vi kom til fødestuen fik jeg ilt, hvilket var enormt vigtigt for mig, fordi det hjalp min vejrtrækning med at forblive rolig. Herfra gik der kun 30 minutter, så var hun ude. Men det hele foregik enormt roligt. Jordemoderen førte min hånd ned til Lunas hoved, da det var ude. Det synes jeg var virkelig rart og fint, at jeg fik lov at mærke hende, inden jeg pressede hende helt ud. Vi var kun 4 på stuen, med Roberta var vi 9. Og som noget af det allervigtigste, fik jeg hende op lige efter. Med Roberta fik først lægen, så Frede og så jeg hende. Det var alt for længe for mig og jeg kan mærke, det faktisk havde en kæmpe betydning. Det gjorde noget for det det dyriske, organiske instinkt, at jeg virkelig mærkede det her moderinstinkt, at nu skal jeg passe på det her barn.
Helingen
Tiden efter har virkelig været noget helt andet end første gang. Vi har hygget os helt enormt og jeg er ret sikker på at fødslen har alt med det at gøre. De første 14 dage efter fødslen med Roberta kan jeg nærmest ikke huske, fordi jeg var så chokeret og i så mange smerter. Denne gang var vi ude og gå tur 3 dage efter. Så jeg er enormt lettet og det føles så helende for det traume den første fødsel var, at jeg nu har haft så god og stærk en oplevelse.
Mit eneste og bedste råd til alle der skal føde er, at mærke efter og stole på din mavefornemmelse. Hvis der er noget du bliver anbefalet, som du er usikker på eller som gør dig utryg, så spørg ind. Både til hvorfor de anbefaler dig det og til hvad konsekvenserne kan være, hvis ikke du følger dem. Prøv også at tale med flere forskellige. Det er ikke altid den ene du snakker med er enig med resten af det lægefaglige personale. Det oplevede jeg, og det gav mig noget ro i, at mine følelser og fornemmelser også var vigtige og rigtige.
Jeg er dybt taknemmelig for, at Luna nu ligger her og har det godt. Det er så fantastisk at hun er kommet, selvom jeg var chokeret og usikker i lang tid efter jeg fandt ud af, at jeg var gravid. Jeg har en følelse af, at mit hjerte er fyldt ud.”, Tine ser kærligt ned på sin lille Luna, mens en dråbe mælk løber fra mundvigen, ”Selvom jeg ikke vil udelukke, der kommer flere.”
Fineste Tine har fået lov at pryde det nye Gravid Magasin med smukke billeder og sin personlige fortælling, om det at være gravid for anden gang på under 1,5 år. I den anledning har vi lavet et ekstra personligt interview med Tine her på thisispure helt særligt til jer. Læs med og hør Tines tanker og graviditet og komfort. Rigtig god fornøjelse.
Psst… Hvis I vil læse mere om det at blive gravid med sit andet barn inden rigtig at være klar til det, er magasinet Gravid på gaden nu.
Hvad er dit forhold til komfort som gravid?
Jeg synes mit forhold til komfort svinger. Jeg har det primært godt i min graviditet, men det er bestemt ikke hele tiden. Jeg synes det er enormt befriende, når man tør sige, at man synes det er enormt hårdt, at det er okay at have det sådan, at man bare ikke kan vente til det er overstået.
Når det er sagt er jeg jo blevet gravid lynhurtigt efter min fødsel af Roberta, så jeg har en følelse af at være mere mættet af graviditeten denne gang. Efter fødslen har jeg ammet Roberta, så jeg har det lidt sådan, at jeg ikke i 2,5 år har haft min egen krop for mig selv. Min krop har ligesom skulle være tilgængelig for en anden først og fremmest. Jeg blev faktisk gravid mens jeg ammede Roberta.
Synes du det er hårdt at skulle være mor til nummer 2 så kort tid efter din førstefødte?
Jeg kan faktisk ikke lide det der med at kalde det at være mor hårdt arbejde. Jeg vil gerne gå med til at det er hårdt, for det er det helt bestemt. Men jeg kan ikke lide den tendens der nogle steder er, med at det KUN er hårdt. Jeg vil gerne kunne tale om nuancerne. Gode og svære. Det jeg kan sige er, at jeg blev enormt overrasket, faktisk lidt chokeret. Men man må følge sin mavefornemmelse, og det har jeg gjort. Så nu har jeg det godt og glæder mig til at møde hende. Jeg kan allerede mærke at hun er helt anderledes end Roberta, så det bliver spændende at se, hvad hun er for en.
Hvordan klæder du dig behageligt som gravid?
Jeg er virkelig ikke særlig vild med graviditetstøj. Så lidt at jeg faktisk har haft lyst til at lave mit eget. Jeg kan nemlig rigtig godt lide oversized tøj, og det findes nærmest ikke i graviditetstøj. Det hele har meget fokus på maven og er meget stramt. Det synes jeg ikke altid er lige rart. Jeg har det sådan, at vi behøver ikke tale om den mave hele tiden, og det kommer man næsten uundgåeligt til, hvis den stritter ud i vejret hele tiden. Jeg har også haft lyst til at holde det lidt privat og intimt. At det ligesom nogen gange bare er min lille familie. Der er noget fint over det, synes jeg.
Jeg kan også bedre lide det maskuline look, og generelt synes jeg graviditetstøj er ret feminint. Så det jeg har gjort under min graviditet er at gå efter almindelige brands, der laver oversizedtøj. Jeg har været rigtig glad for Aiayu både som gravid og ikkegravid. Jeg kan også godt lide idéen om at man kan bruge sit graviditetstøj efterfølgende. At det ikke bare skal pakkes sammen i en pose og ned i kalderen. Det eneste hvor jeg har været nødt til at vælge decideret graviditetstøj er undertøj og strømpebukser. Ellers har jeg også gjort stor brug af min kære mands klædeskab.
Har du nogle selvkærlige ritualer som gravid?
Jeg ville ønske jeg havde haft mere tid til f.eks. at dyrke noget yoga. Jeg ved godt alt er prioritering, men der bliver det så nedprioriteret hos mig desværre. Jeg forsøger at lave bløde bevægelser, bevæge min krop i cirkler, når jeg f.eks. danser med min datter Roberta. Det føles rart og løsnende. Jeg tror det er intuitivt, det med at bevæge kroppen blødt og i cirkeler når man er gravid, i hvert fald for mig. Jeg har f.eks. slet ikke lyst til at løbe, de der hårde stød har jeg endnu mindre lyst til som gravid. Men det er sikkert individuelt. Jeg kan kun tale ud fra min egen oplevelse.
Hvordan er dit forhold til din krop som gravid?
Noget af det jeg synes er ret fantastisk, som jeg også hører mange andre sige er, at nu kan man puste ud. Man går ligesom ikke og suger maven ind, som mange kvinder desværre oplever at gøre helt intuitivt og uden at tænke over det. Så det synes jeg faktisk er enormt befriende.
Mit forhold til min krop er forskelligt denne her gang fra første gang. Jeg kan godt blive ramt af en lidt klaustrofobisk følelse denne her gang, igen fordi jeg er lidt mæt af det med at være gravid. Jeg har generelt ret meget krudt i røven og lidt svært ved at sidde stille, så jeg kan måske godt glemme at mærke mig selv og min krop helt, fordi jeg bare kører derudaf. Jeg tror både det handler om natur, men også hvor man er i livet.
Jeg prøver at acceptere tingene som de er ift. at have fået lidt mere dobbelthage og have taget på. Det skal der sgu være plads til, sådan har jeg det.
https://thisispure.dk/wp-content/uploads/2022/04/Design-uden-navn-13_tilpasset.png397705Miild Beautyhttps://thisispure.dk/wp-content/uploads/2016/05/thisispure-300x51.pngMiild Beauty2022-04-08 14:56:592022-06-23 16:25:51Tines graviditet - Om pseudotvillinger, for stramt graviditetstøj og evnen til endelig at puste maven ud
Vi vil gerne tage dig med på en rejse. En rejse ind i Miild, hvor du bliver klogere på vores vision, mission, gennemsigtighed, forsyningskæde og holdninger.
Derfor har vi inviteret vores bestyrelsesformand Lasse ind til en snak om blandt andet gennemsigtighed, tillid, forsyningskæde og vores vision. Det er en længere video, men vi har meget på hjerte og håber, du har lyst til at lytte med.
Interview med Lasse Feldt Rasmussen
For Miild er tillid alt. Uden tillid, er der ingen Miild. Men hvad mener vi egentlig, når vi siger, at tillid er en stor værdi for os? Og hvordan ved vi, at vi lever op til vores egen værdi om tillid?
Lad os starte med at svare på det sidste spørgsmål. Hvordan ved vi, at vi lever op til vores egen værdi om tillid?
Vi ved, at vi lever op til vores egen værdi om tillid, når du, som læser dette lige nu, støtter op om vores vision og mission.
Men hvad er vores vision og mission?
Måske ved du det allerede, men for de af jer, som ikke er klar over det, så har vi en vision, hvor:
Vi vil skabe en fremtid, hvor skønhedsprodukter aldrig skader mennesker eller planeten.
Ja vi tænker stort, men helt ærligt, så er der nogen der skal tro på det og det gør vi. I alt for mange år, har beauty-industrien sluppet afsted med, at sælge produkter uden at stå til ansvar for, hvordan disse produkter skader de mennesker, der køber produkterne.
Alene i Europa lider mere end hver 4. person, af en eller anden form for kontaktallergi, som er forårsaget af eksponering af parfume, konservering og tungmetaller som fx nikkel og lign. Kilde: Tal fra AllergyCertified
Har du sensitiv hud eller er det kontaktallergi?
En af de store syndere for denne udvikling, er anvendelsen af kosmetiske produkter og desværre tror de fleste at deres hudirritationer ”bare” kan tilskrives sensitiv hud og ikke en kontaktallergi, de aldrig kommer af med igen.
Problemet med at forveksle sensitiv hud med kontaktallergi er, at sensitiv hud indikerer, at vores hudirritationer skyldes vores hud og ikke de produkter vi anvender og hvis ”problemet” med vores hud er os selv, så stiller vi ikke spørgsmål til de produkter vi bruger. Det er her, det hele bliver frygteligt trist, for når vi tror, at problemet ligger hos os og ikke produktet, så fortsætter vi med at bruge produkterne, hvilket forværrer kontaktallergien, som vi aldrig kan slippe af med, når først vi har fået den.
Men hvordan kan en enkelt persons tillid til Miild være med til at ændre en hel industri? Hvordan kan en enkelt persons tillid være med til at sikre, at vores børn ikke laver de samme fejlantagelser som os?
For at svare på det spørgsmål, vil vi dele vores mission med dig: Med et stærkt community og samarbejdspartnere, vil vi kontinuerligt skubbe til grænserne for sundhed og bæredygtighed i skønhedsindustrien
Virksomheden Miild kan ikke ændre verden alene, men Miild som en tanke, en bevægelse, et standpunkt, et samarbejde og et fælleskab, kan.
For os er alle der støtter op om denne mission en del af Miild. Miild er vores certificeringer, vores producenter, vores kollegaer, vores forhandlere, vores Miild Members og alle dem, der køber vores produkter eller deler vores budskab og ambition for mere gennemsigtighed.
Vi tør sætte baren højt
Ved at investere tungt i udviklingen af produkter og emballage, er vi med til at bygge fremtidens forsyningskæder, som gør det nemmere for andre at gå i vores fodspor. For os er alle de virksomheder, der går i samme retning som Miild, en del af Miild og vi ser jer allesammen.
“Miild er en bevægelse og en retning som aldrig slutter og vi har brug for, at andre end os går i samme retning, hvis vi skal realisere vores vision”.
Vi kan altså ikke lykkes alene, men vi tror på, at vi sammen kan tranformere beauty-industrien til det bedre, hvis vi fortsætter med at sætte baren højt og underlægger os strenge krav og regler, hvilket ligeledes vil være din garanti for, at vi lever vores mission.
Tak for dig!
Lasse Feldt-Rasmussen Bestyrelsesformand for Miild.
Vil du høre mere om gennemsigtighed i industrien? Klik her
https://thisispure.dk/wp-content/uploads/2019/12/Skærmbillede-2019-12-16-kl.-18.18.39.jpeg9311655Tanja & Tinehttps://thisispure.dk/wp-content/uploads/2016/05/thisispure-300x51.pngTanja & Tine2019-12-16 18:55:382021-11-03 13:56:00En snak om vision, mission og gennemsigtighed hos Miild
Kunne du tænke dig at blive klogere på hårpleje uden skadelig kemi?
Så er dette interview lige noget for dig! Jeg har været så heldig, at få lov til at interviewe Josefine Kampmann, der arbejder hos Purely Proffesional. De producerer hårpleje med færrest mulige indholdsstoffer med ingredienser, der er gode for både dig og verden, og med stort fokus på renhed. Jeg er vild med Purely Professionals produkter og er stolt over, jeg har fået lov til at lave dette interview med dem. God læselyst.
Hvilke stoffer i hårprodukter skal man være særligt opmærksom på? Og hvorfor?
Det kommer lidt an på hvilket hensyn man vil tage. Hvis man er interesseret i at forsøge at undgå allergiske reaktioner og irritation, skal man være opmærksom på parfume, konserveringsmidler, skrappe sulfater og farvestoffer. Hvis man vil skåne miljøet, er silikoner også relevant at være opmærksom på.
Hvad er sulfater og silikone? Og hvad er deres funktion i hårprodukter? Er der fordele og ulemper?
Sulfater er vaskeaktive stoffer – det vil sige det er kemiske forbindelser der kan opløse fedt i vand. Det er altså et sæbestof og det der renser håret. Der findes mange forskellige vaskeaktive stoffer og sulfaterne er nogle af de mest udbredte især det stof der hedder sodium laureth sulfate (SLES). Det finder man i rigtig mange produkter lige fra tandpasta til intimvask.
Skrappe sulfater kan være hudirriterende, så oplever man en kløende hovedbund, ville jeg prøve at skifte til en shampoo uden.
Silikoner er rigtig gode at formulere produkter med og bruges meget i hår og hudpleje. Silikonerne lægger sig uden på huden eller håret og gør det lækkert og glat at røre ved. Vi har fravalgt silikoner, da de er meget svært nedbrydeligt i naturen. Det er et stort problem især i vandmiljøet, når vi skyller vores hårpleje ud i afløbet.
Canada har forbudt en hel del silikonsstoffer allerede for en del år tilbage og EU også sidste år. Pt er miljøministeriet i gang med en kortlægning over silikonesstoffer i kosmetiske produkter. Så vi forventer også at der kommer nogle reguleringer herhjemme i fremtiden. Vi har i hvert fald ikke ville gå på kompromis på dette stof, og derfor er alle vores produkter silikonefri.
Hvorfor er der forskel på shampoo til forskellige typer af hår, og hvad er det der gør forskellen?
Shampoo er ikke bare shampoo – det gælder om at finde en shampoo, der passer til ens hår og hovedbund. Vi tager altid udgangspunkt i at hovedbunden først og fremmest skal være i balance. Hvis du har en sart hovedbund, så skal du måske have en sulfatfri shampoo. Hvis du har skæl, skal du selvfølgelig haven en shampoo, der kan bekæmpe det. Hvis din hovedbund fedter, har du måske behov for en afrensende shampoo.
Men selve hårstrået er jo også meget forskelligt fra person til person. Nogle har et meget fint hår, og de kan opleve at håret mister fylde når de bruger en sulfatfri shampoo der lukker hårstrået mere. Krøllet hår har generelt brug for skånsom vask, da hårstået hurtigt bliver porøst. Det der gør shampooerne forskellige kan fx være de sæbestoffer der er i, pH, aktive ingredienser som fx bekæmper skæl mm.
Hvad skal en shampoo kunne for at det er en god shampoo?
Den skal vaske håret rent uden at genere hovedbunden eller slide unødigt på hårstrået – vi siger den skal vaske håret rent så skånsomt som muligt.
Mange supermarkedskæder er begyndt at lave hårprodukter uden skadelig kemi. Vil det sige jeres produkter er ens? Hvis nej, hvordan og hvorfor?
Det er svært for mig at svare på uden at have indholdsfortegnelsen på de pågældende produkter foran mig. Vores koncept er meget gennemarbejdet og gennemtænkt – det er ikke ”bare” et ”fri for” koncept. Vi har stort fokus på både de ingredienser, vi ikke vil have i vores produkter, men også på hvilke ingredienser vi gerne vil have i – for det skal også virke!
Vi har på et tidspunkt indkøbt en ret billig sulfatfri shampoo fra et supermarked, og den manglede faktisk det vaskeaktive stof. Altså den var sulfatfri men det var bare ikke en shampoo heller.
Overordnet set synes jeg det er godt, der kommer større fokus på at udvikle alternative produkter uden fx sulfat og parfume, for jeg tror det er til forbrugernes fordel.
Hvorfor bør man vælge parfumefrie hårprodukter?
Parfumeallergi er i stærk stigning. Især hos mænd hvilket viser, at mænd og drenge er begyndt at bruge flere plejeprodukter. Hvis alle ens skønheds/pleje produkter er parfumerede, bliver det jo til rigtig meget parfume, man bliver eksponeret overfor i løbet af et enkelt bad. Vi vil gerne tilbyde et alternativ, hvor man selv kan vælge parfume til. Vi har mange kunder, der skriver til os når de lige er blevet klar over, de har parfumeallergi og bliver nødt til at skifte alle deres produkter ud. Det er fedt at kunne hjælpe der.
Hvorfor har I valgt at lave hårpleje uden parfume, parabener, skrappe sulfater og silikone?
Vi har i bund og grund valgt at lave nogle produkter, vi selv kunne stå inde for. I mange år var min far, der har grundlagt Purely Professional, rådgiver for frisørbranchen omkring deres kemiske arbejdsmiljø. På den måde blev vi opmærksomme på hvor mange skadelige stoffer, der fandtes i hårpleje. Så vi besluttede os for, at det kunne vi godt gøre bedre. Vi har set rigtig meget på hvilke stoffer, der er allergifremkaldende, hudirriterende eller decideret skadelige – og det går vi selvfølgelig uden om. Og så ser vi også på, hvad der er skadeligt for miljøet – som fx silikone – for miljøet skal vi også passe godt på.
Møder i fordomme om hårpleje uden parfume og skadelig kemi?
Faktisk ikke rigtigt – måske lidt i starten – men nu er folk tunet ret meget ind på hele det clean beauty koncept, vi er en del af, så det synes jeg faktisk ikke.
Virker hårpleje uden parfume og skadelig kemi lige så godt som dem med?
Parfumen har jo ingen effekt i et produkt, så at udelade den gør ingen forskel. Langt hen ad vejen synes jeg, at hårprodukterne uden skadelige stoffer kan mindst det samme – især på vask og pleje.
Hvis du er vant til fornemmelsen af silikone i dit hår, så vil det føles anderledes, når du skifter til produkter uden. Det er klart. Men silikonen har ikke nogen egentlig plejende effekt, så den længerevirkende effekt af plejende olier, der trænger ind i håret, synes jeg, klart er at foretrække.
Når det er sagt, så kommer dog vi ikke uden om, at en hårspray på aerosol, der er drevet frem på æter, kan altså noget andet end vådlak en på en almindelig pumpe – sådan er det. Men så må man vælge, hvad der er vigtigt for en.
Jeg håber, dette interview gjorde dig klogere og hvis du har lyst til at læse mere om Purely Professionals produkter og vision, kan du besøge deres hjemmeside her.
Har du nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at stille dem herinde.
Ha’ en smuk dag.
Med hjertet Camilla.
https://thisispure.dk/wp-content/uploads/2019/12/photo-1508759073847-9ca702cec7d2.jpeg506900nl@miild.dkhttps://thisispure.dk/wp-content/uploads/2016/05/thisispure-300x51.pngnl@miild.dk2019-12-05 06:00:102019-12-04 18:53:49Interview om hårpleje uden skadelig kemi
Vi har været så heldige at få lov til at interviewe Tina Lykkegaard, der til daglig arbejder som holistisk hudterapeut. Tinas passion er at guide, hovedsageligt kvinder, til en skøn og flot hud ved at skabe indre balance, da hun gennem mange års erfaring ved, at det har en afgørende betydning for hudens udseende og ikke mindst din sundhed.
Tina Lykkegaard har bloggen tinalykkegaard.dk, hvor hun rådgiver og vejleder til en sundere livsstil. Derudover er Tina meget aktiv på Instagram, hvor hun dagligt deler ud af lækre opskrifter, giver gode råd til bl.a. gravide og dem der oplever udfordringer med huden, samt sælger naturlig hudpleje og meget mere.
Byd velkommen til Tina Lykkegaard
Hvad er dine bedste råd til en sund og smuk hud?
Mange spørger mig ofte, hvordan de lige kan få styr på huden eller hvilken creme de skal bruge for at få urenhederne væk. Det korte svar er, at det ikke altid bare lige er sådan at gøre – eller jo, hvis du gør det rigtige, men jeg starter sjælendt ved hudplejedelen. Sundheden (også i huden) kommer nemlig indefra. Man siger at hele 80 % af hudens tilstand kommer indefra, hvor 20 % er udefra. Derfor er det ikke helt lige gyldigt, hvad vi spiser og hvordan vi har det.
Hvordan hænger urenheder i ansigtet sammen med resten af kroppen?
Mange ved heller ikke, at nøglen til en sund og strålende hud ofte ligger i fordøjelsen. Har vi ubalancer her eller spiser fødevare vi ikke tolererer særlig godt, så vil det ofte kunne ses i huden. Derfor kan det være en god ide at give fordøjelsen en kærlig tanke. Er du tit oppustet, har vekslende afføring, er forstoppet, får kvalme eller ubehag, så kan det være tegn på, at kroppen prøver at fortælle dig noget.
Jeg kan give et eksempel fra mig selv. Jeg fik efter en lang stressperiode af mit liv ondt i maven af alt jeg spiste og af og til kvalme. Så skar jeg, ret konsekvent komælks produkter fra og begyndte at bygge min tarmflora op med mælkesyrebakterier og tilberedte grøntsager og langsomt fik min fordøjelse det bedre og min urene hud forsvandt. Det skete ikke over natten, men løbende. Brød og gluten kan for nogle også være en trigger i fordøjelsen.
Så et tip fra mig er… Ryst posen. Spis noget andet end du har gjort de sidste 5, 10, 15 år og mærk efter. Hvordan føles det i kroppen? Og hvordan føles det så at spise det du undlod?
Du er ret glad for urter, hvorfor?
Jeg er glad for urter, fordi jeg synes det er enormt spændende, hvad naturen har at byde på. Jeg er enormt draget af alt det naturlige. Når det så er sagt, har jeg set på mig selv og mine tidligere klienter at det for os har haft en effekt på diverse hud-udfordringer. Urteteer er også en nem måde at få nogle af urternes egenskaber på – samtidig med at vi drikker en masse væske.
Kan du give 3 gode råd til en sund fordøjelse?
Min egen erfaring er at prøve noget andet. Find ud af, hvad det er der skaber ubalancer/ubehag, hvis du har det. Hvis du ikke mærker det store, så sæt fokus på, hvad en sund fordøjelse egentlig er. Vi er alle forskellige, men det er ikke sundt kun at være på toilettet et par gange i ugen, men nærmere hver dag. Jeg er stor fan af mælkesyrebakterier, da vores tarmflora har stor betydning for fordøjelsen. Stress, dårlig kost og nogle typer medicin kan være årsag til at vores tarmflora ikke er optimal. Det kan vi støtte med mælkesyrebakterier, fermenteret kost og drikke eksempelvis kombucha.
Hvad anbefaler du til tyndt og slidt hår?
Det er lidt sværere med håret, ligesom huden, da der kan være flere årsager. Typisk ser jeg at det er stress relateret eller hormonelt. Det kan også være kosten. Jeg er stor fortaler for Hårklinikkens produkter, da de er specialister i hår og hovedbund.
Derudover har kosttilskuddet aktive (metylerede) b-vitaminer, zink og selen en effekt på hårets sundhed. Derfor oplever nogle, at håret ændrer sig ved at supplere med tilskud over en længere periode.
Hvad er dit yndlings beauty tool? Og hvorfor?
Jeg elsker Gua Sha! Sådan helt ind i mit inderste beauty hjerte ♡
Gennem de sidste 12 år har jeg arbejdet med skønhed og jeg har aldrig prøvet noget, der har så stor effekt, men også er enormt dejligt og afslappende. Jeg tror også på, at vi i denne travle verden skal finde tid og ro til noget afslappende, og så har det endda en positiv effekt på huden.
Hvor stor en betydning har vores mentale/psykiske tilstand på vores hud?
Den mentale tilstand påvirker os rigtig meget. Måske mere end vi tror. Måske kender i det med, at man skal til en stor fest i weekenden og man tænker hele tiden bare jeg nu ikke bliver syg, får en stor urenhed, at min eksem bryder ud eller lign. og hvad sker der fredag aften? Der sker ofte det, som man har tænkt på. Kroppen er hamrende intelligent, så hvis vi derimod fortæller os selv, at huden falder til ro nu.. Jeg har det godt.. Der er styr på det.. Ja, så er det ofte sådan det bliver.
Vi er alle forskellige og har forskellige behov, men er der alligevel nogle kosttilskud, du vil anbefale, som er gode til alle?
Førhen havde jeg altid et basic kit jeg anbefalede alle, men jeg synes faktisk det er sværere og sværere, da der kan være mange årsager til, at eksempelvis din veninde ville få mere ud af det ene frem for det andet. Når det så er sagt, så ser jeg ofte hos mine mange klienter nogle fælles træk, som at fordøjelsen skal støttes evt. med mælkesyrebakterier. Fiskeolie med ren Omega 3 er også noget jeg prioriterer højt, da det er en fedtstyre, som vi ofte ikke får meget af gennem kosten. Det sidste ville ofte være noget så basic som en multivitamin (jeg anbefaler med aktive B-vitaminer) for at sikre, at kroppen har det, den skal bruge.
Er der noget, du ville ønske, du havde vidst for 10 år siden og som du kan give med herfra?
Jeg ville gerne ha’ vidst at vores indre sundhed betyder så meget, som den gør. Sundhed handler ikke kun om at spise mange grøntsager, men også om hvordan vi har det. Jeg har selv haft enormt svært ved at finde den rette hylde arbejdsmæssigt. Jeg var ikke super glad for diverse jobs jeg havde, hvilket på et tidspunkt endte ud i en sygemelding med stress. Her går det virkelig op for mig, hvordan huden kan slå ud med alle mulige hudproblemer, når vi ikke har det godt eller er gode ved os selv. Kroppen giver os signalerne, men det er os, der skal lytte til dem.
Gør det du drømmer om. Hold fast i din mavefornemmelse – også selvom andre måske ikke synes det er det, du skal!
https://thisispure.dk/wp-content/uploads/2019/07/Skærmbillede-2019-07-25-kl.-19.38.22.jpeg6671185nl@miild.dkhttps://thisispure.dk/wp-content/uploads/2016/05/thisispure-300x51.pngnl@miild.dk2019-07-25 19:07:402021-11-03 14:50:41Interview med holistisk hudterapeut Tina Lykkegaard
Et ærligt interview med Noell Elise, indehaver af Noell Crystals.
Hvem er Noell Crystals? Og hvordan blev Noell Crystals skabt?
Noell Crystals er min hjertebusiness, som er skabt på et fundament af ren passion, nørderi og en kæmpe portion gå-på-mod.
På en vild måde er Noell Crystals en stor sammensmeltning af mit livs – indtil nu – erfaringer, kompetencer, viden og så essensen af mig som person. Æstetiker, energibevidst bohemian, historienørd, spirituel, videbegærlig kommunikator.
Min mission med Noell Crystals er, at pakke sten og krystaller ud af det gamle paradigme, hvor det kun er super spirituelle som benytter dem og formidle, vise og inspirere helt “almindelige” (hvad end det så er) mennesker som enten ikke er spirituelle, eller først lige har fået øjnene op for dét at være energibevidst, og ønsker at invitere disse smukke energiredskaber ind i deres hjem.
Hvad er en krystal? Hvordan dannes krystaller? Hvor stammer krystallerne fra?
En krystal er en sammensætning af forskellige mineraler, som har gennemgået en – i nogle tilfælde – flere tusinde år lang geologisk proces. Den kemiske sammensætning – altså de grundstoffer eller mineraler krystallen består af – kan være ens flere forskellige steder i verden. Det vil sige, når de for flere tusinde år siden fandt Røgkvarts i Skotland som det første sted i Europa, hvor de keltiske præster brugte det som en meget hellig genstand i deres ceremonier – så fandt de det også i det gamle Mesopotamien, også kaldet for civilisationens vugge. Kvarts er kvarts, og så er det ligegyldigt om det er fundet i Norge eller Brasilien.
Da krystaller er skabt i naturen, hvor alt kan smelte sammen, så er de sammensat i nogle overordnet mineralgrupper, som så variere indenfor gruppen. Det betyder også, at man groft sagt kan sige, at alle krystaller – ligesom mennesker – kommer fra én og samme ting. Og så er de i takt med vores jords udvikling, blevet udsat for forskellige processer, som har ændret og påvirket deres mineralsammensætning.
Jorden består af smeltet magma, gas, jern, svovl og meget mere. Mineralske opløsninger er smeltet ned i hule rum, op i jordens kappe, og alle mulige andre steder hen, hvor de er blevet udsat for højt tryk eller varme eller kulde osv. Og det er denne rejse, som har gjort dem forskellige.
Hvad betyder det, når man siger, at krystaller har en vibration? Hvordan virker krystaller?
Blæsten kan du ikke få at se – men den er der jo. Du kan se den qua det den rammer, som så går i bevægelse. Andet står i læ, og du vil derfor ikke kunne se blæsten dér. Det er lidt sammenligneligt med mennesker, og om de tror på, at krystaller vibrerer med energier. Nogle vil altid leve i læ. I mens andre lever lige dér – i blæsten – og ønsker at styrke, højne og få det bedste ud af deres energi, samt af sten og krystallers energi.
Alt er Energi. Jeg møder mange som er forundret – nogle ligefrem skeptiske – som på ingen måde vil høre tale om, at en krystal vibrerer med en energi, og fred være med det. Jeg er ikke ude på, at tvinge noget ned over hovedet på andre mennesker. Og jeg forstår skam også, at mennesker som er opvokset i videnskabens tid, hvor vi har brug for evidens for at kunne godtage en påstand, har svært ved at rumme dét, jeg siger.
Abonnement på Illustreret Videnskab
Nu abonnerer jeg selv på Illustreret Videnskab. Og måned efter måned er der artikler omkring Universet, andre galakser, sorte huller og mange spændende ting som forskere prøver at finde svar på. Og de siger selv, at de ikke kan forklare alt. Videnskaben siger, at Universet er bygget af atomer – men at det kun er cirka 5 procent som består af atomer. De ved ikke hvad de resterende 95 procent består af. Nu har fysikere lavet observationer som gør det klart, at mørk energi eksisterer. Men de kan ikke vise os den energi. Så hvordan kan vores tids fysikere være sikre på, at noget de ikke kan vise os frem, så vi kan se det, ren faktisk eksistere?
Dog er de sikre på, at universet består af energi. Dr. Jonathan Pearson siger, at den eneste forklaring de har er, at der er Energi forbundet med et tomt rum. Det vil sige, et rum som virker tomt, livløst og dødt har stadig energi.
Derfor vil jeg sige, som jeg siger til alle. Alt er Energi. Et træ er Energi. Din tallerken er energi. Vinden er Energi. Du er Energi. Men hvis du ikke tillægger vindens energi nogen betydning – eksempelvis dén betydning, at du kan skabe elektricitet ud af den – så er vinden “død” for dig. Det er det samme med sten og krystaller. Hvis du ikke tillægger deres tilstedeværelse nogen betydning, så vil du også påstå de er døde ting. Men de er Energi.
Energi er en slags magnet. Den energi vi selv vibrerer med, fungerer som en magnet, og tiltrækker andres energi.
Hvordan kan en sten/krystal have en energi? Hvorfor har jeg svært ved at tro på, at de virker?
Det har du højst sandsynligt, fordi vi er opvokset i et evidens hungrende videnskabs samfund. Jeg møder tit nysgerrige mennesker, som undrer sig over, hvordan det fungerer. Kan en sten virkelig have energi? Mit svar er ja.
Alt har energi. Forskere har studeret Universet i flere årtier, og kan stadig ikke forklare alt. Det eneste de kan sige er, at selv sorte huller hvor intet vokser eller bevæger sig, dér er der også energi.
Kan krystaller bruges forkert?
Du kan ikke gøre noget forkert, når det kommer til krystaller. Spiritualitet og dét at være bevidst om din energi, og derved skabe magiske forandringer i din tilværelse, er ikke en kogebogsopskrift. Sten & krystaller er ikke slankepiller. De er højtvibrerende energiredskaber, der kan bruges til at rense, løfte og vække energier og egenskaber, som allerede eksisterer i dig. Men det er ditansvar at forandringer sker. Det kræver din konstante bevidsthed.
Energien er i dig ✨
Det er utopi at tro, at man kan købe sig fra at tage ansvar for sig selv, sine følelser og sin eksistens. Jeg har oplevet enkelte skrive til mig, nogle uger efter de har modtaget en krystal, at den ikke virker. De er ikke blevet gladere, rigere, eller hvad end de ønskede at opnå. Men selvfølgelig er de ikke det. Du kan ikke købe dig fra dit eget ansvar for din tilværelse. Jeg kan ikke gøre dig lykkelig. Det kan et andet menneske heller ikke. Så det kan en krystal naturligvis heller ikke. Den eneste der kan gøre dig lykkelig, eller skabe forandringer i dit liv – det er dig. Og hér kan du så bruge krystaller som de powerfulde energiredskaber de er. Men de er ikke løsningen. Og ærligt; du kan skabe forandringer og manifestere alt du ønsker, uden sten og krystaller! For din egen energi og vibration er den stærkeste – og det er DIG som er Magneten i dit liv. MEN du kan bruge sten & krystaller til at optimere, forstærke og fremskynde healing, manifestation eller hvad end du ønsker at lægge dit fokus på.
Som jeg altid har sagt, og gør meget ud af at pointere, så er der ingen som har patent på hvad der er rigtigt eller forkert, når det gælder spiritualitet og energiredskaber som sten & krystaller. Det der fungerer for mig, fungerer ikke nødvendigvis for dig. Det der føles naturligt og flowagtigt for mig, føles måske fuldstændig modsat for dig.
Invester i dine krystaller
Hvis du har inviteret en smuk krystal ind i dit hjem blot for dens skønhed, så vil dens energiske vibrationer ikke påvirke dig synderligt. Jeg vil gå så vidt at sige, at du først vil opleve markante resultater, hvis du arbejder aktivt med dit energiredskab, lærer den at kende, mediterer med den, og fortæller den dine intentioner.
For mig er det, at investere i krystaller på grund af deres skønhed lige så legitimt, som at købe dem for at bruge dem som energiredskab.
Du skal investere i krystaller, hvis du ønsker at lave en livslang investering i dig selv. Du vokser ikke ud af en krystal, eller bliver træt af den efter at have haft den på fire gange. Krystaller er både smukke rent æstetisk, og vil bringe lys og skønhed ind i dit hjem. Hvis du vil have endnu mere ud af din investering, så kan du bruge dem som energiredskab, og arbejde aktivt med dem. Den proces kan du læse meget mere om på min hjemmeside.
Møder du fordomme ved at være spirituel?
Jeg har faktisk ikke oplevet særlig mange fordomme. Jeg tror primært det skyldes, at min spiritualitet for mig er privat. Det har den været i mange år. En privat sag. Jeg har ikke haft behov for at belære eller fortælle andre noget. Det er først efter Noell Crystals, hvor jeg oplevede en KÆMPE interesse og et stort ønske for inspiration, at jeg er begyndt at dele min spiritualitet. Fordi jeg oplever der er SÅ mange – primært kvinder – der er klar til at arbejde med sig selv, tage ansvar og skabe dét liv de drømmer om.
Når det er sagt, så har jeg da bemærket smilet i folks øjne, især i starten af Noell Crystals, hvis de spurgte ind til det. Men her et år efter, hvor mine “ikke spirituelle” venner kan se, hvor godt det går, er der mange af dem, som ren faktisk er mere åbne og nysgerrige.
Hvis jeg er overtroisk, fordi jeg tror på, at vi med vores bevidsthed kan ændre vores energi, og fordi jeg bruger salvie, krystaller og andre energiredskaber til at understøtte den proces – så er hele verdens befolkning overtroiske.
Hvis jeg sætter det helt på spidsen
Det jeg skal til at sige nu, er meget imod, hvordan jeg normalt vil forklare ting. Jeg ønsker nemlig altid at fokusere på det gode – og ønsker ikke at fokusere på det, der ikke fungerer. Men nogle gange bliver jeg nødt til at bringe dette eksempel op – fordi jeg ved, det skaber en identifikation i nogle mennesker – og derved gør det klart for dem, hvad de eventuelt kunne ændre, blot med deres bevidsthed.
Lige meget hvem du møder, så har de – måske ubevidst – ritualer. Nogle har ritualer og bruger al deres energi på, at dygtiggøre sig inden for sport. Inden for erhvervslivet. Som håndværker. Andre har også dagligt – måske ubevidste – ritualer. Fx tjekker sociale medier og bruger det som et redskab til at synes, deres eget liv er mangelfuldt. Spiser mad, som giver dem en tung og trist følelse bagefter. Sidder foran Netflix hele aftenen og går i seng og tænker på, at nu fik de heller ikke trænet i dag. Den slags dagligdags – ubevidst – ritual, det er også en energi. Den vibrerer også. Og den vil også støtte dig i at få manifesteret alt dét, du lægger din bevidsthed og energi ind på. Selvom det er ALT det, du ikke ønsker at manifestere. Men hvis du tænker negativt, hvis du taler dårligt til dig selv, hvis du tillader dig selv at følge folk på Sociale Medier, som faktisk dræner dig – så tiltrækker du blot mere af det.
Men hvis du bruger sociale medier til at inspirere dig. Højne dig. Hvis du spiser mad som giver dig en skøn følelse indeni bagefter – og hvis du er bevidst om ikke at bruge hver aften med Netflix og ligegyldig underholdning; men måske sætter noget på som kan udvide din horisont og viden, og du eventuelt udnytter muligheden til lige at få strukket ud, strikke, eller eventuelt lave nogle styrkeøvelser imens – så tror jeg din energi vil begynde at ændre sig.
Er glasset halv fyldt eller halv tomt?
Det er så kliche at sige: “Er glasset halv fyldt eller halvt tomt”?, men det er så sandt!
Når du har været sammen med venner, fokuserer du så på hvor hyggeligt det var, de gode snakke I havde, og hvor dejligt det var, at se din ven glad, fordi hun har tabt sig? Eller fokuserer du kun på negative ting?
Det er IKKE hermed sagt, at jeg selv lever med en lalleglad ’happy go lucky’ attitude, og bare synes alt er smukt og alle er dejlige. Der er stadig hårde tider. Og jeg har måtte skære venner fra, fordi det gik op for mig, at den energi de vibrerede med drænede mig – og lige meget hvor megen lys jeg prøvede at hive ind i vores tid sammen, så brugte jeg enorme mængder af min bevidsthed, på at ryste deres vibrationer af mig. Jeg oplever stadig udfordringer, nogle større end før, fordi jeg nu er selvstændig. Jeg oplever hvordan nogle kopiere, stjæler og i det hele taget prøver at udnytte mig og min succes. Og dét er stadig noget, jeg arbejder meget på, ikke at dræne mig og min energi.
Men jeg ligger altid mit fokus på dette; et menneske er først rigtig glad, når han/hun følger sin egen autenticitet. Og andre mennesker kan mærke om ens energi er ægte eller kopieret. Derudover mener jeg, at Universet har nok til os alle. Der er kunder nok til alle. Der er lykke nok til alle. Der er mad nok til alle og jeg kunne blive ved… Kort sagt, der er nok til ALLE.
Hvorfor er krystaller gode at have i sit liv og hvad gør de?
Min passion for sten & krystaller bunder i noget – undskyld mig – endnu vigtigere. Jeg gør meget ud af at formidle, at ALT er energi. For det er det. Og den mest dominerende energi i vores liv, det er vores egen. Det er derfor jeg igen og igen siger til mine følgere og kunder, at de er en magnet. For dét er de. Det er vi alle. Vores energi vibrerer ligesom en Magnet. Vi tiltrækker alt. Og dét er jo utrolig fantastisk, for det betyder også, at vi selv kan styre hvad der kommer vores vej.
Derfor er krystaller fantastiske at have i dit liv. Sten & krystaller vibrerer med forskellige energier, som vi mennesker har gavnlig effekt af. Nogle krystaller har energier, som vi måske kun i en kortere periode har brug for.
Hvis du vælger at omgive dig – og især at arbejde aktivt med dem – med krystaller, om det er i hjemmet, i bukselommen eller tasken, så vil det virke som en katalysator og konstant påmindelse om, at lade de energier som ligger spirende i dig, blomstre.
Andre sten & krystaller vil altid være relevante for os, fordi de vibrerer med energier, vi altid ønsker at mærke, og som renser og beskytter vores hjem og egen energi. Dette kunne eksempelvis være Ametyst, Selenit, Sort Turmalin og Bjergkrystal.
Men lige meget, om du ønsker at transformere din energi, vække latente kompetencer – eller forstærke dét, du allerede er god til – så er sten & krystaller energiredskaber, som vil støtte og styrke dig, din udvikling og være med til at fin tune dig og din højtvibrerende magnet.
Svaret er i dag
Vi mennesker er utrolig meget i vores hoved, men ikke altid på den gode måde. Vi er opdraget til at skulle passe ind i et samfund, hvor der er faste rutiner og regler. Det bliver presset over hovedet på os fra den dag, vi sætter vores ben i en vuggestue. Så vores medfødte evne til, at lytte til vores intuition og vores indre stemme, svækkes.
Men dét at åbne sig op for sten & krystaller, er lige så meget en øvelse i at finde ind i dig selv igen. Og lytte. Lytte til din intuition. Derfor kan det være ret fantastisk at vælge en krystal ud fra dens blotte udseende – og først derefter læse om dens vibrationer. Der ligger ofte stor læring der i, for du vil opleve, at det giver mening hvorfor den kaldte på dig. Der er noget i dit liv lige nu, som den kan støtte dig i.
Den anden måde er, at man jo ofte selv ved: Hvad ønsker jeg? Hvad mangler jeg? Hvad har jeg allerede styr på, men vil blot have endnu mere af? Og så undersøge hvilken krystal, der vil være et godt energiredskab i den proces.
Hvordan ved jeg, hvilke krystaller jeg har brug for i mit liv?
Jeg får ofte spørgsmål fra folk som kalder sig nybegyndere, omkring hvilke(n) krystal der er bedst for dem at starte med. Og selvom jeg vil sige at Bjergkrystal, Ametyst og Rosenkvarts er nogle, der altid vil være gode for alle hjem – så føles det forkert for mig at skulle opsætte en “regel” om, at denne her er god hvis du først lige er startet. For jeg er ikke dig. Jeg kan jo på INGEN måde vide, hvilken krystal, der er god for dig lige nu og her i dit liv. Jeg kender ikke din historie. Jeg kender ikke til de tryk, den varme, den smeltning og mineralsammensætning, du har været udsat for. Derfor betyder det meget for mig at give poweren retur, og sige at du må vælge ud fra det, du føler dig tiltrukket af. Eller sætte dig lidt mere ind i det, læse om nogle forskellige, og så mærke om de passer til dét, du måske ønsker at arbejde med lige nu.
Mit råd til dig..
Men ét råd har jeg. Hvis du vil arbejde eller sove med en krystal, så lad det være én af gangen. Ikke sov med en Blonde Agat en enkelt nat. Prøv det af i en periode. Ikke tro du skal lægge dine intentioner ned i 15 krystaller på en gang. Du kan jo heller ikke jonglere med 15 bolde på en gang. Hvad er dit fokus i livet lige nu? Hvor vil du lægge din energi, din bevidsthed? Du kan ikke både arbejde aktivt på at stå stærkere i dig selv og dit eget forhold, alt imens du også vil finde en partner OG give den gas på arbejdet, og dyrke yoga tre gange om ugen – samtidig med at feste fredag og lørdag. Bare opremsningen gør mig træt. Hvad er dit fokus? Lige nu? Hvor ligger dit hjerte? Du har ikke travlt. Læg dit fokus ét sted af gangen og arbejd så med det. Leg med det. Slap af i det. Nyd rejsen. Lige pludselig bliver det en naturlig del af din eksistens – og du kan gå videre til næste fokuspunkt.
Sten og krystaller – og spiritualitet – er ikke en religion. Det er ikke love. Det er inspiration, og så er der det, som rent faktisk fungerer for dig.
Røg og udrensning – hvad er det godt for? Og hvordan gør jeg?
Vi har ofte fokus på at udrense kroppen via mad, juicekure, bruge miljøvenlige produkter etc. Men vi glemmer ofte, at vores energi og vores hjem også skal renses. Ikke rengøres som et bad. Men renses.
Selvom det anses som værende spirituelt at brænde Salvie, så er det nu videnskabelig bevist, at det efterlader et rum med 94 procent færre skadelige bakterier i op til 24 timer. Kilde: http://www.greenmedinfo.com/article/medicinal-smoke-can-completely-eliminate-diverse-plant-and-human-pathogenic-ba Salvie er en meget hellig plante for blandt andet indianere, som allerede dengang kendte til dens rensende egenskaber. De brugte den til at rense patienter for dårlige energier, og bringe balance og renhed tilbage.
Jeg selv renser vores hjem – næsten – hver morgen. Åbner vinduer, tænder for salvie, og bringer røgen rundt i alle rum. Det gør jeg alt imens jeg KUN tænker på positive ting. På alt det, jeg ønsker for mig og min familie. I starten kan det føles uvant. Så gør det simpelt. Sig eventuelt kun ordene højt, eksempelvis “glæde, sundhed, harmoni, nærvær, lys, succes”. Men med tiden kan du udvide. Det er godt for dit sind og din energi, at du taler i nutid om det du ønsker. Som om det er sket. Det giver mere power. “Kære Univers. Jeg er glad og oplever min krop og mit sind er i balance. Jeg har stærke, smukke venskaber. Jeg har stor succes med…”
Salvie kan du bruge, både til at rense dine krystaller, dit rum og din aura for negative og tunge energier. Den vil bringe dig i indre balance, og rense for tunge følelser og vibrationer. Du kan læse meget mere om det på min hjemmeside, hvor jeg altid står klar til at hjælpe dig, hvis du har nogle spørgsmål eller er i tvivl om noget.
Her til sidst, vil jeg gerne sige tusind tak for din tid. Dejligt du havde lyst til at læse med.
Jeg håber, du er blevet inspireret og måske har jeg beriget dig med ny viden, opfrisket noget du i forvejen vidste eller bygget videre på en viden du allerede havde.
Lige meget hvor du er henne på din udviklingsvej, så stolt trygt på, at svaret er i dig.
Du er Lys.
Masser af high-vibe og kærlighed din vej,
Noell Elise ♡
https://thisispure.dk/wp-content/uploads/2019/02/Skærmbillede-2019-01-14-kl.-13.59.39.jpeg6091084nl@miild.dkhttps://thisispure.dk/wp-content/uploads/2016/05/thisispure-300x51.pngnl@miild.dk2019-02-21 07:00:382019-05-07 12:27:42Interview om krystaller - hvad er det og hvilken betydning har de?
Nu er det tid til at vise dig, hvad vi har lavet i september måned. September har nemlig budt på mange nye, spændende og anderledes aktiviteter.
Vi tager dig med behind-the-scenes og giver dig et indblik i, hvordan en måned for os kan se ud.
Vi håber, du har lyst til at se med ♡
Tines smuttur til skønne Paris
I starten af september tog jeg, Tine, til Paris med min kæreste, hvor vi bare skulle nyde byen, sensommeren, spise en masse god mad og så skulle jeg mødes med min tidligere arbejdskollega fra MAC, Trine. Trine flyttede til Paris for nogle år siden, hvor hun lige siden hun flyttede dertil, har arbejdet for forskellige magasiner og arbejdet freelance som makeupartist.
Trine er sindssygt dygtig til det hun laver og bruger udover tiden hos magasinerne, meget af hendes tid på, at lægge brudemakeup. Faktisk er hun så dygtig, at hendes kunder flyver ind fra hele verden, for at komme i hendes hænder. Det er bare så sejt!
Jeg mødtes med Trine, så hun kunne få hendes eget Miild-kit, da flere og flere af hendes kunder er begyndt at efterspørge allergivenlig makeup. Det er et privilegium at kunne tilbyde Trine og nu også hendes kunder makeup, som er allergivenligt.
Vi havde den hyggeligste dag sammen, hvor vi fik nørdet makeup, testet produkter og snakket en masse om de kommende produkter vi har på tegnebrættet. Det var en dejlig og begivenhedsrig tur til min all-time-favorite-city Paris 🎡
Jubilæum og bogudgivelse
I midten af september holdte Gunbritt 40-års jubilæum, hvor hun udgav bogen ”40 år med hår”.
Vi var inviteret med til hendes udgivelse og fik lov til at fejre hende. Vi synes, at hun er så sej og en meget inspirerende kvinde. Det var en virkelig hyggelig eftermiddag.
Matas har åbnet nye naturbutikker
September måned var også måneden, hvor de to nye Matas Natur butikker åbnede. Butikkerne er bare så smukke. De ligger på Købmagergade i København og Bruuns Galleri i Århus. De skiller sig en del ud, fra de nuværende Matasbutikker vi kender. De har fokus på økologi, bæredygtighed og rene produkter helt generelt. Matas Natur bruger f.eks. ikke plastikposer, hvilket vi er mega store fan af og det er helt tydeligt at mærke, hvilket fantastisk univers, man træder ind i, når man besøger en af deres butikker. Vi har dyb respekt og elsker virkelig, at branchen begynder at re-tænke deres værdisæt og skaber butikker som disse. Matas Natur butikkerne er lige efter vores smag og værdier. Kæmpe hurra for dem, der gør en forskel for vores planet – og vores sundhed!
Creative days
Vi elsker vores kreative dage i Miild-universet. Vi tager alle vores billeder selv og bruger dem til alt det visuelle på både på IG, FB og på vores blog This Is Pure. Vi arbejder med milde nuancer og finder stor inspiration i naturen, årstider og i mennesker, der inspirerer os. Vores kreative dage er altid med hjælp fra den dygtige Camilla Middelboe, der virkelig har sans for æstetik og som ved, hvor vi gerne vil hen med Miild. Hun er med til at skabe de hyggeligste stemninger i billederne og vi føler os meget privilegeret over, at få hendes kreative input til vores billeder.
En dejlig tur til Italien
I slutningen af september havde vi en skøn tur til Italien. Vi skulle deltage i en stor messe, der hedder Sana, som ligger i Bologne, lidt ude for Milano. Det kan være virkelig givende, at tage ud i verden og se, hvad der rør sig på beautyfronten og få ny inspiration til produktudvikling. De er virkelig dygtige i Italien, fordi de har så mange års erfaring og så er det jo også her vi får produceret størstedelen af vores produkter, så vi har et helt specielt bånd til Italien, når det kommer til makeup.
Vi håber, at du har nydt at følge med i vores september måned og glæder os til, at dele endnu flere behind-the-scenes oplevelser og historier med dig i fremtiden.
Vi har været så heldige, at få lov til at stille en af Danmarks største hair & makeup talenter
Nikoline Skaarup, nogle spørgsmål om hendes job i makeupbranchen.
Nikoline arbejder både for TV2 og er freelancer. Hendes hverdag er aldrig ens og hun elsker den alsidighed,
der er ved hendes job som makeupartist.
Lær Nikoline Skaarup lidt bedre at kende i dette inspirerende interview ♡
Hvordan vil du beskrive din hverdag som makeup artist?
Min hverdag er aldrig ens – og det er dét, jeg virkelig elsker ved mit job. Nogle gange skal jeg op klokken 4 om morgenen, for at tage på arbejde, men fordi jeg brænder for mit fag, er jeg altid glad, når jeg skal afsted. Jeg arbejder både på TV2 og er freelancer, så de to hverdage er meget forskellige. På TV2 har jeg en mere fast rutine, da vi har forskellige programmer, der næsten altid bliver sendt på samme tid. Men omvendt er der også uforudsigelige dage, da kan vi risikere at skulle gå i breaking news, og så ved man aldrig hvad dagen bringer.
Lægger du ofte makeup på kunder/modeller med sensitiv hud?
Både og. Jeg gør i hvert fald så meget jeg kan, for at forbygge at de udvikler allergier. Der er desværre mange modeller i dag, som dealer med et eller andet, oftest fordi de får rigtig meget makeup på fra forskelige mærker, så det er jeg meget opmærksom på.
Hvorfor har du Miild produkter i dit kit og i hvilke sammenhæng bruger du dem?
Det har jeg, fordi jeg elsker produkterne! Der går ikke én dag på job, hvor jeg ikke bruger dem. Jeg har altid ville have et så bæredygtigt miljø- og allergivenligt kit så muligt, så da Tine og Tanja gik i gang med at udvikle Miild, var jeg meget hurtigt til at beslutte, at det skulle være i mit makeup-kit!
Hvad er dit yndlings Miild produkt og hvorfor?
Uh, den var svær! Jeg elsker jo alle jeres produkter. Men, hvis det skulle være hos mig privat, så ville jeg sige Øjenskygge- og Øjenbrynskit 02 Dark Stone.
Jeg går ikke rigtig med særlig meget makeup til daglig, men mine bryn elsker jeg at fremhæve og den er perfekt at lave de smukkeste bryn med, fordi den er kold i undertonen. Den er også helt perfekt at have med i tasken, hvis man nu skal direkte ud og spise og gerne vil pifte sine øjne op med en let skygge eller liner.
I arbejdsmæssig regi, så ville jeg nok sige Concealer Duoen. Den har den lækreste konsistens og så er den virkelig nem at arbejde med. Jeg elsker, at jeg kan blande den op med en creme eller olie, for at gøre den mindre dækkende, men også for at skabe en tynd foundation. Og nu har jeg jo også været så heldig, at få lov til at prøve Miilds foundation, som forhåbentligt snart rammer butikkerne, for den er virkelig god!
Har du et godt hverdagstip, til at lave et hurtigt og lækkert look?
Ja! Brug en god creme, som giver dig fugt hele dagen og fremhæv dine smukke træk i ansigtet! Friske kinder er altid lækkert og der er mine go to produkter 03 Rose Reverie eller 01 Peach Pellucid – giv dig selv verdens største smil i spejlet og dup den på dine dejlige æblekinder. Så kan man selv på en træt og grå dag se frisk ud. Det er fantastisk.
Hvad er det mest spændende makeupjob, du har haft og hvorfor?
Den er rigtig svær. Men jeg lavede i vinters en skydning i Cirkus Arena, som jeg er rigtig stolt af. Det har altid været en kæmpe drøm, fordi jeg kommer fra en gøglerfamilie. Så det med at kunne drømme sig væk til noget helt magisk og få lov til at lave noget smukt, men stadig lidt anderledes makeup, det var virkelig en fed oplevelse. Der er en fantastisk stemning, når man træder ind i en manege og duften af savsmuld og lys i forskellige farver – wauw!
Hvordan var din skydning med Vogue Tyskland?
Det var en meget lille og “intim” skydning. Vi var i et lille studie på Amager. Stylisten havde fundet nogen lækre styles, fra bl.a. Balenciaga, Mulberry og mange andre lækre brands. Vi tog udgangspunkt i at Freja Wever skulle ligne sig selv. Så makeuppen var meget naturlig, hvor vi fremhævede hendes smukke træk.
Vi er har haft en snak med tidligere folketingsmedlem og nu direktør for Google Danmark, Malou Aamund og hendes skønne datter Olivia Aamund, der til daglig arbejder som model. Begge kvinder med ben i næsen. Vi har stillet dem nogle spørgsmål omkring beauty branchen og de udfordringer især Olivia som model, er stødt på.
På trods af de udfordringer formår Olivia at forene to meget forskellige verdener. Olivia fik nemlig for få år siden konstateret hyperallergi, som hun på bedst mulig måde, prøver at forene med hendes arbejde som model.
Læs, hvordan Olivia forener sin modelkarriere med hyperallergi, hvordan det påvirker hendes job, samt hvordan Miild, har gjort det nemmere for hende, at være i modelbranchen. Læs også, hvad det har haft af betydning for Malou, at hendes datter har fået konstateret hyperallergi, hvordan det har påvirket hende som mor, samt hvad hun ville ønske, at hun havde vidst inden Olivias allergikonstatering.
Olivia om at have allergi…
Hvordan fandt du ud af, at du var hyperallergiker?
Jeg startede med at få lidt udslæt på halsen en dag, jeg skulle til gallafest på min skole. Jeg ignorerede det og næste morgen vågnede jeg op, så hævet i ansigtet, at jeg ikke kunne se ud af mit ene øje.
Hvordan har det påvirket dit liv efterfølgende?
I starten var jeg meget nedtrykt over det, da jeg ikke kendte til nogle af alternativerne. Du får jo af vide i dag, at der næsten er parfume i alt hvad du bruger fra vaskemiddel til makeup.
Hvordan påvirker din allergi dit job som model?
På den ene side, påvirker det ikke mit job så meget, fordi jeg kan komme med mit eget kit, som er allergivenligt. Men på den anden side, så er der mange myter og fejlinformationer. Mange tror jo, at naturlige aromaer ikke giver allergi, men i virkeligheden er det faktisk det, jeg er allermest allergisk overfor.
Hvordan formår du, at forene de to verdener at være model og allergiker?
Jeg tror, det er meget en vanesag. Jeg har nu vænnet mig til, at jeg altid skal kigge bag på ingredienslisten, så jeg er sikker på, at jeg ikke får en allergisk reaktion ved at bruge de produkter.
Er der fokus på det i modelbranchen?
Er der fokus på allergi i din branche? Eller er det ikke rigtig noget, man snakker så højt om?
Det er meget forskellig fra makeupartist til makeupartist. Jeg har været ude for, at der var en makeupartist, som havde købt helt nyt allergivenligt makeup til mig. Dog har jeg også prøvet, at flere har været ligeglade, da de ved, jeg først får min reaktion 24 timer efter.
Kender du andre i samme situation som dig?
Jeg hører om flere og flere, der får allergiske reaktioner, men jeg har ikke hørt om nogle, der har været i samme behandlingsforløb på hospitalet, som jeg har.
Har du følt dig begrænset og fundet en løsning?
Begrænser allergien dig i dit liv? Hvis ja, kan du prøve at beskrive i hvilke henseender?
I starten var jeg ked af, at jeg ikke kunne bruge parfume og alt den makeup, jeg var vant til. Nu har jeg opdaget, at der er en helt anden verden af allergivenligt makeup, som jeg ville foretrække, selvom jeg ikke have allergi. Mine to søstre og min mor bruger både olier og makeupprodukter, der er allergivenlige, selvom de ikke har allergi.
Hvordan har Miild hjulpet dig i forhold til din allergi?
Det er en lettelse, at jeg kender et brand, der er certificeret, så jeg ikke skal være bekymret hver gang, jeg påfører det på min hud. Derudover er det rart, at finde et brand, hvor folkene bag forstår udfordringerne ved at være hyperallergiker. Tidligere har det været et valg mellem kvalitet og allergivenlige produkter, men jeg synes virkelig, at Miild formår at opfylde begge dele.
Har du dine egne produkter med, når du rejser rundt som model? Hvis ja, hvilke? Er det både skincare, makeup eller?
Ja, jeg har altid mine egne produkter med. Både skincare og makeup, da det giver mig en kæmpe tryghed, at jeg ved, hvad jeg putter i mit ansigt, og ikke skal være på vagt hele tiden.
Hvilke/hvilket produkt har du altid med dig på farten fra Miild? Og hvorfor?
Jeg er helt vild med deres Organic Mineral Powder som både dækker, men stadig formår at være meget naturlig. Derudover kan jeg ikke leve uden jeres Eyebrow- and Eyeshadow Kit!!
Olivias gode råd…
Hvis du skulle give et godt råd videre til andre i din branche/ i din alder i forhold til allergi, hvad skulle det så være?
Mit råd må være, at man skal huske, at være bevidst om, hvad man bruger på sin krop af parfume, selv hvis du ikke har allergi. Og dem der har fået konstateret allergi, skal huske at det nødvendigvis ikke behøver være en ulempe, men derimod et sundere alternativ.
Tænker du meget over, hvilke produkter du bruger på din hud?
Ja, enormt meget! Men jeg har jo nu fundet de rigtige produkter, som er blevet en rutine for mig og jeg behøver derfor ikke længere at tænke over det hver gang.
Malou om Olivias allergi. Hvordan har det påvirket hende og hjemmet?
Hvad har det betydet for dig, at Olivia har fået konstateret hyperallergi?
Det har betydet en anden bevidsthed i forhold til alt, vi har i huset af vaskemiddel, shampoo og plejeprodukter.
Er der nogle ting, du ville ønske du havde vidst i forbindelse med Olivias allergi?
Ja, jeg synes det var en stor bekymring indtil vi kom i kyndige hænder på Gentofte Hospital, der kunne give hende den præcise diagnose og aflive mange myter. Der er jo mange skræmmehistorier med mennesker, som slet ikke kan være i rum med andre mennesker på grund af parfumeallergi. Professoren på Gentofte fortalte, at det tværtimod var et allergiregnskab, så hvis du var god til at styre det selv og tage hensyn i din dagligdag, så reagerede du mindre voldsomt. Det var rart at få aflivet myter om, at det kun kunne blive værre.
Hvordan påvirker Olivias allergi dig og dine skønhedsrutiner/makeuprutiner?
Jeg er blevet meget inspireret af de mange gode produkter og olier hun finder som allergivenlige alternativer.
Efter Olivias konstatering som hyperallergiker, er du så selv blevet mere bevist/selektiv i dine køb?
Ja, også i forhold til Olivias søstre. Der er efterhånden mange gode alternativer.
Er certificeringer vigtige for dig?
Er det en vigtig prioritering for dig, at de produkter du køber, er certificeret? Hvis ja, hvorfor?
Ja, det er det fordi mange markedsfører sig som naturlige, men er næsten mere allergifremkaldende. Olivia reagerer fx på citrus, som bliver brugt mange steder i parfumeindustrien, fordi det er et billigt restprodukt fra al den discount juice, der produceres rundt omkring i verden. Det tænker man jo ikke lige over, når der er nogen i parfumeafdelingen, der sælger en parfume med citrus. Hun reagerer også på lavendel, så der oplever vi også tit folk i detailbranchen være meget uvidende og sige, at det er helt naturligt uden at være klar over, at det faktisk er noget af det, man kan reagere stærkest på.
Hvordan navigerer du rundt i en verden, hvor parfume og andre allergifremkaldende stoffer florerer rundt i mange af de produkter, der er på markedet?
Vi tjekker altid labels, men det er svært at gøre det 100%. Jeg købte lige en håndsæbe, hvor jeg da jeg kom hjem så, det indeholdte de stoffer hun ikke kan tåle. Så når jeg lige at advare hende og sige hun skal holde sig fra den.
Malou om Miild
Er du selv begyndt at bruge Miild efter Olivias allergiske reaktion? Hvis ja, hvad er dit yndlingsprodukt?
Ja, det er jeg. Jeg kan rigtig godt lide Miilds 04 Mineral Blush, Cherise Splendid. Den giver meget friskhed.
Hvordan har Miilds produkter gjort en forskel for dig?
Det er rart både som mor og forbruger at vide, der er gode alternativer.
Her ses Malou med hendes tre døtre Olivia, Aia og Luka
https://thisispure.dk/wp-content/uploads/2018/08/Malou-og-Olivia.jpg9001600Tanja & Tinehttps://thisispure.dk/wp-content/uploads/2016/05/thisispure-300x51.pngTanja & Tine2018-08-03 12:00:002018-08-03 13:01:30En snak med Malou og Olivia Aamund omkring allergi