Tines fødselsberetning

Læs med når Tine fortæller hendes fødselsberetning.

Det første man bliver mødt af, når man træder ind i Tines charmerende gamle hus er hendes doodle, Pelle. Han logrer med hele kroppen og løber en i møde i døren. Det næste, man bemærker, er den milde duft af nyfødt og den beroligende barselsstemning. Det er ikke så mærkeligt, for i det bløde lys fra de gamle vinduer ligger lille Luna og bobler. Hendes fødsel vil Tine gerne fortælle om. God fornøjelse. 

”Jeg har med 18 måneders mellemrum født to smukke piger. Min første fødsel var det man kalder en styrtfødsel. En af de fødsler der går så hurtigt, at man efterlades i en tilstand af chok. At man simpelthen ikke når at have sig selv med i alle de overvældende ting. Der sker med både krop og sind, når man gennemgår noget så vildt som det at føde et barn. Efterfødselstiden var af den grund en enormt svær periode, og bl.a. af den grund var det ikke udelukkende en glædelig overraskelse, da jeg fandt ud af jeg skulle have nummer to. Men her er hun og jeg er klar til at dele min oplevelse med dem, der på den ene eller anden måde kunne have gavn af at blive lukket ind i min fortælling. 

Jeg tror uanset om det er en god eller en dårlig oplevelse, at det er overvældende, vildt og ekstremt at føde et menneske. Men selvom min anden fødsel også var heftig, kan mine to fødsler på ingen måde sammenlignes. 

At kunne stå fast ved din intuition

For det første fordi jeg følte mig enormt stærk i mig selv, mine værdier og beslutninger anden gang. Jeg fandt en virkelig dejlig Doula, Charlotte, der står bag Moderly. Hun gav mig en unik ro og tryghed, idet jeg vidste hun og min kære mand, Frede, forstod mig og ville kunne tage over, hvis jeg ind imellem faldt lidt ud af mig selv og ind i smerten. Det hjalp mig enormt meget at have dem med gennem det hele, at se på dem, hjalp mig med at være groundet.

Noget af det sværeste i mine fødsler har været at finde ud af, hvordan jeg kunne have mig selv med i alle lægernes anbefalinger og ønsker for, hvordan det hele skulle forløbe. Det kan være enormt svært at skulle stå fast på en mavefornemmelse, når der står en ekspert overfor dig og anbefaler noget andet. Og det oplevede jeg en del. Jeg har stor respekt for læger, sygeplejersker og jordemødre, men der var ting, der ikke føltes rigtige for mig, og dem stod jeg fast på. Hvilket jeg kan mærke betød enormt meget for mig og den fødsel jeg endte med at få med Luna. 

Jeg havde også forberedt mig denne gang sammen med Charlotte, min doula. Vi snakket enormt meget om den første fødsel med Roberta for ligesom at bearbejde chokket. 
Med Roberta tog de vandet, og så var hun ude efter 3 timer, hvilket var alt for hurtigt for mig. Jeg nåede slet ikke at være med i det. Derfor husker jeg også denne her fødsel mere smertefuld, simpelthen fordi jeg var til stede. Jeg nåede slet ikke at forstå, at det var nu, jeg skulle føde Roberta, før hun pludselig var på vej ud. 

Luna

Med Luna var det helt anderledes. Jeg havde faktisk veer i den latente fase, mens jeg var på arbejde. Jeg havde et teamkald, hvor jeg var nødt til lige at trække vejret indimellem fordi der kom en ve. Jeg var enormt glad for at opleve den her latente fase, fordi jeg slet ikke havde den med Roberta. Så på den måde kunne jeg ligesom nå at mærke, hvad der snart skulle ske. 

Hermed ikke sagt det ikke gik stærkt denne gang. I det man kalder den aktive fase, gik fødslen af Luna faktisk endnu hurtigere. Jeg gik fra 4 til 10 cm på en halv time, hvilket var så vildt, at de faktisk ikke helt troede på det på hospitalet. Jeg fik pressetrang, mens jeg stadig var på fødemodtagelsen. Men da de tjekkede så måtte de jo erkende at jeg havde ret. 

Da vi kom til fødestuen fik jeg ilt, hvilket var enormt vigtigt for mig, fordi det hjalp min vejrtrækning med at forblive rolig. Herfra gik der kun 30 minutter, så var hun ude. Men det hele foregik enormt roligt. Jordemoderen førte min hånd ned til Lunas hoved, da det var ude. Det synes jeg var virkelig rart og fint, at jeg fik lov at mærke hende, inden jeg pressede hende helt ud. Vi var kun 4 på stuen, med Roberta var vi 9. Og som noget af det allervigtigste, fik jeg hende op lige efter. Med Roberta fik først lægen, så Frede og så jeg hende. Det var alt for længe for mig og jeg kan mærke, det faktisk havde en kæmpe betydning. Det gjorde noget for det det dyriske, organiske instinkt, at jeg virkelig mærkede det her moderinstinkt, at nu skal jeg passe på det her barn. 

Helingen

Tiden efter har virkelig været noget helt andet end første gang. Vi har hygget os helt enormt og jeg er ret sikker på at fødslen har alt med det at gøre. De første 14 dage efter fødslen med Roberta kan jeg nærmest ikke huske, fordi jeg var så chokeret og i så mange smerter. Denne gang var vi ude og gå tur 3 dage efter. Så jeg er enormt lettet og det føles så helende for det traume den første fødsel var, at jeg nu har haft så god og stærk en oplevelse. 

Mit eneste og bedste råd til alle der skal føde er, at mærke efter og stole på din mavefornemmelse. Hvis der er noget du bliver anbefalet, som du er usikker på eller som gør dig utryg, så spørg ind. Både til hvorfor de anbefaler dig det og til hvad konsekvenserne kan være, hvis ikke du følger dem. Prøv også at tale med flere forskellige. Det er ikke altid den ene du snakker med er enig med resten af det lægefaglige personale. Det oplevede jeg, og det gav mig noget ro i, at mine følelser og fornemmelser også var vigtige og rigtige. 

Jeg er dybt taknemmelig for, at Luna nu ligger her og har det godt. Det er så fantastisk at hun er kommet, selvom jeg var chokeret og usikker i lang tid efter jeg fandt ud af, at jeg var gravid. Jeg har en følelse af, at mit hjerte er fyldt ud.”, Tine ser kærligt ned på sin lille Luna, mens en dråbe mælk løber fra mundvigen, ”Selvom jeg ikke vil udelukke, der kommer flere.” 

Her kan du læse om Tines graviditet med Luna.

Tanja fortæller om sin graviditet

Min mentale og fysiske rejse gennem graviditeten

Jeg får tit spørgsmål omkring min graviditet ift. hvordan det har været, hvilke kosttilskud jeg tager og hvordan min mentale og fysiske rejse har været. Derfor vil jeg gerne dele den med dig i dette indlæg.

Hvad er vigtigt for mig?

Jeg har været ret priviligeret i min graviditet i forhold til viden omkring beauty produkter gennem mit arbejde med Miild og har tilegnet mig et bredt kendskab til ingredienser, skadelige stoffer og certificeringer. Derfor var det helt naturligt for mig at fortsætte med de skincare- og makeupprodukter, jeg i forvejen brugte. Der er faktisk ikke rigtig noget der har ændret sig der.

Jeg har derimod været mere på udebane, når det kom til kosttilskud, vitaminer og mineraler. Og det betød også meget for mig, at jeg fik nok frugt og grønt indenbords, nu hvor jeg ikke kun skulle nære mig selv. Derfor har jeg været meget opmærksom på at få spist rigtigt.

Tine anbefalede mig Rose Maimonide, der har Grøn Stue. Hun har især hjulpet mig med kosttilskud og vitaminer, og jeg har fulgt hendes råd siden jeg blev gravid. Du kan se hvilke kosttilskud jeg tager herunder.

Hvordan forbereder jeg kroppen under graviditeten?

Jeg dyrker yoga hver morgen, som tager omkring 20 min., og det har virket rigtig godt for mig. Jeg har justeret lidt hen af vejen, for at finde ud af hvilke yogaøvelser der fungerede bedst for mig. Derudover har jeg fortsat til kropsterapi, hvor jeg bliver løsnet op, får en masse selvkærlighed og afspændning. Afspændingen har især været vigtigt for mig i min graviditet, fordi det hjælper baby med at ligge sig rigtigt i bæknet.

Fødselsforberedelse og rebozomassage

Da jeg fandt ud af, at jeg var gravid gik er ikke længe før jeg kontaktede Kamilla, min gamle veninde fra Tiger Of Sweden, der i dag laver rebozo massage og fødselsforberedelse. Jeg har gået regelmæssigt hos hende, hvor vi har været igennem forskellige moduler, der al sammen er med til at forberede mig og min krop til den fødsel og nye titel som mor, der venter mig. Den mentale rejse har været enormt vigtig for mig, da det er lige så vigtigt at være mentalt klar, som fysisk klar.

Hvilke kosttilskud og vitaminer tager jeg i min graviditet?

Morgen

Aften

  • 1 kaps. Choline/Inositol fra Solgar

Hvilke produkter bruger jeg?

MDerma Body lotion – en let lotion, der trænger hurtigt ind og er dejlig let, men giver samtidig den nødvendige fugt

Saltvandsspray fra Zenz – giver struktur og liv til håret. Jeg bruger den primært i vådt hår.

Mandelolie fra Natur Drogeriet – kan bruges som makeupfjerner, på hele kroppen også den voksende mave

Green People Deodorant (den grå serie) – den perfekte deodorant uden parfume

Acquarella neglelak – vandbaseret neglelak

Meraki Pure shampoo – En god let shampoo, der efterlader håret glasfuldt.

Jeg håber, du kunne bruge mine anbefalinger og forhåbentlig føler dig inspireret til at dykke dybere ned i nogle af de emner, jeg har berørt i dette indlæg.

Kærligst Tanja.

Læs mere om kroppens signaler her

Vi tester Miild skincare produkter

Hvor langt er vi med Miilds skincare produkter? 

Vi kunne godt tænke os at tage dig med på rejsen i vores skincare eventyr og derfor har vi lavet dette indlæg, så du kan se og læse, hvor langt vi er so far, hvordan rejsen har set ud indtil videre, samt hvilke produkter vi har en ambition om at lancere først. 

Hvilke produkter tester vi? 

Vi har en masse produkter, som vi gerne vil udvikle og lancere, men her til at starte med kommer vi med seks forskellige produkter. 

De seks produkter vi først lancerer, er følgende: 

  • Facial Serum 
  • Facial Creme (til nat og dag) 
  • Cleansing Gel (kombineret hud) 
  • Cleasing Creme (tør og sensitiv hud) 
  • Facial Oil No. 1 
  • Facial Oil No. 2 

Hvad kan de forskellige skincare produkter? 

1. Facial Serum 

Facial serum er et hero produkt. Det giver en ensartethed på overfladen, det fugter som intet andet produkt og så giver det masser glød til ansigtet. Det er et must have i en god skincare rutine og noget vi kun kan anbefale på det kraftigste. 

2. Facial Creme 

Facial Creme er et produkt, der kan bruges af alle i familien. Den er meget nænsom, let i teksturen, trænger hurtigt ind og giver en masse god fugt. Den er, som vi kalder det, ”en god ven af familien”, netop fordi den kan bruges af både mænd, kvinder, børn, unge og ældre. 

3. Cleansing Gel (makeup fjerner) 

Cleansing Gel er lavet til kombineret hud/ olieret hud/ uren hud/ og renser meget i dybden. Den skal fjernes med vand. Fremgangsmåden er at tage 1-2 pump ud i hånden sammen med lidt vand og så massere den godt ind i ansigtet. 

4. Cleansing Creme (makeup fjerner) 

Den anden afrens vi har lavet er Cleansing Creme. Den er lavet til den lidt mere sarte, tørre og sensitive hud. Den er til dem, hvor huden godt kan blusse eller have tendens til eksem på nogle områder. Den giver masser fugt, mens du renser huden. Fremgangsmåden med denne er at tage 1-2 pump i hånden og massere den godt ind i huden, hvorefter du renser af med vand. Alternativt kan du også bruge den uden vand og bare fjerne den med vatrundeller eller en vaskeklud. 

Vand kan for nogle godt have en tendens til at udtørrer huden, så det er om at prøve sig frem og se hvad der virker bedst. 

5. Facial Oil No. 1

Facial Oil No. 1 er til den mere sarte, sensitive og tørre hud (atopisk hud). Olierne heri er tykkere og mere nærende for huden, og fugter en smule mere end olierne i Facial Oil No.2 

6. Facial Oil No. 2 

Facial Oil No. 2 er lavet til kombineret hud. Det er til dem, der har tendens til at skinne i t-zonen, urenheder og har en mere olieret hud. Olierne i Facial Oil No. 2 er meget blide og lette, og trænger hurtigt ind i huden. 
Olie til en fedtet hud kan virkelig gøre en kæmpe forskel og ændre en fedtet hud til at være en balanceret hud. 

Du må altid kombinere, blande og mikse de produkter du har lyst til. Vi blander selv til tider lidt olie i vores dagcreme, hvis det skal gå hurtigt. Nogle dage bruger vi den ene rens og nogle dage den anden. Der er ikke så mange regler. Det handler om at mærke efter, hvad din hud har brug for. Men en serum, det vil vi anbefale alle at bruge!

Læs mere om vores hudpleje ingredienser her

Hvad med certificeringer? 

Vores mål er naturligvis at få alle tre certificeringer på Miilds skincare produkter, så det går vi ben hårdt efter. Produkterne er endnu ikke certificeret, men processen er i gang og vi håber også, at alle produkterne kan blive veganske. 

Hvornår lancerer vi produkterne? 

Vi håber, tror og bestræber os på, at få produkter ud i år. Det er vores mål og vi gør hvad vi kan for at få ønsket realiseret! 

Vi glæder os til at lancere skincare og til at dele det med dig.

Kærlig hilsen Tanja og Tine ♡

Find vores Skinlove prdukter her

Miild udvikler skincare

Nu kan vi endelig løfte sløret for dig – og hvor har vi bare glædet os!

Det er med stor glæde og stolthed, at vi kan fortælle dig, at vi skal til at udvikle skincare. 

Efter mange år i beauty branchen har makeup og skincare altid været en stor del af vores arbejde som makeupartister, og vi ved, hvor vigtigt det er at have nogle gode hudplejeprodukter, for at makeuppen ligger smukt på huden hele dagen. 

Det er netop derfor, at vi nu er gået i gang med at udvikle vores eget, der kan leve op til de krav vi har ift. allergivenlighed, økologi og bæredygtighed. 

Til – og fravalg når det kommer til ingredienser og produkter

Vi har altid tænkt meget over, hvilke produkter vi puttede på kroppen, da vi altid har haft en meget holistisk tilgang til kroppen og derudover har været plaget af allergi i mange år. Da vi startede med at udvikle makeup, blev vi derfor kun endnu mere opmærksomme og bevidste omkring ingredienser og deres effekt på huden, samt de til- og fravalg der var vigtige at tage i forhold til dette. Det er blevet en livstil for os, og vi tænker meget over, hvordan vi kan udvikle så allergivenlige, økologiske og bæredygtige produkter, som muligt. Det er derfor vores mål at udvikle skincare ud fra samme filosofi, som vores makeup. 

Der er ingen tvivl om, at vi er nogle kæmpe beautynørder. Vi elsker skønhed, vi elsker makeup og vi elsker skincare – og for os, går makeup og skincare hånd i hånd.

Stor efterspørgsel på skincare produkter

At vi samtidig har haft så stor efterspørgsel på at lave skincare, fra alle jer der følger os, har kun bekræftet os endnu mere i, at det er den rigtige vej at gå – samtidig med at vi fortsætter udviklingen af makeupprodukter.

Det sidste stykke tid, har vi testet en masse forskellige skincare produkter og sammen med vores team kigget på en masse forskellige ingredienser.

Bliv medlem af Miild Member på Facebook

Vi har lavet en Miild Member gruppe på Facebook. En gruppe og et fællesskab hvor du har mulighed for at stille alle dine spørgsmål, komme med gode ideer, dele dine tanker eller byde ind med andre gode råd. Det er den hyggeligste gruppe er være en del af, fordi alle hjælper hinanden på kryds og tværs, og vejleder, samt deler deres erfaringer. Der er så meget kærlighed derinde, at man slet ikke kan lade være at være en del af fællesskabet. Det er i hvert fald vores opfattelse ♡

Derfor, hvis du ikke allerede er medlem, så kan du blive det ved at klikke her

Vi glæder os enormt meget til at udvikle skincare produkter sammen med jer, samt involvere og inkludere jer på denne fantastiske og meget spændende rejse.

De kærligste hilsner,

Tine og Tanja.

Ayurveda

Min Ayurveda tur til Indien

Jeg elsker at rejse og siden jeg selv har haft mulighed for at spare sammen, har det været en stor prioritering i mit liv.

Jeg har dog aldrig rejst alene. Har du det?

Denne ayurveda rejse til Indien var en helt særlig rejse for mig og timingen var helt speciel. Til november 2018 har vi været i gang med Miild i fire år. Det tog os to at halvt år før vi lancerede første del af vores produkter. Disse år har budt på mange op- og nedture. Disse år har også budt på meget lærdom – jeg har lært mig selv meget bedre at kende, og jeg har lært, hvad det vil sige, at drive sin egen virksomhed. Ingen uddannelse kunne have lært mig det, jeg har lært med Miild de sidste 4 år og jeg er meget taknemlig for den rejse vi har været på sammen.

Det kræver rigtigt meget at være iværksætter – at brænde så meget for sit produkt, sin virksomhed, at man nogle gange og endda ofte tilsidesætter sine egne behov.

Jeg tror, det er meget naturligt, og det kan man også sagtens – i en kortere periode. Min periode var for lang. Og jeg endte med at blive helt udkørt. Vi snakker ikke stress eller depression, men forstadierne til det. Der, hvor kroppen begynder at signalerer, at man har kørt for hårdt på i for lang tid.

Derfor havde jeg brug for at koble HELT fra. Jeg havde brug for at være alene, med mig, mine tanker og vise min krop den respekt, den fortjener.

Ayurveda

Ayurveda er en form for alternativ behandling, der har været brugt indenfor hinduismen. Der findes tre forskellige elementer (doshaer) indenfor ayurveda. Det er henholdsvis vata, pitta og kapha. Vata er rum og luft som er forbundet med hørelsen og følesen. Pitta er ild som er forbundet med synet. Kapha er vand og jord, som er forbundet med smags og lugtesansen. Jeg er pitta.

Indenfor ayurveda bliver folk delt op i de tre forskellige elementer, ofte bliver man tildelt to af dem, med den ene som hovedelement. Alle har dog alle tre elementer i sig. Det er meget vigtigt at man har en god balance mellem de tre elementer.

De ældste tekster om ayurveda er skrevet på sanskrit. Oversat fra sanskrit betyder ayurveda “livets videnskab”. Man kan spore behandlingsformen helt tilbage til 5000 år før vores tidsregning. Ayurveda har i meget lang tid været praktiseret i flere lande som fx Indien, Nepal og Sri Lanka. I visse arabiske lande bliver det også praktiseret. I Indien er der cirka 80% af befolkningen der benytter sig af en eller form for ayurveda for at helbrede sygdom. I nyere tid har også dele af den vestlige verden taget det til sig, dog som en alternativ behandlingsform.

Årsagen til jeg valgte et sted med Ayurveda behandlinger, var fordi jeg gerne ville forkæle mig selv, sørge for min krop kom ned i tempo og skabe balance. Det sted, jeg valgte, var et mindre striks ayurveda sted. Som du kunne læse oppe over, så er det en behandlingsform, dvs. du i princippet bliver indlagt, hvilket betyder, du ikke er på badeferie med et strejf af spa.

Men det sted, jeg valgte var præcis det – en badeferie, med yoga, god vegetarisk mad og Ayurveda behandlinger hver dag 🙂

En typisk dag

Mine dage foregik meget stille og roligt og det var virkeligt rart. Jeg stod op hver dag kl. 06.45 og var til yoga kl. 07.00. Så dyrkede vi yoga i 1 time, og det var tilpasset individuelt efter hvor længe, man havde været på stedet og hvor god man var til yoga (og tro det eller ej, jeg blev hurtigt opgraderet til højere niveau). Derefter spiste jeg morgenmad. Efter min morgenmad gik jeg ned på stranden. Stedet havde adgang direkte til stranden. Det tog 3 min. at gå fra min bungalow ned til stranden. Så skønt! Kl. 11.00 startede mine behandlinger som varede i to timer. Efter min behandling spiste jeg frokost. Og så tilbragte jeg resten af dagen på stranden. Nogle dage i skyggen og andre dage i solen. Det var virkelig lækkert. Jeg læste en masse gode bøger og skrev dagbog hver dag.

Behandlingerne

Normalt så hedder sådan et ayurvedisk forløb min. 21 dage. Så får du tre forskellige behandlinger i 7 dage. Det er det optimale. Og så skal du slappe af 21 dage efter. Så dvs. 42 dage i alt. Men det har de tilpasset, fordi de ved, at det har vi europæere slet ikke tid til. 😀

Så dvs. jeg skulle være der i 9 dage og havde derfor de tre forskellige behandlinger i 3 dage hver. Læs mere om de mange forskellige type behandlinger her.

Den dag jeg ankom blev jeg tilset af to mandlige læger. De tog mit blodtryk og vejede mig. Derefter spurgte de indtil formålet med min tur (de-stress) og om jeg havde nogle skavanker. Her måtte jeg selvfølgelig fortælle dem om mit allergi. Og de sagde, det var mit eget ansvar at sige fra, da jeg bedst selv kender mine allergiske reaktioner. Jeg fik derfor også lov til, at tage min egen olie med til ansigtsmassagen. Derefter fik jeg at vide, at jeg var Pitta og i de 9 dage skulle jeg spise ud fra dette.

Behandlingerne foregik i en kæmpe bungalow, hvor der så var en masse rum og vi alle kiggede op på det smukke loft lavet af palmeblade. Mine behandlinger foregik i første rum. Jeg sad først og ventede udenfor, hvor jeg blev tilset af lægerne: ”How did you sleep?”, ”How is toilet?” etc. Jeg følte mig i meget trygge hænder og de var utrolig omsorgsfulde.

Efter jeg var kommet ind i mit behandlerrum til mine to kvindelige behandlere og havde smidt ALT tøjet, så fik jeg besøg af de to kvindelige læger, der spurgte lidt mere ind til, hvordan jeg havde det og om der skulle justeres noget i min behandling. Alle behandlingerne foregik med, at jeg lå på et stort bord/briks af træ. Jeg kaldte det, det menneskelige skærebræt, men det lyder ikke rart. Et smukt stort bord af træ (se billedet).

De tre første dage fik jeg følgende behandling:

  1. Hovedbundsmassage
  2. Ansigtsmassage
  3. Skulder/ryg massage
  4. Massage på bagsiden af kroppen
  5. Massage på forsiden af kroppen

Sådan startede alle behandlingerne. Og de kvindelige behandlere havde hver deres side og brugte rigtigt meget olie fra palmerne, som var varmet lidt op og påført med lange blide strøg. Frem og tilbage, frem og tilbage. Denne måde at massere på kaldes pizhichill og er beroligende på nervesystemet og hjælper mod stress.

Derefter fik jeg en Kizhi behandling. En behandling som indeholder en bomuldspose med specifikke lægeurter, der opvarmes i medicinsk olie og presses mod kroppen de steder, som skal behandles (her galt det hele min krop). Kizhi er godt for betændelsestilstande, stivhed i kroppen og gigtsygdomme.

De slog poserne mod min krop og det skulle jeg vænne mig lidt til. Jeg måtte også bede dem om, at gøre det mindre hårdt på maven.

På min anden dag fik jeg nældefeber på benene og på tredje dagen havde det spredt sig til armene. Jeg tror ikke, dette udbrud havde noget med behandlingerne at gøre, men mere et tegn på min krop gav slip og gjorde sig klar til at slappe af. Heldigvis havde jeg taget antihistaminer med, og jeg vidste, det ville være fint igen tre til fire dage efter. Jeg måtte bare holde kløen ud lidt endnu. Og så skete det. Min tredje behandling var Dhara. Det skønneste jeg nogensinde har prøvet. Behandlingen starter som sagt altid med de fem punkter, jeg har skrevet længere oppe, men derefter bliver jeg lagt på ryggen på briksen, får øjnene dækket til og et tyndt klæde hen over min nøgne krop og så hældes der lunt gedemælk hen over min pande lige i hårgrænsen. Dette gør de i 20-30 min. og det er virkelig rart. Første gang kom jeg hen i en helt meditativ tilstand, hvor jeg var mere i nuet end jeg længe har været. Det var helt fantastisk og jeg var helt færdig bagefter.

Denne type behandling renser huden, lindrer stress og træthed, forbedrer sansernes funktioner,

kontrollerer psoriasis og er meget effektivt mod problemer forbundet med insomni, depression og hovedpine.

Jeg endte med at få Dhara behandlingen i seks dage. Den sidste behandling jeg skulle have haft de sidste tre dage, var en form for peeling/massage med ris. Den behandling hedder udvartanam massage. Den takkede jeg nej til pga. nældefeberen. Det ville simpelthen have gjort for ondt. Og det var jeg virkelig glad for. Lægerne lyttede også meget til mig og sagde at i sidste ende, så ønskede de blot, at jeg var glad og jeg kunne ikke være andet med de dejlige Dhara behandlinger jeg fik den sidste tid.

Taknemlighed og egenomsorg

Jeg så virkelig frem til mine behandlinger hver dag. Jeg nød at være alene afsted og sugede det hele til mig. Jeg havde den dejligste følelse af taknemlighed inde i kroppen efter hver behandling, fordi jeg kunne mærke, hvor god denne tur var for mig – fysisk som psykisk. Efter behandlingerne fik jeg soya pulver på mig, for at få olien neutraliseret og så blev jeg vasket. Det er længe siden, der er nogen, der har vasket mig. Men det kunne jeg hurtigt vænne mig til. Det var virkelig en lækker spa-følelse hver dag og for hver behandling kunne jeg mærke, min krop gav mere slip og blev mere afslappet.

Maden

Eftersom jeg var pitta skulle jeg også spise ud fra det. Til hvert måltid var der buffet med spændende retter at gå på opdagelse i. Vi spiste alle sammen (vi var max 14 og endte på 5 inden jeg tog hjem, da det var uden for sæson). Inden hvert måltid skulle vi drikke to glas juice fra en form for græskar. Juicen var hvidlig og ret smagsneutral. I starten var jeg ikke glad for disse seks glas på en dag, men jeg vænnede mig til det og til sidst tænkte jeg ikke meget over det. Til frokost skulle vi spise en lille skål dampet spinat (ja, måske det ikke var spinat, men det smagte sådan) og om aftenen skulle jeg spise en skål rissuppe som det første. Den blev aldrig min favorit. Det kommer nok lidt til udtryk at jeg faktisk ikke ved ret meget om, hvad jeg spiste de ni dage. Jeg spurgte hvad det var, men svaret gav sjældent nogen mening J Men i hvert fald, så blev jeg mere og mere modig med tiden og endte med at smage på det meste. Til hvert måltid var der altid frugt og fordi de har klimaet til at dyrke det hele selv, var det bare så friskt og lækkert. Helt klart noget jeg nød godt af på hele turen – og hvis nogle skulle være i tvivl, så var det hele vegetarisk J

Det at rejse alene

Det var simpelthen så spændende at skulle rejse alene. Jeg havde så mange sommerfugle i maven hele dagen og kunne slet ikke forstå det, da jeg sagde farvel til min kæreste. Men allerede i flyet sad jeg ved siden af to piger i start tyverne, der skulle afsted på backpack tur og det satte en masse minder i gang, fra da jeg selv var på backpacker-tur. Flyturen derned var så fin og alt gik som det skulle. I lufthavnen blev jeg hentet af en chauffør og kørt til resortet. Det var en god og tryg oplevelse. Da jeg ankom blev jeg tjekket ind og vist rundt. Personalet på stedet var meget venlige og spurgte flere gange ind til om det var okay, at være den eneste dansker, nu hvor de andre var tyskere. Og ja, så var der en schweizisk kvinde, hvis mor var dansk, så hende snakkede jeg dansk med. Det var rigtig hyggeligt. Derudover endte jeg med at spise hvert eneste måltid til bords med Edith, som var lidt yngre end min mor og advokat fra München. Så jeg var ikke alene med mindre jeg valgte at være det. Og det valgte jeg at være, når jeg var på stranden. Der lå jeg for mig selv og læste, og skrev mine tanker ned. Det var skønt og jeg fandt mere og mere ro i mit eget selskab.

Det hårdeste var nok første nat, der havde jeg lidt jetlag og savnede min kæreste en del. Men som dagene gik voksede jeg mere og mere med situationen og slappede mere af. Det var skønt at mærke den udvikling.

Budget

Jeg købte min rejse igennem Gracetours og de ordnede alt for mig. Bookede de bedste flybilletter med Qatar og en mellemlanding i Doha. Og det samme tilbage. De sørgede for visum og jeg snakkede flere gange i telefon med Trine fra bureauet, da jeg havde brug for en masse tryghed omkring hele rejsen, da det var min første alene.

Selve flyveturene og opholdet kostede i alt 12.500 kr. med afrejse dag d. 1. april og hjemkomst d. 11. april.

Derudover gav jeg mine behandlere drikkepenge. Så jeg endte med at bruge 150 kr. udover det. Og der fik jeg også et lerfad med hjem som en lille souvenir. Jeg snakkede med en af dem, der arbejdede på resortet og hans månedsløn var 1.000 kr. om måneden. Det sætter det hele lidt i perspektiv.

Pakkeliste

Hermed mine anbefalinger til musthaves på en ayurveda tur til Indien:

  • Din egen yogamåtte
  • Solcreme fra Derma
  • Bikini
  • Din egen olie til ansigtet (hvis du er lige så sensitiv som mig)
  • 2-3 bøger
  • Dagbog
  • Løst, behageligt og let tøj
  • Save my Face puden

Fik jeg det ud af det, jeg ønskede? Og hvordan bibeholder jeg det?

Jeg ser tilbage på denne tur som en begyndelse på noget nyt. Jeg skal passe mere på mig selv, huske at trække vejret og blive bedre til at mærke efter. Jeg har gjort mig mange tanker om, hvordan jeg gør det og jeg ved, at det handler om disciplin og gode vaner. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi i Miild teamet netop har lavet en aftale med YO STUDIOS. YO STUDIOS er et yoga- og træningsstudio, der har de lækreste lokaler på Islandsbrygge. De ligger lige ved siden af vores kontor på Kigkurren og tilbyder flere forskellige klasser. De har dansehold, yogahold, mere styrkefokuserede hold, samt puls og core. Der er noget for enhver smag og jeg har indtil videre kun oplevet meget kompetente og dygtige undervisere. Energien er god, det er uhøjtideligt, nede på jorden og der er plads til alle. Jeg glæder mig virkelig til, at fortsætte min yogapraksis hos YO STUDIOS. Jeg kommer primært til at dyrke yinyoga hos YO, da jeg kan mærke, at det er den indadvendte energi jeg har brug for.

Min tur til Indien har været starten på, at komme ind og mærke mig selv igen, og finde min egen ro i det turbulente iværksætterliv, som jeg ikke vil bytte for noget. Jeg ser spændt på fremtiden og glæder mig til, at nyde rejsen med Miild i et roligt og rart tempo, hvor jeg har tid til at stoppe op og mærke efter. Det har jeg brug for <3

Har du nogle spørgsmål, så skal du endelige spørge. Jeg kunne blive ved mig at fortælle, men så bliver det et meget langt blogindlæg.

Læs mere her: Hvad er yoga godt for?

Miild har 1 års fødselsdag

Det er helt vildt! Tænk, det er Miild 1 års fødselsdag – det er allerede et år siden, at vi lancerede Miilds første makeupkollektion.

Den 20. april 2017 fløj sommerfuglene rundt i maven på os. Vi stod klar til at tage imod en masse søde mennesker i Tines lejlighed, hvor vi afholdte vores lanceringsevent. Vi havde på daværende tidspunkt brugt to et halvt år på, at udvikle verdens første makeup mærke – Miild – certificeret af Svanemærket, AllergyCertified og ECOCERT. Vi havde glædet os helt ubeskriveligt meget til at dele den store nyhed med både veninder, familie og resten af Danmarks befolkning.

Rejsen derhen har været lærerig, udfordrende og til tider hård. Den har budt på mange op- og nedture. Den har lært os meget, og gør det stadig. Vi udvikler os hver eneste dag og bliver klogere på så mange ting, som vi aldrig har beskæftiget os med før. Vi har lært, hvordan man driver en forretning, hvordan man udvikler makeup med nye standarder, hvordan man sammensætter et godt team, samt hvordan man får tingene til at gå op i en højere enhed med en forsyningskæde der består af mange forskellige led og samarbejdspartnere.

Den rejse vi har været på so far, har været så sindssyg spændende og selvom den til tider har været meget kaotisk og uforudsigelig, så har den været det hele værd. Vi har haft hinanden hele vejen igennem og det er altafgørende, når man starter en ny virksomhed.

Hvad er der sket med Miild siden vi lancerede for et år siden?

Da vi lancerede Miilds første makeupkollektion havde vi i alt 7 produkter klar. Vi lancerede i 15 butikker og på Matas’ webshop. Da vi fik flere varer hjem, var næste step at sende det ud til vores 10 første Matasbutikker, der skulle forhandle Miild. Det var et stort øjeblik for os, at se Miild stå på hylderne i Matas og mærke forhandlernes begejstring for produkterne. De har støttet os fra start af, og gør det stadig. Det betyder meget for os, når vi er så nye som vi er. Vi fik flere og flere Matasforhandlere på listen og tempoet passede perfekt til vores størrelse som virksomhed.Vi lancerede ikke kun i Matasbutikker. Vi åbnede også Miild i Helsambutikker, livsstilsbutikker, grønne frisører og andre bæredygtige butikker. Alt dette med kæmpe stolthed!

Rejsen med Miild fortsatte

Vi tog til Oslo til Det Norske Svanemærkets årlige konference som talere på scenen. Det var en af de første gange, hvor vi skulle præsentere Miild foran så mange mennesker. Det var nervepirrende, men også helt vildt spændende og lærerigt.

Vi var stolte over, at være inviteret og de var stolte over at have os. Vi har senere afholdt foredrag på Roskilde Handelsskole for 300 elever. Det var en vild oplevelse. Vi skulle fortælle om vores virksomhed og forklare eleverne, hvordan man kunne starte sin egen forretning op. Vi gav dem et indblik i vores forretningsmodel, tankerne bag og svarede på alle deres hv-spørgsmål. Det var en sjov dag og vi lærte igen meget om os selv og vores rejse med Miild.

Mødet med vores forhandlere og kunder er noget af det bedste vi ved

Vi har brugt en masse tid ude ved vores forhandlere, mødt vores fantastiske kunder, som hver dag bekræfter os i, at Miild er nødvendigt og hele vores idé er rigtig.

Dét at høre kundernes historier rører os helt ind i hjertet. Vi har begge siddet med tårer i øjnene, når vi har læst jeres historier. Både fordi, vi kan relatere til udfordringerne, men også fordi, vi kan mærke, at vi hjælper og gør en forskel derude. Det er et kæmpe privilegium for os, og vi er meget stolte over det vi har opnået på så kort tid.

Ude hos vores forhandlere har vi holdt en masse sjove og hyggelige events. Vi har også været på hele to festivaler: Roskilde Festival i samarbejde med Matas og Tisvilde Yoga Festival. Vi har deltaget i Beauty Buffet hostet af Uffe Buchard og Charlotte Torpegaard. Vi har holdt events med blandt andet Hotel Chocolat, Jane Kønig, Maria Black, SAND Copenhagen og Fillippa K. Det er så dejligt og meget overvældende for os, at vi er blevet taget SÅ godt i mod.

Hvad har rejsen ellers budt på af dejlige ting?

Vi har været med til ELLE & DIG, hvor vi sammen med Anne P fra ELLE stod på scenen foran 600 kvinder og lagde makeup. Vi fortalte vores historie og snakkede blandt andet om vores pap-emballage, der skiller sig ud på et marked, hvor der ikke før er blevet brug genbrugspap som emballage til makeupprodukter.

I november måned holdte vi en forkælelsesdag for 12 kræftramte kvinder, som vi

kaldte #LEVNU. Med denne dag, havde vi i samarbejde med Wellcome og FinFysio lavet en forkælelsesdag, der indeholdte saunagus, massage, yoga og styling. Kvinderne fik hver et fint sæt tøj med hjem, de fik lagt makeup og Jurenka Skincare forkælede dem med alle hendes skønne produkter. Dagen var så fantastisk. Det var skønt at opleve, hvor meget denne dag betød for disse kvinder, og hvor meget deres hjerter blev fyldt op.

Lidt senere på året besøgte vi Rigshospitalet og deltog i ’Kræftværket’ – et initiativ for Kræftpatienter. Det var en kvinde-aften, hvor vi lagde makeup på alle de søde kvinder, der deltog.

Buy one – plant one

Det var navnet på den kampagne vi kørte i november og december. Vi plantede træer i Khasi Hills i Indien med alle vores søde og trofaste kunder. Kampagnen gik ud på, at for hver æske der blev købt, for hver gang plantede vi et træ i Indien i Khasi Hills. Det var endnu engang helt fantastisk at se, hvor godt alle tog imod den og havde lyst til at støtte. Vi har næsten fået solgt alle de 3.000 æsker, som var målet, men hvis du gerne vil have fingrene i kampagneæsken, er der stadig nogle af vores forhandlere der har et par stykker tilbage 😉

Miild Muse

Vores dejlige mikro influenter. Dem der hjælper os med at sprede budskabet om Miild. Dem der sammen med os, fortæller omvores tre certificeringer, de rene ingredienser og vores historie. De betyder alverden for os. Vi ville ikke kunne gøre det vi gør, uden vores engagerede og inspirerende Miild Muses.

Nyt år – nye tiltag

I starten af 2018 skete der rigtig mange dejlige ting for os. Miild familien blev udvidet og vi fik ny direktør, Henrik Niclasen og ansatte Camilla Birkebæk, som vores Content- & Relationship Manager. Vi er meget stolte af vores nye team. Vi har fundet nogle kompetente mennesker, som er utrolig dygtige til det de gør og det har været det helt rigtige at få dem ind i Miild. Vi står utrolig stærkt som team og gør hver især det vi er bedst til. Energien kan mærkes og løfter os alle hver dag.

I februar måned fik vi vores første rigtige kontor. Altså et kontor, som ikke var i stuen hjemme i vores lejligheder. Det var en stor dag for os alle, da vi skrev under på lejekontrakten ude på Islandsbrygge. Det er så fantastisk at få et kontor og vi er meget glade for vores andet hjem. Det er lyst og lækkert og vi har hurtigt fået det gjort Miild agtigt.

Når ildsjæle mødes

Vi har lavet vores første podcast sammen med Ilse Jacobsen. Vi blev kontaktet af Heartbeats, der spurgte, om vi ville møde Ilse Jacobsen og sparre med hende. Det ville vi rigtig gerne. Vi har allerede mødt Ilse før til Vækstfondens årsmøde sidste år. Det var hyggeligt at snakke med hende igen og få indblik i hendes iværksætterliv. Hun berigede os med en masse gode erfaringer og råd, som vi helt sikkert vil tage med videre.

Sidst men ikke mindst…

Fredag den 20. april var en stor dag for os. Det var Miild 1 års fødselsdag og vi var nomineret til to priser ved Danish Beauty Award, som blev holdt samme aften. Vores smukke Bronzer Apricity vandt desværre ikke nogen pris, men vi gik fra showet med en stolt og beæret følelse over, at vi efter kun et år på det danske marked, var nomineret i to meget anerkendte kategorier. Vi har dyb respekt for de mærker vi var nomineret oppe imod og er rørte over, at vi fik æren af, at være nomineret til både Årets Forbrugerpris og Årets Danske Produkt.

Vi fejrede vores 1 års fødselsdag med et brag og håber, at vi en dag får lov til, at vinde en Danish Beauty Award statuette. Vi fortsætter i hvert fald med at kæmpe for det. Ligesom vi fortsætter med at kæmpe for renere makeup og mere gennemsigtighed i beautybranchen.

Med varme og kærlighed,

Tine & Tanja ♡

Hvad betyder det – naturlige kosmetiske produkter? Læs mere her

Hvorfor har vi valgt papemballage?

Vi er ikke bange for et gøre tingene anderledes. Vi ryster posen og vender tingene på hovedet. Vi vil være med til at sætte nye standarder og inspirere andre til, at gøre det samme.

Derfor har vi valgt at alle de produkter, der kan komme i pap, skal i pap. Vi har fået designet en papemballage, som er lavet af 70% genbrugspap og så er den oveni købet lavet i hånden.

Vores emballage er derfor et unikt håndværk, som har krævet en del finjusteringer, for at få den perfekte æske.

Vi vælger sjældent den nemmeste løsning for os selv. Vi udfordrer os selv hele tiden og bliver klogere hver eneste dag. Hvis vi havde valgt den nemmeste løsning med emballagen, så havde vi bare valgt at lave den i plastik. Der er ingen tvivl om, at plastik er meget nemmere at arbejde med. Du kan skabe lige den form, du ønsker og det kan laves meget mere præcist. Men, faktisk er vi af den overbevisning, at det håndlavede er meget mere unikt og specielt, end det der bare bliver masseproduceret helt ens og lige, så for os er emballagen lige som den skal være.

Rejsen derhen

Vi har aldrig været i tvivl. Vi har været enige lige fra starten. Det skulle være rene, allergivenlige og økologiske makeupprodukter, der skulle ligge i papemballagen, i hvert fald det makeup, hvor det var muligt.

Først troede vi, vores emballage skulle lægge i en hestesko-formet æske. Vi elsker nemlig de runde, blide former. Men den blev alt for stor og klodset. Det var slet ikke det, vi havde regnet med. Vi snakkede med en emballageleverandør, der fortalte os, at vi blev nødt til at gå med en firkantet æske, da det uden tvivl var den stærkeste form, som pap kunne være i. Så det blev egentlig rimelig hurtigt afgjort.

Men, selvom vi valgte den firkantede æske, så har det ikke været nemt.

Det er sådan, at alle vores bagte produkter ligger på en lerplade. Produktet bages på lerpladen i ovnen i 24 timer. Lerpladen kommer du selv til at se, når dit produkt er ved at være brugt op. Den er meget fin. Men denne lerplade varierer i størrelsen. Om det er varmen fra ovnen eller hvordan, det ved vi ikke. Men vi har lært det på den hårde måde. Det betød nemlig, at produktet ikke altid passede ned i æskens størrelse. Derfor har vi måtte revurdere vores æske og justere den, så den passer til vores produkter. Vi blev endnu engang klogere på vores produkter og er nu den erfaring rigere.

Ny forbedret version

Vi glæder os til at lancere en ny og forbedret version af vores smukke papemballage i november. Den er justeret og endnu mere smuk! Vi bliver så stolte, hver gang vi kigger på vores grå papæske. Både på grund af indholdet, men især også for selve æskens design, funktionalitet og finish.

Vil gerne være et godt eksempel for andre der har med pap og plastik at gøre og håber, at vi kan inspirere dem til, at tænke anderledes.

  

BUY ONE – PLANT ONE

Som du måske har set, så kører vi lige nu en kampagne med vores BUY ONE – PLANT ONE æske. Den er produceret på Fyn og foldet af vores kære familie. Det har været et helt fantastisk projekt, fra start til slut. Alle var sat i gang og vi kan afsløre at vores farmødre og mormødre, virkeligt var effektive, når det kom til at folde æsker. Wauw! Og så var det skønt at opleve, hvordan de nød at bidrage.

Formålet med denne kampagneæske er, at plante træer sammen i Khasi Hills i Indien. Det vil sige, at for hver gang du køber et produkt i denne æske, så sørger du for, sammen med os, at der bliver plantet et træ i Khasi Hills. Det er vi så stolte over og igen, så er det naturligt for os, at bidrage til naturens ressourcer og tage ansvar. Vi ville have højere avance på vores produkt, hvis vi ikke gjorde dette, men som med alt andet, vil vi gerne være et godt eksempel og inspirere.

Vi håber, æskens historie var spændende for dig at læse, og håber, at du har fået lidt mere kærlighed til vores lille grå boks. Vi er i den grad stolte.

Vi tester og tester derudaf

Det er benhårdt arbejde at teste og udvikle lækre nye produkter, men nogle skal jo tage det tunge slæb 🙂

Vores skuffer er fyldt med produkter fra vores forskellige producenter, og endda også produkter vi selv har prøvet at mixe sammen.

Vi tester vores produkter på veninder, familie og andre testpersoner vi har søgt på Facebook. Ung, moden og gammel hud. Det skal virke på alle hudtyper. Det kan være besværligt og en lang proces at få et tilfredsstillende produkt. Men gode ting tager tid. Især når ambitionen er, at skabe rene, bæredygtige og luksuriøse produkter på markedet. Og dét er netop lige præcis det vi vil! Vi vil ikke gå på kompromis. Det er en af de vigtigste værdier i Miild. Produkterne skal være lækre og holde lang tid på huden – også selvom vi har tre “helse” certificeringer 🙂

Vores produkter er skabt ud for vores egne behov. Vi fandt dog hurtigt ud af, at der var andre end os, der stod og manglede Miild. Vores største ønske er, at hjælpe så mange som muligt, der lider af allergi, samtidig med, at vi ønsker at gøre en forskel på et markedet, hvor der er alt for lidt gennemsigtighed. Vi vil gøre vores bedste for, at de kommende generationer kan træffe et renere valg og forhåbentlig undgå at udvikle allergi.

Vi vælger selv vores ingredienser

Vi er meget begrænset og dermed udfordret, når det kommer til valg af ingredienser. Vi er begrænset i forhold til konserveringsmidler, farve/pigment og silikoner. Både mineralske olier og silikone er utrolig lækre på huden, fordi de er så bløde og ligger sig som en hinde, der er meget behagelig at røre ved. MEN, det er virkelig ikke godt for huden. Du lukker fuldstændig huden til og den kan ikke ånde. Mineralske olier bliver også brugt i bilindustrien og for os, har det ingenting med luksus at gøre! Derfor er det en lang proces at udvikle rene, lækre og holdbare makeupprodukter, når udvalget af ingredienser er så begrænset.

Produktudvikling – fra idé til produkt

Vi er de største makeupnørder. Vi finder hele tiden på nye produkter, der kunne være sjove at lave. Som kollektionen er nu, så synes vi stadig, at der mangler en del produkter. Derfor er produktudviklingen hele tiden i gang hos Miild og vi har en masse spændende ideer på tegnebrættet.

Det hele starter med et behov og en idé. Fabrikken skal have hele vores beskrivelse af det bestemte produkt. Det er alt lige fra; Hvad skal det kunne? Hvordan skal det se ud? Hvilken finish skal det have? Og hvad må det endelig IKKE gøre! Vi laver i den forbindelse en prioriteringsliste for hvert eneste produkt. NR.1 er det vigtigste for det pågældende produktet. Det kan f.eks. være vores lip balm, hvor vores krav er, at den skal være plejende og at den ikke må klistre. Første step er her, at vi får prøver med hjem og så påbegyndesafprøvningen. Det er en lang proces med mange skridt frem og tilbage, rettelser, ny afprøvning, mere farve, mindre olie, test igen og sådan forløber det sig ellers. Vi sørger altid for at skrive et par stikord ned, for hver gang vi har testet. Det kan tage lang tid at finde den helt rigtige konsistens og farve, hvor andre gange så er den der næsten med det samme.

Når vi har godkendt et produkt, skal vi indsamle datablade fra de forskellige leverandører. Datablade betyder alt information om et produkt. Altså hvor er det dyrket? Hvordan er det blevet behandlet under udvinding? Hvordan har produktionen været? Er det konserveret med noget? Er det økologisk? Hvordan er det blevet transporteret? Det er blot nogle af de ting, der skal fremgå på databladene. En råvarer kan godt være sammensat af flere råvarer, så nogle gange er der tale om rigtig meget dokumentation på blot ét produkt.
Heldigvis har vi nogle til at hjælpe os her, da det er noget af en proces. Det kan tage rigtig lang tid og nogle gange vil producenterne ikke udlevere alt data, før vi har lagt en ordre. Det er en ret stor udfordring for os, da vi gerne vil være sikre på, at vi kan få alle tre certificeringer inden vi sætter noget i produktion. Det kan derfor være ret udfordrende, at være first movers med ren og økologisk makeup, men når produktet endeligt er færdigt og klar til at blive solgt, så er vi mildest talt pavestolte – og det er lige præcis dét, der gør, at det er det hele værd!

Emballage og design

Sideløbende med udviklingen af et nyt produkt, er der hele emballage-delen. Hvordan skal emballagen se ud? Hvor brugervenlig skal den være? Hvad skal den kunne? Hvad er vores minimums krav og hvad er helt urealistisk? Alle disse spørgsmål stiller vi os selv hver gang vi udvikler et nyt produkt. De produkter der indeholder vand, skal gennem en stabilitetstest, så vi er sikre på, at produktet kan holde i den valgte emballage. Denne proces kan sagtens tage flere år, og det er blandt andet derfor, at vores produkter er lang tid undervejs. Det er umuligt for os, at forudse hvor lang tid denne proces tager, da der kan komme mange uforudsete faktorer ind fra sidelinjen. Vi bestræber os altid på, at tage alle udfordringer med et smil og har lært, at det altid er godt at have en plan b, hvis plan a ikke lykkedes. Alt i alt er det en virkelig spændende, udfordrende og kreativ proces at udvikle ny makeup. Der er ikke to dage der er ens og vi lærer noget nyt hver dag.

Det er en ære, at få lov til, at skabe lækre makeupprodukter til dig derude og vi håber, at du med denne information, er blevet lidt klogere på de processer der ligger bag hvert eneste produkt vi har udviklet – og så glæder vi os til, at lancere endnu flere produkter til dig i fremtiden.

Stay tuned – and be patient <3

Find vores produkter her

Har du sagt noget pænt til dig selv i dag?

Dét spørgsmål skal vi være bedre til at stille os selv. Hvornår har du sidst sagt noget pænt til dig selv? I dag? I går? For en uge siden? Eller kan du slet ikke huske, hvornår du sidst sagde noget pænt til dig selv? Så er det vist på tide, at du begynder at implementere selvkærlighed i din hverdag og gøre det til en del af din daglige rutine. Der er ingen regler for, hvornår på dagen du gør det, det vigtigste er bare, at du får det gjort.

Du skal nære dig selv med selvkærlighed, egenomsorg og taknemlighed. Du skal omgive dig med glade, positive og energiske mennesker. Du skal finde ud af, hvem der nærer dig og hvem der tærer dig. Det er et af mine vigtigste mottoer her i livet. Hvem nærer dig? Hvem tærer dig? Sortér dem fra, der suger energien ud af dig, dem der ikke bidrager med noget positivt i dit liv eller som bare ikke sætter pris på den du er.

Bliv den bedste udgave af dig selv

Når du er omgivet af varme, kærlige, sjove, betænksomme og omsorgsfulde mennesker, så vil du blive fyldt op med en masse god energi, smil, latter og positivitet. Du vil være taknemlig. Taknemlig for, at du har de dejligste mennesker omkring dig. Taknemlig for, at de er med til, at gøre dig til den bedste udgave af dig selv. Fordi det er lige netop dét vi bliver, når vi er omringet af de bedste mennesker i vores tilværelse. De venner og veninder, den kæreste eller det familiemedlem, der elsker os, for den vi er. Dem der godt ved, at vi ikke er perfekte, men bare elsker hele pakken – no matter what. Det er ubetinget kærlighed og den fortjener vi alle sammen at opleve og få.

Vejen til selvaccept og selvkærlighed

Vi kender det nok alle sammen. Det negative tankemønster. Den indre kritiker. Den stemme inde i hovedet, der nogle gange får os til at tale grimt til os selv. Den tanke, der nogle gange er helt ude af kontrol og som bare løber afsted med os. Den negative tankestrøm, der gør os kede af det. Den, der ikke bidrager til smil, latter og energi. Vi kender den alle sammen. Vi har alle sammen haft den. Vi vil alle gerne være den foruden.

Jeg har selv stået i situationer, hvor de negative tanker har overumlet mig og jeg har haft svært ved at komme ud af det. For mig er det oftest, når der kommer mange udfordringer på en gang.

Men kan vi være de negative tanker foruden? Kan vi helt aktivt selv vælge selvkærlighed og at negative tanker ikke skal være en del af os?

Ja, det tror jeg, at vi kan. Ligesom så meget andet her i livet, så handler det om at tage ansvar. Ansvar for, at de negative tanker ikke skal styre dig eller have effekt på din livskvalitet. Fordi det har det. Det er der ingen tvivl om. Forskning viser, at negative tanker hæmmer os. Vi mister energi, vi mister handlekraft, vi bliver utrygge, utilpasse og vi mister selvværd og selvtillid.

Så hvad skal der til, for at ændre et negativt tankemønster?

Det spørgsmål er der heldigvis mange kvalificerede svar på. Jeg har fundet ud af, hvad der virker for mig. Men det der virker for mig, behøver nødvendigvis ikke at være det, der virker for dig. Vi er alle forskellige, tænker forskelligt og har alle forskellige mønstre. Jeg tror derfor, at det er vigtigt at du lytter til dig selv og mærker efter, hvad der fungerer for dig.

Jeg vil herunder komme med mine tips til, hvad der hjælper mig til at komme ud af et negativt tankemønster.

1. Find tilbage til nuet

Ofte, når vi begynder at gå ind i vores negative tankemønstre, er det fordi, at vi enten kritiserer noget, der er sket i fortiden, eller fordi vi bekymrer os om det, der skal ske i fremtiden. Jeg prøver derfor, at standse den negative tankestrøm ved at fokusere på livet som sker nu og her. Jeg træner bevidstheden om nuet, ved at fokusere på det jeg laver lige nu. Jeg går, jeg arbejder, jeg cykler, jeg handler ind, jeg er sammen med min kæreste, jeg læser etc. Det skaber opmærksomhed på nuet. Det fjerner fokus fra de negative tanker og det giver mig muligheden for at være tilstede i det, der sker lige nu

2. Tag styringen og skift fokus

Ved at tage styringen over dine tanker, bestemmer du også selv, hvor de skal bevæge sig hen. Det er nemmere sagt end gjort, det ved jeg. Men for mig, der handler det om, at tage et aktivt valg om, at jeg ikke vil lade de negative tanker styre mit humør og min sindstilstand. Jeg gør noget andet. Jeg går en tur, dyrker yoga, mediterer, handler ind, ringer til en veninde eller noget i den retning. Det fjerner fokus fra de dårlige tanker og jeg får bevidstheden over på noget, der forstyrrer mine negative tankemønstrer.

3. Positivitet øger din livskvalitet og gør dig gladere

Det kan være svært, at finde positiviteten frem, når først man er kommet ind i en dårlig spiral af negative tanker, men den eneste måde, hvorpå jeg kan bryde ud af den spiral, det er ved at prøve at tænke flere positive tanker. Det kræver igen, at man tager ansvar for dig selv og sine tanker og beslutter sig for, at den negative spiral ikke skal ødelægge dagen. Jeg synes altid, at jeg kan finde noget at glædes over, være taknemlig for eller blive glad ved tanken af. Det er en udfordrende øvelse, men det har virkelig hjulpet mig i de perioder, hvor tankerne har styret mit mindset.

Jeg ved, hvor vigtigt det er, at jeg får styr på mine tanker, for de negative mønstrer gavner mig hverken psykisk eller fysisk. De positive tanker derimod, de giver mig energi, overskud og velvære. Når jeg har det godt med mig selv, så har jeg en dyb følelse af tillid til min krop og sind, selvaccept, åbenhed og jeg føler mig smuk både indeni og udenpå.

For mig er skønhed nemlig ikke en kropstilstand, men en bevidsthedstilstand og skønheden udfolder sig, når vi er i balance og accepterer os selv.

Mit aftenritual

Jeg vil gerne dele mit aftenritual med dig. Det gør en stor forskel i mit liv og det er en fantastisk øvelse at inkorporere i en travl hverdag. Det er ikke altid jeg når at stoppe op og mærke mig selv, være taknemlig eller glædes over hverdagens små mirakler.

Hver aften inden jeg går i seng, nærer jeg mig selv med dagens kærlighedspost. Fra mig til mig. Det er meget simpelt. Dagens kærlighedspost ligger helt fast i min kalender under noter. Hver dag KL. 22.00, skriver jeg én ting jeg er taknemlig for og så skriver jeg tre ting jeg godt kan lide ved mig selv. Jeg skal finde på noget nyt hver dag. Nogle dage er nemmere end andre, men jeg ender altid med, at skrive noget ned. Aftenritualet nærer mig med selvkærlighed, egenomsorg og taknemlighed. Det gør virkelig en forskel for mig i min hverdag og jeg håber, at det vil gøre det samme for dig – fordi, du fortjener kun at have det godt og give dig selv massere af kærlighed, omsorg og varme.

Giv dig selv noget kærlighed med lymfedrænage. Klik her

Selvkærlighed kan også være at tage tid til makeup, hvis du har lyst til det.

Valg af navne til Miilds produkter og deres betydning

Jeg har altid været meget betaget af smukke navne, som beskriver tilstande, følelser, natur, og tanker. I dette blogindlæg vil jeg gerne fortælle om valg af navne til Miilds produkter og deres betydning

Sådan var processen til valg af navne til Miilds produkter

Produkternes navne var vigtige for os. Der blev brugt mange timer og lagt kærlighed i dette. Det var vigtigt for os at produktets navn også levede op til, hvad det kunne. Derfor var det meget naturligt at Miilds produktnavne skulle have smukke navne fra enten naturen, følelser, eller tilstande. Det skulle hænge sammen med Miilds værdier. Makeup, synes vi, er fantastisk. Det, at du med Miild, kan føle dig smukkere, netop ved simple og rene produkter og makeup rutiner, er noget, der står højt på vores liste.

Min søster og jeg har siddet og brainstormet en masse. Vi havde nogle funky ideer, og fandt på nogle rigtig sjove navne. Lidt for sjove 🙂 Men vi blev ved med at vende tilbage til de rolige og naturlige navne. Jeg er virkelig stolt af resultatet, og hver eneste gang jeg skal sige navnene, bliver jeg glad, og kan mærke at hvert et produktnavn giver mening og passer til produktet. Det er jeg sikker på, smitter af på andre. Vi har også fået ros for de fine ord, især, når vi også fortæller betydningen af dem.

Tankerne bag navne til de enkelte produktgrupper

Til vores mineralpudders navne forestillede jeg mig, at jeg sad på en strand. Der er sand, vind, brise, bølger og der kan være overskyet og sågar storm. Foran disse ord på engelsk blev der tilføjet light, medium og dark. På den måde fik de 6 mineralpudder deres navne.

Concealerne tager udgangspunkt i tilstande, og følelser. Det er en af vores bestsellers. Vi er meget stolte af dens egenskaber. Den giver mere end nok, den er hjælpsom og har en rolighed over sig – i den forstand, at den ikke giver for meget. Less is more.

Så er der vores smukke highlighter, som er mit absolut favorit produkt af dem alle. Den kan fremhæve de fineste træk vi har i ansigtet, give glød og lysne op. Vi har alle brug for lys i vores liv. Navnet Gloaming er fantastisk bare at sige højt. Gloaming betyder også daggry, som er et af de smukkeste lys du får, og som mange altid stopper op for at nyde og kigge længe på.

Miilds bronzer er unik! De er aldrig ens, og har de fineste mønstre og strukturer. Den har fået navnet Apricity. Det betyder varme fra solen om vinteren – netop den skønneste varme at få. Den varme vi alle hungre efter at få, og når den kommer, får vi en aaaaah-følelse. Dén får du også, når du bruger Apricity på din hud.

Øjenskygge- og øjenbrynskittet indebærer rolige og jordnære farver. De er brune og begge kolde i deres toner, da de også skal kunne bruges til vores bryn. Derfor var jord og sten oplagt at bruge som navne.

Blush navnene er mere friske og livlige. Dette produkt giver nemlig liv og friskhed til dit look. Vi har også skabt en blush, som laver en flot form til ansigtet. Den skulle selvfølgelig have et navn, der handler om at omringe – derfor Beige Aura. De friske farver har gennemsigtighed og en masse drømmerier. Her får du en let energi!

Vores navne og deres betydning

 

Jeg glæder mig til at lave flere produktnavne. Det er en af de ting, jeg holder allermest af at arbejde med. Nemlig kreativitet og fantasi. Dét er sjovt!

Kærligst  Tine