Deodoranter uden aluminium

Deodoranter uden aluminium

Hvad har det af betydning for kroppens sundhed, at vælge deodoranter uden aluminium?

Deodoranter uden aluminium er efterhånden noget flere og flere hører om. Vi ved bare ikke helt, hvorfor det er vigtigt, at vælge deodoranter uden aluminium.

Jeg stiftede bekendtskab med emnet for omkring to år siden, da min veninde kom og sagde, at jeg skulle bruge en deodorant uden aluminium. Jeg gik hjem og kiggede på den deodorant, jeg havde stående i skabet og til min overraskelse, kunne jeg læse på ingredienslisten, at der var aluminium i. Jeg besluttede mig derfor for, at jeg ville undersøge, hvad aluminium gjorde ved kroppen, samt hvilke risici der er forbundet med dette stof, når man påfører det på kroppen.

Jeg er hverken læge eller kemiker, men jeg interesserer mig meget for kroppen og går altid holistisk til værks. Jeg vil derfor så vidt muligt prøve, at gøre dig lidt klogere på problematikken omkring deodoranter med aluminium, og komme med nogle bud på, hvilke deodoranter du kan bruge, samt hvordan du holder dine armhuler sunde og velduftende.

Desværre er der på nuværende tidspunkt ikke noget videnskabeligt bevis på, at aluminium i deodoranter er skadeligt for dig, men det er påvist op til flere gange, at aluminium kan trække ind gennem huden og at det kan have store konsekvenser for din sundhed.

Personligt, er det grund nok til, at jeg kun vælger deodoranter uden aluminium. Jeg vil hellere tage mine forholdsregler, end jeg vil løbe en risiko.

Hvad gør aluminium ved kroppen?

Det er sådan, at der sidder nogle små svedkirtler i dine armhuler, som er designede til at udskille affaldsstoffer fx miljøgifte. Der er stort set aluminium i alle de almindelige antiperspirant deodoranter, som er på markedet lige nu og det er der en helt enkel årsag til. Aluminium er nemlig det stof, der får svedkirtlerne til at holde affaldsstofferne tilbage og som gør, at du ikke lugter af sved. Problemet er bare, at vores krop har brug for, at komme af med affaldsstofferne og hvis vi lukker dem inde i kroppen, hvor havner de så? Dét spørgsmål har jeg tit stillet mig selv og det er en af hovedårsagerne til, at jeg altid vælger at bruge deodoranter uden aluminium.

Gode råd til at finde en deodorant uden skadelig kemi

  • Kig på ingredienslisten og sørg for, at der ikke er aluminium i.
  • Vælg en parfumefri deodorant. Det mindsker risikoen for allergi.
  • Gå udenom deodoranter der indeholder Triclosan, der er et bakteriedræbende middel. Det er under mistanke for at gøre baktierier resistente.
  • Brug altid roll-on i stedet for spray. Det er hverken sundt for dig eller miljøet.
  • Anvend ikke deodorant lige efter barbering, da huden er ekstra sart efter barbering og har brug for at kunne ånde frit.

Det er vigtigt at sige, at vi alle er forskellige og det er som altid vigtigt, at du lytter til din krop. Jeg har efterhånden prøvet mange forskellige deodoranter uden aluminium og nogle var klart bedre end andre. Jeg har også prøvet at lave min egen ud af kokosolie og natron, og den fungerede egentlig godt, men natron kan godt være lidt hårdt for huden under armene, så jeg vil anbefale, at du skifter lidt mellem dine deodoranter, hvis du vil give den hjemmelavede deodorant et forsøg.

Ellers vil jeg anbefale dig to af de bedste deodoranter uden aluminium, som jeg lige nu skifter mellem.

Jeg veksler mellem at bruge friske citronskiver og Schmidts fragrance free deodorant. Jeg bruger aldrig citronskriver efter barbering, da det godt kan svie lidt, så der bruger jeg altid min deodorant fra Schmidts, men ellers skifter jeg meget mellem de to og det fungerer virkelig godt. Schmidts har et hav af deodoranter uden aluminium. Både med og uden duft. Jeg har valgt min uden duft, da det mindsker risikoen for allergi, men det er jo helt op til dig, om du vil have duft i eller ej.

Jeg synes, at det er utrolig vigtigt, at vi passer godt på vores krop og armhulerne er ingen undtagelse. De skal have masser af opmærksomhed og pleje, for de er en vigtig del af kroppen.

Jeg vil derfor dele nogle gode tips og tricks til, hvordan du kan pleje dine armhuler med omtanke.


Generelle gode tips til at pleje dine armhuler med omtanke

  • Brug ikke deodorant om natten

    Det er vigtigt, at vi lader vores svedkirtler arbejde og giver dem lov til at svede. Det er derfor en god ide, at vaske dig under armene inden du går i seng, så du får vasket deodorant og sved væk, så dine armhuler får lov til at ”trække vejret” hele natten.

  • Massér dine armhuler

    Når du blidt masserer dine armhuler, stimulerer du lymfevævet og øger dit immunforsvar. Det er en god ide, at bruge en parfumefri creme eller nærende olie, som eksempelvis macadamiaolie eller hampefrøolie, som begge virker blødgørende og fugtgivende på huden. Gør det til en vane, at du et par gange om aftenen masserer dine armhuler, så du får immunforsvaret i gang. Det kan virke uoverskueligt i starten, men så snart du kommer ind i en rutine, så er det faktisk virkelig nemt at huske. Det vigtigste er bare, at du husker at fjerne overskydende deodorant og bruge en olie eller creme, som skal vaskes af, når du er færdig med massagen.

  • Giv dine armhuler en blid scrub 1-2 gange om måneden

    Hvis du synes, at dine armhuler er blevet misfarvede eller mærke, kan det skyldes, at du har døde hudceller under armene. Lige som de fleste andre steder på kroppen, så dannes der også død hud under armene og hvis vi ikke får skrubbet de døde hudceller af, så vil det vise sig, som mærke og misfarvede plamager under armene. For at komme dette til livs, kan du med fordel skrubbe dine armhuler 1-2 gange om måneden. Det hjælper både med at fjerne de døde hudceller, men også på svedlugt, hvis du har tendens til at lugte lidt af sved. Det er vigtigt, at den scrub du bruger ikke er for hård mod huden. Huden er meget sart og tynd, så det skal være en blid scrub/peeling. Jeg plejer at lave min egen, som jeg også bruger til ansigtet (opskrift på hjemmelavet scrub). Den er uden parfume og skadelig kemi, den er hjemmelavet og så giver den masser af fugt.

  1. Step: Fugt huden under armene.
  2. Step: Peel huden med bløde og nænsomme cirkelbevægelser.
  3. Step: Skyld huden og anvend ikke deodorant før dagen efter.
    Denne blide scrub er bedst at anvende om aftenen, så dine armhuler kan hvile hele natten og få ro.
  • Barber dig inden du går i seng

    Der er ikke mange der ved, hvor vigtigt det er, at give armhulerne tid til at ’restituere’ efter en barbering. Derfor anbefaler vi, at du barberer dig om aftenen, så hårsækkende får en pause og kan ånde frit over natten. På den måde er dine armhuler helt friske og modtagelige overfor deodorant morgenen efter. Hvis det ikke fungerer for dig, at barberer dig om aftenen, så husk som minimum at vente 10 min. med at tage deodorant på, så hårsækkende lige får et lille break.

Husk…
Du altid kan give gode råd til din kæreste også. Læs vores blogindlæg om skønhedsprodukter til mænd, hvor vi bl.a. taler om dagcreme, barbering og deodoranter.

De bedste tanker,

Camilla

7 replies
    • Camilla says:

      Hej Marianne,

      Lige nu skal produkterne igennem certificeringer, så det er lidt ude af vores hænder, men vi satser på, at lancere i starten af maj.
      Hvis du er Miild Member, skal vi nok holde dig opdateret derinde.

      Rigtig god dag.

      Varme hilsner,
      Camilla

      Svar
  1. Lisbeth Christensen says:

    Hej Camilla 🙂
    Du nævner citronskiver lidt flygtigt i dit indlæg. Jeg troede først jeg havde læst forkert, kan du uddybe det og fortælle mere om hvorfor, hvordan og hvornår du bruger cirtnskiver? Og tror du man kan bruge citronsaft fra en flaske og væde en vatrondel, for at gøre det endnu lettere?
    Kram fra Lisbeth

    Svar
    • Camilla says:

      Hej Lisbeth,

      Tak for din besked, og dejligt med dine spørgsmål.

      Grunden til, at man kan bruge citron som deodorant under armene, er fordi citronsyren virker bakteriedræbende. Det samme gør limefrugten, så hvis man er mere til limeduften, kan man også sagtens bruge det.

      Fordelene ved at bruge citronskiver er, at det er utrolig prisvenligt og helt uden hormonforstyrrende stoffer, aluminiumsalte, alkohol, parfume, natron og zink ricinoleate.

      Påføringen er meget simpel. Du tager din citron og skærer en skive eller båd af. Derefter gnider du blidt citronen mod armhulen. Du kan efterfølgende opbevare den i et lille glas eller lignende, til du synes, at den skal skiftes ud med en ny skive.

      Husk; påfør aldrig citron lige efter barbering, da dette godt kan svie.

      Jeg har ikke prøvet at bruge citronsaft fra en flaske, da jeg altid går efter de reneste og friske råvarer, også selvom det kun skal bruges til udvortes brug. Derfor vil jeg altid anbefale, at du bruger en frisk citron.

      Jeg håber, at du er blevet lidt klogere og kan bruge mine råd.

      Du er altid velkommen til at skrive til mig igen, hvis du har flere spørgsmål.

      Varme hilsner,
      Camilla

      Svar
  2. Thea says:

    Der er desværre bagepulver i de deodoranter. Det giver mig bylder og slem udslæt så det gør ondt.

    Så jeg har opgivet st finde en deodorant uden aluminium som samtidig er uden parfume. Jeg har i hvert fald ikke fundet nogen.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.