Gode råd til kreative genbrugsideer
Kreative genbrugsideer er noget vi er helt vilde med. Vi har altid gået meget op i, at genbruge naturens ressourcer, så vi skåner miljøet mest muligt. Denne vision har vi også med os, når vi udvikler makeup produkter. Vi bestræber os altid på, at være så bæredygtige som muligt.
Genbrug er for alle. Ligegyldig om du tager dit udgangspunkt i køkkenet, i tøjbutikken eller i naturen. Der er så mange muligheder for at gøre en forskel i den her sag og alt vi ønsker er, at give dig nogle gode råd til kreative genbrugsideer, så du fx begynder at genbruge den emballage, du før smed ud eller laver kreative ting ud af noget, som du tidligere troede kun havde én funktion.
Vi har gennem tiden fået mange gode tips og tricks til kreative genbrugsideer, og vi vil derfor rigtig gerne dele dem med dig, så vi sammen kan være med til, at gøre en forskel for naturen. Det lyder måske helligt, men naturen er hellig og det er vores opgave, at passe godt på den.
Nedenfor har vi lavet en liste, med vores gode råd til kreative genbrugsideer, så du nemt og overskueligt allerede i dag, kan starte med at implementere en af vores ideer og så kan du derefter i dit eget tempo tage flere og flere råd til dig, hvis du har lyst.
Vores gode råd til kreative genbrugsideer
- Tag et stofnet under armen, når du skal handle ind til aftensmaden eller når du shopper med veninderne. Det sparer dig både for penge i supermarkedet og så skåner det miljøet for at producere unødvendige plastikposer.
- Køb tøj i genbrugsbutikker. Hvis du ikke er til vintage genbrugsbutikker, så er der efterhånden åbnet ret mange luksus-secondhand shops rundt omkring i de fleste storbyer. Vi kan godt lide at mikse vores stil med en blanding af nyt og gammelt, så derfor finder vi selv meget tøj i både vintage og luksus genbrugsbutikker. Især Tine elsker at shoppe tøj og smykker som har en historie og for hende behøver tøjet ikke at være nyt for at være dejligt at have på. Nogle af Tines favoritter er København K, som er en vintage butik i Studiestræde. Prag på Vesterbrogade er også en af Tines yndlings, samt Lula 2ndhand (@lula2ndhandluxury) på Antonigade.
- Når vi er ved tøjsnakken, så er ét af vores bedste råd, også at gå efter basic tøj. Basics holder længe og det er nemt at style med andre items. Se blandt andet ZeroWaste.
- Genbrug glasbeholdere fra marmelade, peanutbutter, kokosolie etc. Vi gemmer altid krukker, beholdere og flasker i glas, som vi bagefter bruger til opbevaring af leftovers fra aftensmaden eller som vandflaske til dagen på farten.
- Fyld din vaskemaskine helt op inden du sætter den over, så du bruger så lidt vand som muligt. Igen er der her både en positiv gevinst for miljøet og for pengepungen. We love it!
- Støt delevenligøkonomi som f.eks. Go More, der går ind for samkørsel og billeje.
- Sluk lyset i de rum du ikke befinder dig i. Igen win-win på pengefronten og for miljøet.
- Implementer kødfrie dage
- Strik dine egne karklude af økologisk bomuld. På den måde skåner du miljøet for alt det spild plast. Hvis du ikke selv kan strikke, så kan du også købe økologiske karklude hos fx naturebaby.dk
- Køb lokalt. Vælg dansk. Støt samfundet du bor i. Når Tanja besøger hendes mor på Fyn, får hun altid æg med hjem fra hendes moster, der har sine egne høns og køber grønt på nabogården.
- Spis sæsonpræget. Planlæg din madlavning ud fra den sæson vi befinder os i. På den måde får du flere vitaminer ind i din kost, du bruger de naturlige ressourcer bedst muligt og du støtter det danske landbrug, hvilket i sidste ende påvirker efterspørgslen for import af frugt og grønt fra andre lande, som har været mange timer og nogle gange dage undervejs.
- Benyt dig af VIGGAS cirkulære koncept, der gennem et billigt abonnement giver dig blødt basic ventetøj og lækkert babytøj, som helt automatisk bliver skiftet ud i takt med at din gravide mave eller baby vokser. Vi er helt vilde med konceptet og vil selv benytte os af konceptet, når vi engang skal have børn. Det sparer os for både tid, penge og ressourcer.
- Når vi snakker om gode abonnement koncepter, så skal du altså også kende The Organic Club. Det er et kollektivt klædeskab, hvor du betaler for et medlemskab og så kan du komme og afleverer dit tøj og vælge noget nyt i deres butik. De har butikker flere steder i København.
Andre anbefalinger
Derudover køber vi begge mange certificerede produkter. Især Svanemærket, da dette er en miljømærkning. På den måde er vi altid sikre på, at produktet har belastet miljøet mindst muligt – og det kan vi godt lide! Når jeg køber økologisk tøj, mad, vin, skønhedsprodukter etc., synes vi at det er fantastisk at tænke på, at vi gør noget godt både for os selv, naturen og for den kommende generation.
Vi håber, at du kunne bruge nogle af vores kreative genbrugsideer. Hvis du har andre gode tips og tricks til genbrugsideer, må du hjertens gerne dele dem med os. Vi elsker at få nye inputs og især når det handler om bæredygtighed!
Fedt indlæg!
Smider sjældent konservesdåser ud. De er super til planter og især til at spire avokado-sten i. Eller til blyantholder til skrivebordet 🙂 når man lige har fjernet etiketten er det et lækkert rustikt look
Syltetøjsglas er også gode til at opbevare the i, da de lukker tæt og holder på smagen
Da min hud er sart pga. rosacea har min mor hæklet “vatrondeller” til mig i blødt bomuldsgarn.
De kan vaskes og bruges igen og igen og er skånsomme både mod huden og miljøet 🙂
Ej hvor lyder det spændende! Det må jeg prøve
Hvad bruger du så til at fjerne makeuppen? Og ved du hvor din mor køber bomuldsgarnet?
Hej Louise,
Hun køber det forskellige steder. Bl.a. i Søstrene Grene. Jeg vil anbefale dig en rensemælk, så du giver din hud så meget ro som muligt. Find en uden parfume.
Kh Tanja
Jeg vil gerne reparere mine polyrattan havemøbler, fremfor bare at smide dem ud og købe nye. Men jeg mangler enten ideer til hvad jeg kan gøre med sædet, i stedet for de der plastikstrimler, eller om i ved hvor man kan købe polyrattan i metermål?
Det vil jeg også gerne – har du fundet en løsning?