gode-raad-til-gravide

Gode råd til gravide

Vi bliver tit spurgt om hvilke gode råd til gravide, vi kan give. Hvad er vigtigt at tænke over, når du bliver gravid? Hvilke råd ville vi selv efterleve og hvorfor? Hvordan bliver du en Yummy Mommy? Hvilken viden er vigtig og hvad er mindre vigtigt? Det er nogle af de spørgsmål vi støder på, når vi bliver spurgt ind til gode råd til gravide og vi vil derfor gerne dele ud af vores viden og bedste råd til dig, der er gravid eller som går med tankerne om at blive det.

Hvordan bliver du en Yummy Mommy?

Det gør du ved, at trække vejret helt ned i maven og sende en kærlig tanke til dig selv, hvor du omfavner din smukke krop og takker den for, at den arbejder på højtryk for, at skabe et lille væsen indeni dig. Der er altså ikke mange ting, der slår kvindekroppen og dens evne til at reproducere sig selv. Manden har naturligvis også en finger med i spillet, men det er din krop, der laver det store stykke arbejde. Vi har så dyb respekt for den proces alle kvinder går igennem de 9 måneder, hvor de producerer en lille ny inde i maven. Det er en magisk proces og vi elsker at vejlede og give gode råd til gravide med på den smukke rejse.

Vores gode råd til gravide

1) Kemiluppen

Brug kemiluppen (link), når du køber kosmetik og plejeprodukter. Forbrugerrådet Tænk har lavet kemiluppen, så du nemt og hurtigt kan tjekke, om dine produkter indeholder uønsket kemi. De tjekker ingredienslisterne igennem fra A-Z og inddeler dem i tre kategorier A, B og C, alt efter, om de indeholder uønsket kemi eller ej. De tester alt lige fra ansigtspleje, babypleje, barbering og hårfjerning, hårpleje, kosmetik, kropspleje, solpleje, sæbe og hygiejne. Den er et must-have på din smartphone – preggo eller ej 😉

2) Certificeringer

Gå altid efter produkter, der er certificeret. Svanemærket, ECOCERT-COSMOS, AllergyCertified og Den Blå Krans sikrer, at produktet er fremstillet med hensyn til både miljø og sundhed. Gå også efter certificeringer, når det gælder skincare, makeup, vaskepulver etc. Så behøver du ikke bekymre dig om uønsket kemi i dit hjem eller på din krop. Vær dog opmærksom på, at selvom miljømærkede produkter er fri for skadelig kemi, kan de stadig godt indeholde parfume, derfor vil vi altid råde dig til, at gå efter produkter, der er parfume- og parabenefri.

3) Husk vand

Husk at drikke rigeligt med vand, så dine organer, dine celler og din hud ikke dehydrerer. Kroppen fortæller dig ikke, at den er tørstig, som den ellers gør, når den er sulten, derfor er det en god ide, altid at have en vandflaske med sig på farten eller ved dit skrivebord, så du ikke glemmer at få vand nok i løbet af dagen.

4) Fugt, fugt og atter fugt

Vi kan ikke sige det nok. Fugt er essentielt for din krop og dit velbefindende. Både indefra og udefra. Vores bedste anbefalinger til at fugte kroppen indefra er bl.a. ved at tage fiskeolie. Vi er ret vilde med fiskeolien fra Puori, fordi den har en utrolig høj kvalitet og så smager den ikke af fisk, som mange andre fiskeolier kan have tendens til at gøre. Lige så vigtigt det er, at fugte kroppen indefra – ligeså vigtigt er det, at fugte den udefra. Brug dine yndlingsolier både morgen og aften. Uden fedtstoffer er huden meget modtagelig overfor bakterier og kemi, og de naturlige vandreserver fordamper. Det tørrer huden ud, giver linjer og rynker og forværrer smidigheden i huden. Derfor er vores bedste anbefaling, at smøre dig ind i lækre økologiske olier både morgen og aften, hvor du især gerne må have ekstra fokus på maveområdet. Smør din smukke mave ind i en fed og nærende olie hver aften inden du går i seng – og har du overskud om morgenen, så giv den en omgang der også. Brug enten en baobab-, macademia-, sød mandel- eller jojobaolie fra NaturligOlie… Ja, vi nævner dem tit, men det er der altså god grund til. De laver simpelthen de reneste, lækreste og bedste olier. Vi kan slet ikke få nok af deres nærende olier og bruger dem med allerhøjeste nydelse. De giver masser af fugt, velvære og er en fast del af vores daglige rutine – igen, gravid eller ej, så er olier fantastiske at bruge på kroppen.

5) Spis varieret

Det er stadig så sandt, som det er sagt. Et af vores andre gode råd til gravide er, at indtage en kost der er varieret og som indeholder en masse sunde fibre, protein og koldpressede olier. Gå efter superfoods som avokado, chiafrø, grønkål, rosenkål, citroner, kokos, blåbær, kostfibre; fuldkornsris, fuldkornspasta, quinoa, havregryn, knækbrød og spis masser af nødder. Vi elsker nødder og spiser dem hver dag. De både smager godt og er spækket med antioxidanter, vitaminer, mineraler og omega 3-fedtsyrer. Det er ren win-win.

6) Vær opmærksom på disse ting

  • Undgå store fisk som tun, gedde, helleflynder, sværdfisk, aborre, sandart og skaldyr.
  • Skær ned på kaffe, te og andre koffeinholdige drikke.
  • Gå efter økologiske produkter. Især når det kommer til frugt og grønt, så indholdet af bly og eventuelle pestisidrester mindskes.
  • Vælg indpakning, der ikke indeholder bisphenol A, som fx findes i dåsemad og drikkedunke og opbevar din mad i glas (så vidt det er muligt).

7) Knibeøvelser

Vedligehold og styrk din bækkenbund med knibeøvelser. Det vil hjælpe dig, når du engang skal føde og vil også gavne din bækkenbund efter fødslen.

8) Mave/ tarmsystem

Vi ved efterhånden en del om mavetarmsystemet og ved hvor vigtigt det er, at have en sund tarmflora. Tarmbakterier har stor betydning for dit helbred og er nøglen til sundhed. Derfor er det utrolig vigtigt, at du har styr på din mave, når du bliver gravid. Gennem en god tarmflora, giver du dit barn et godt immunforsvar med. Derfor vil vi anbefale dig, at tage nogle gode mavesyre bakterie/probiotika. Det vil ikke kun gavne dig og din krop, men også dit kommende barn. Vil du læse mere om netop dette emne? Så læs det spændende indlæg fra Heidi Meyer Vallentin, der til dagligt blogger på meyermor.dk. Hun er uddannet jordemor og deler ud af alle hendes gode råd og anbefalinger indenfor graviditet, fødsel, amning og babytrivsel – og så er hun også babyhvisker – virkelig sej kvinde!

9) Luft ud

Luft grundigt ud to gange dagligt og gør rent med parfumefrie husholdningsartikler en gang om ugen. Fostreret er meget følsomt og kan påvirkes af selv helt små mængder kemiske stoffer, så ved at lufte ud og gøre rent jævnligt mindsker du risikoen for skadelige kemikalier.

10) Forkæl dig selv

Tag fodbad. Gå til massage. Tag varme og kolde bade. Tørbørst din krop. Lav åndedrætsøvelser. Gå til yoga. Prioriter dig selv. Gør det, der giver dig overskud, ny energi og taknemlighed. Det gør livet så meget dejligere.

Gravid eller ej – disse råd er alfa omega ♡

Sidst men ikke mindst… Vores bedste råd til gravide: Enjoy every breath you take and every moment of your life.

Med hjertet,

Tine & Tanja

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.