Et “godt råd” jeg ikke kan anbefale
Det kan være svært at finde ud af hvad der er rigtigt og forkert, når man får et godt råd
Har du prøvet at få et råd, hvor du har tænkt: Kan det virkelig passe? Virker det, og er det sandt?
Jeg har ofte stået i situationer, hvor folk har spurgt mig til råds. Og jeg elsker at dele ud af min viden og erfaring (det har du nok opdaget smiley). For det er ofte svært at skelne mellem myter og gode råd. Jeg har selv måtte undersøge mange forskellige ting (tak til Google) for at finde rundt i, hvad der er sandt og falsk.
En dag var jeg ude og handle og kom ind i en butik, og her overhørte jeg det vildeste råd nogensinde. Jeg blev så forarget.
En anden kunde var på udkig efter en eyeliner der kunne holde hele dagen, og til lidt i hvert. Kunden var vist danser og kunne godt komme til at svede lidt i løbet af dagen. Den første ekspedient er lidt i tvivl om, hvilken eyeliner hun ville anbefale, men får hurtigt søgt råd hos en kollega. Med stor overbevisning, og som var det en soleklar sandhed, siger kollegaen: Det bedste tip jeg kan give dig er, at købe denne eyeliner, og når du så har kommet den på, så tager du din hårlak, og sprayer en god gang hårlak i dit ansigt!
“WHAT!!! Hårlak i ansigtet?”
Jeg kan fortælle dig, at hårlak er på listen over de FEM mest risikofyldte produkter inden for skønhedspleje. Og det, er ud fra at du sprayer hårlakken i håret og IKKE direkte på din hud. Nogle hårlakker indeholde f.eks. parfumestoffet evernia prunastri, (Tine har tidligere omtalt dette, i indlægget; ”Hvilke parfumestoffer er de mest allergifremkaldende”.) Dette stof, er et af de mest allergifremkaldende parfumestoffer i følge Astma og Allergi rådet. Så hvis jeg skal komme med et supplerende godt råd, så hold dig langt væk fra de hårlak med dette parfumestof i, når du sprayer hårlak i hovedet ansigtet….
Ej spøg til side. Men jeg ser her muligheden for, at aflive et ”godt råd”. Lad være med at komme hårspray i dit ansigt; også om så du skal giftes. Så går det nok, at du enten skal touche din makeup op eller at din makeup ikke sidder perfekt hele dagen.
Jeg håber at denne kvinde, der fik et ”godt råd” har tænkt: Kan det virkeligt passe? Og, mon jeg burde gøre det? For hvad er det værd, at eyelineren holder, hvis hun om et år ikke længere kan bruge eyeliner, fordi hun har fået slem allergi?
Jeg kan anbefale et par hårlak her uden parfume: Cutrin Sensitive Finish Hairspray og Stuhr Mild Styling Spray.
Har du nogensinde fået et “godt råd”, som du er i tvivl om, passer? Så del dem med os, så skal vi hjælpe med at sige ”sandt” eller ”falsk” 🙂
Her kan du læse mere om kemiluppen som kan hjælpe dig med at finde produkter som ikke er skadlige.
Jeg har engang fået af vide at jeg skulle bruge hårlak på mine øjenbryn for at få dem til at sidde hele dagen :-/
Hej Amanda.
Er det rigtigt? Der findes heldigvis mange andre alternativer til at få sine bryn til at sidde flot. 🙂
Tak fordi du deler din historie.
Jeg tror det samme gælder her, som oppe i artiklen ;))
WHAT!!! Det er så sindssygt!! Godt at I kan hjælpe med at aflive disse “gode råd”.. 🙂
Tak Maja. Det er vigtigt for os at aflive råd som dette.
Hej, jeg har brugt hårlak i mine brun i noget tid men jeg føgler at jeg er ved at miste nogle øjnebrunshår, jeg har brugt hårlak istedet får brow gel har nogle ideer til hvad jeg kan bruget istedet for hårlak hvis jeg ikke har brow gel?
Hej Malou,
Ja det kan være lidt hårdt for dine hår når man bruger hårspray. Har du prøvet at bruge Skin & Lip Care og 05 Eyebrow and Liner Brush? Den vil gå ind og give hold til dine brynhår, men også gå ind og pleje dem 🙂 Knus Johnny