Holdbarhed af Miild produkter

Der er flere som har spurgt ind til holdbarheden af vores produkter. Derfor har vi lavet denne guide til dig, så det er nemmere at finde rundt i datoer og diverse symboler på produkterne. For hvad betyder det egentligt?

Produkter og Symboler

Timeglasset fortæller hvor længe produktets kvalitet er sikret i uåbnet tilstand. Timeglasset angiver at produktet er mindst holdbar til en bestemt dato. Op til denne holdbarhedsdato står vi inde for at produktet er som det skal være, når forbrugeren køber det. Der er krav til timeglasset, hvis produktet kan holde sig 30 måneder eller mindre. Flere af Miilds produkter har ikke timeglasset, da disse produkter kan holde sige længere end de 30 måneder i uåbnet tilstand.

Krukken fortæller hvor længe produktet kan holde, når det er åbnet. Krukketsymbolet bliver brugt på produkter, der kan holde sig over 30 måneder. På krukken står der et tal og et ’M’, som angiver de antal måneder produktet ca. holder efter åbningen. Nogle gange bruger vi både timeglasset og krukkesymbolet for at vise hvor lang tid holdbarheden er i uåbnet tilstand og i åbnet tilstand.

Miild produkter

Vores makeupprodukter har krukkesymbolet. Det vil sige at de kan holde sig i over 30 måneder i uåbnet tilstand og 12 måneder åbnet.

I øjeblikket er der to års holdbarhed på vores skinlove produkter, men vi arbejder på at kunne udvide denne holdbarhed i fremtiden.

Hvordan vurderes holdbarheden?

For dem der ønsker at dykker dybere ned i emnet, kan med fordel læse med her.

Holdbarheden af et produkt afhænger af den erfaring en producent har med produktet. Dertil er der flere ting man gør for at sikre holdbarheden:

  • Stabilitetstest: Man tester holdbarheden af et produkt ved forskellige temperaturer, typisk mellem 5 og 40 grader. Den test ved 40 grader er det man kalder en stresstest for produktet. Hvis den kan holde til dette, kan produktet holde sig stabilt i 2 år.
  • Konservering: Produkter der indeholder vand og hvor der er potentiale for at der kan gro bakterier, skal bestå en test der indebærer at man poder produktet med bakterier og svampe, for at sikre at produktet kan slå væksten ned, så produktet ikke bliver farligt for forbrugeren. Dette betyder også at når produktet ikke er åbent, kan man forvente at selv om der er en bakterie der har sneget sig ind, kan produktet slå bakterien ned. Dette har betydning for holdbarheden. 
  • Økologi og ekstrakter: De gamle konventionelle recepter med oprensede kemiske olier og meget stabile emulgatorer, kunne holde sig i evighed og var stabile. De økologiske produkter anvender mindre stabile emulgatorer end konventionelle produkter. Mange forskellige uoprensede olier og indeholder typisk ekstrakter eller andre ting der kan ændre sig over tid og kan ændre sig fra høst til høst. Et eksempel er en avokado olie: En høst kan have højt indhold af voks, den næste lavt indhold af voks. Når man sætter råvarerne op ved siden af hinanden, vil de have forskellige farver og når de står, vil den ene begynde at bundfælde mere og være mere ustabil. 

Ud fra disse forskellige parametre sætter producenten en holdbarhedsdato, som man altid forventer kan overholdes.

Vi håber at dette blogindlæg kunne give jer indsigt i denne problematik, og at du føler, at du er blevet klogere. Nyd vores dejlige produkter.

Knus, Miild

Døjer du med tør hud? Så læs eller genlæs vore guide her.

Leder du efter den rigtige gave? Så tag et kik på vores beauty kits.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.