Holdbarheden på vores produkter
Vi vil rigtig gerne fortælle dig lidt om holdbarheden på vores produkter, fordi vi synes det er en vigtig ting at vide, når du først har åbnet dit produkt og taget det i brug.
Vi har flere forskellige produkter og holdbarheden på dem er forskellig. Derfor vil vi gerne lige gennemgå dem med dig.
Holdbarheden på makeupprodukterne
12 måneder er holdbarheden på vores makeupprodukter og det er vi meget stolte af. Det er altid svært med holdbarhed, men fordi de fleste af vores makeupprodukter er tørre = altså uden vand, kan de holde sig længere, så derfor kan de holde sig åbne i 12 måneder. På trods af, at Concealeren er et mere fugtgivende produkt, holder den sig også i 12 måneder.
Hvor længe holder mascaraen?
Mascaraen er flyende og kan holde sig i seks måneder. Generelt når du har brugt din mascara i seks måneder (holdbarhed eller ej) så er et godt tip, at skifte den ud. Der lever nemlig masser af bakterier nede i det sorte hylster og derfor anbefaler vi, at du skifter din mascara ud hver halve år.
Hvad er holdbarheden på vores Skinlove produkter?
Vores Skinlove produkter kan også holde sig i seks måneder fra åbningsdatoen. Det gælder alle de produkter vi har lanceret under kategorien SKINLOVE.
Hvad er holdbarheden på produkterne, hvis de ikke er åbnet?
Timeglasset, der er på alle produkter, viser, hvor længe produktet kan holde sig uåbnet. Vi anbefaler derudover, at du bruger din lugtesans som en second opinion til at vurdere, om dit produkt er for gammelt eller det stadig kan bruges uden holdbarhedsproblemer.
Men helt overordnet kan produkterne som udgangspunkt holde sig uåbnet i op til to år. Og ellers, så følg anvisningen på flasken, som timeglasset viser.
Vi håber, at dette gav dig lidt mere viden omkring vores produkters holdbarhed og hvis du har nogle spørgsmål, må du altid gerne stille dem i kommentarfeltet ♡
Nyd dagen.
Det er meget nyttig, tusind tak!
Dejligt du kan bruge indlægget!
Meget nyttige oplysninger. Tusind tak!