kokosolie

Hvad er kokosolie godt for?

Hvad er kokosolie godt for og hvordan kan det bruges?

Det er mere end 4.000 år siden, at asiaterne fandt ud af nogle af de ting kokosolie er godt for. Kokosnødden har nemlig et hav af sundhedsfremmende egenskaber. Dog er det ikke mere end et par år siden, at danskerne begyndte at få øjnene op for den såkaldte superfood. Kokosnødden bliver klassificeres som en superfood, fordi den har en unik sammensætning af antioxidanter, vitaminer og mineraler. Den har flere essentielle næringsstoffer, som vi har brug for i kroppen, men som vi ikke selv kan danne.

Kokosolien er rig på laurinsyre og uden transfedtsyrer, og så er den især kendt for sin antibakterielle og svampedræbende virkning. Sammenlignet med andre olier, så trænger kokosolien let ind i både hud og hår, og så er den samtidig meget fugtgivende.

Hvilken kokosolie er bedst?

Der er stor forskel på kvaliteten af kokosolie og hvis du skal have det fulde udbytte af de forskellige vitaminer, mineraler og antioxidanter, er det vigtigt, at vælge en kokosolie af god kvalitet. Du skal altid gå efter en økologisk koldpresset kokosolie, da det er den eneste måde du er sikker på, at kokosolien er i sin reneste form.

Kokosolien er et meget alsidigt produkt, fordi det har så mange anvendelsesmuligheder. Brug det som skønhedsplejeprodukt, til madlavning og til stegning. Det er godt for både krop og sjæl, indvortes som udvortes.

Jeg har nedenfor lavet en liste over mine 18 bedste anbefalinger med kokosolie. Jeg håber, at det vil inspirere dig til, at implementere og bruge kokosolien mere i dit liv.

Kokosolie som skønhedspleje

#1 Fugtighed til læberne

Smelt 1 ½ skefuld kokosolie sammen med dine foretrukne olier, samt 1 teske bivoks. Fyld en krukke med indholdet og lad det stå ved stuetemperatur til dagen efter, hvor du kan bruge din nye fugtgivende læbepomade. Smør blot olien på dine læber og lad den sidde, mens kokosolien gør arbejdet.

#2 Fugtighedscreme til kroppen

Fordi kokosolien er så nærende og fugtgivende, kan den med fordel bruges som fugtighedscreme/olie. Den trænger godt ind og efterlader huden blød og smidig. Den er især god til sensitiv, tør og dehydreret hud, fordi olien modvirker hudens tab af vand. Derudover er den også god til at hjælpe på sårheling og forbrænding. En af mine klare favoritter, når det kommer til kokosolie, der skal bruges på kroppen, er denne fra naturligolie. Den er økologisk, koldpresset og har en blid duft af kokos.

#3 Kokosolie mod akne

Kokosolie er et fremragende middel til både indvendig og udvortes behandling af akne. Indvendigt hjælper den med at afbalancere de hormoner, der forårsager akne. Udvortes kan du komme den på de urenheder du har i ansigtet, da den både virker antibakterielt samt mindsker hævelse og rødme.

#4 Kokosolie mod skæl

Kokosolie er godt mod skæl, da det trænger godt ind i hovedbundet og giver masser af fugt.

Prøv en hovedbundsbehandling med kokosolie og rosmarinolie mod skæl. Du skal blot massere de sammenblandede olier ind i hovedbunden og lad det virke natten over. Vask håret om morgenen og gentag indtil du synes, at din hovedbund er normal igen.

#5 Massageolie

Ligesom kokosolien kan bruges som en god og nærende fugtighedscreme på kroppen, så kan den ligeledes også bruges som massageolie. Du kan vælge at bruge den både som den fremstår i dens oprindelige karakter, eller også kan du blande den sammen med dine andre foretrukne olier. Hvis dette ønskes skal du blot opvarme kokosolien ved svag varme og blande den i en krukke, sammen med dine yndlingsolier. Det lyder måske ikke ud af meget, men nogle gange er less-is-more. Det kan give den dejligste delikate og spa-lignende oplevelse.

#6 Fugtgivende hårmaske

Brug kokosolie som en hårkur. Den giver masser af fugt og tænger godt ind i hvert enkelt hårstrå. Smør kokosolie i håret inden du går i seng og red det godt igennem. Husk at lægge på et håndklæde, så olien ikke trænger ind i din hovedpude. Morgenen efter vasker du olien ud med shampoo og dit hår vil fremstå sundt og glansfuldt.

#7 Kokosolie som fodcreme

Brug kokosolie som fodcreme. Er du træt af, at have tørre fødder? Så prøv at blande et par dråber tea tree oil sammen med din kokosolie. Det giver masser af fugt og har samtidig en svampedræbende virkning. OBS! Vær opmærksom på at tea tree oil kan være allergifremkaldende, så er du allergisk, vil jeg ikke anbefale dette.

#8 Kokosolie som solcreme (svarer til en fakta 5)

Kokosolie kan faktisk bruges som solcreme, fordi den blokerer UV strålerne med 30%. Den svarer dog kun til en faktor 5, så husk derfor altid, at passe godt på dig selv og din hud. Har du tendens til, at blive solskoldet, vil jeg ikke anbefale dig at bruge kokosolie, men tager du nemt imod solens stråler, kan du sagtens bruge kokosolie i slutningen af din ferie – det gør jeg altid selv. De sidste 4-5 dage jeg er i solen, smører jeg mig godt ind i kokosolie – dog aldrig i ansigtet eller på brystet, da det er der huden er tyndest og mest sart. Jeg vil anbefale, at du bruger en god solfaktor på disse områder og så kan du sagtens tage del i kokosoliens skønne egenskaber på resten af kroppen. Den trænger godt ind og efterlader huden med smukkeste solbrune glød. En bonusinfo ved at anvende kokosolie som solcreme er, at du absorberer den meget fordelagtige D-vitamin fra solen, hvilket desværre ikke er muligt, når du bruger en almindelig solcreme.

Men husk på, at lige så forskellige vi ser ud og tænker – lige så forskelligt tager vores hud i mod solen, så mærk efter og prøv dig frem. Har du lyst til at prøve at lave din egen solfaktor uden kemi, så har vi lavet en nem guide til, hvordan det kan gøres. Den indeholder blandt andet kokosolie og er super nem at lave. Klik her, for at få opskriften.

#9 Brug kokosolie som aftersun

Kokosolie virker utrolig effektivt på en solskoldet hud, fordi det lindrer og heler. I det gamle ayurvediske medicinsystem har man i flere hundrede år brugt kokosolie til at hele og køle huden af. Et godt tip er, at blande lidt æblecidereddike med vand i et glas og putte det på huden inden kokosolien. På den måde opnår du bedre virkning. Din hud bliver afkølet, får masser af fugt og heler efter en dejlig dag i solens varme.

#10 Kokosolie som tandpasta og mundskyld

Kokosolie virker som sagt antibakterielt og kan hjælpe mod dårlig ånde, gule tænder og er i det hele taget god for din mundhygiejne. Find vores bedste opskrift på en ren og naturlig tandpasta med kokosolie. Jeg bruger kun denne tandpasta med flour i om morgenen, for at mindske indtaget af flour, og så bruger jeg denne hjemmelavede tandpasta om aftenen inden jeg går i seng. Prøv dig frem og se, hvad der virker bedst for dig – og husk, alt handler om vaner 😉

#11 Kokos ansigtsrens

I stedet for blot at fjerne din makeup med kokosolie, kan du med fordel bruge olien til at rense hele dit ansigt. Smør kokosolie i ansigt, hals og nakke med små cirkulære bevægelser og vask herefter olien af med din normale ansigtsrens. Olien er både antibakteriel og giver dit ansigt masser af fugt.

#12 Kokos-scrub til din krop

Ligesom du kan lave ansigtsmasker på budget, som har en god og dybdevirkende effekt, så kan du også lave din egen bodyscrub. Du behøver ikke gå ud og investere dyre domme i en god og effektiv bodyscrub. Naturen forærer os så meget og det er bare om at nyde godt af det. Prøv at lave din egen kokos-scrub og mærk hvilken skøn effekt det har på din krop. Bland lige dele kokosolie med puddersukker eller salt. Et godt tip er, at varme kokosolien op ved svag varme inden du blander scrubben sammen. På den måde bliver det nemmere at arbejde med. Tilføj eventuelt din foretrukne olie og forkæl krop og sjæl med denne hjemmelavede kokos-scrub når du er i bad.

Er du vild med kaffe? Så prøv denne kokos-kaffe scrub – den er virkelig også lækker!

Opskrift: 50 g friskkværnet økologisk kaffe, 30 g rørsukker (eller groft salt) og 2 spsk. smeltet kokosolie (argan eller mandelolie kan også bruges). Opbevar scrubben på køl, så holder den længere. Jeg plejer at have en mindre beholder stående med scrubben på badeværelset.

 

Kokosolie som indvendig superfood

#13 Kokosolie regulerer blodsukkeret

Fordi kokosolie frigives over flere timer i kroppen, er det en meget solid energikilde, da det hjælper med at opretholde et stabilt blodsukker. Det er især effekten af laurinsyre, der er skyld i dette og som kan hjælpe dig med ikke at gå sukkerkold.

#14 Kokosolie hjælper på fordøjelsen

Hvis du har problemer med fordøjelsen, kan du med fordel indtage kokosolie sammen med dine måltider. Kokosolien går nemlig ind og smører fordøjelseskanalen, hvilket gør det nemmere for den maden at passere i tarmene og dermed give dig en bedre fordøjelse.

#15 Kokosolie hjælper med at afbalancere hormonerne

Kokosolie er et sundt, nærende fedtstof, der tilfører dine binyre- og thyroide hormoner rigtig næring, så din hormonbalance bliver mere stabil

#16 Appetitnedsættende

Har du svært ved at blive mæt? Eller mærke din mæthedsfornemmelse? Så prøv at tage en teske kokosolie inden maden. Det kan være med til at give dig en bedre mæthedsfornemmelse. Flere videnskabelige undersøgelser viser, at ketonerne (som produceres, når du indtager kokosolie) i blodet, kan virke appetitdæmpende. Derudover indeholder kokosolie MCT (mellemlange vegetabilske fedtsyrer “Medium Chain Triglycerids”), som kan bidrage til at øge din forbrænding. Triglyceriderne i kokosolien lagrer sig nemlig ikke som fedt, men går direkte i leveren og bliver omdannet til energi.

Kokosolie i køkkenet

#17 Kokosolie til stegning og bagning

Kokosolie er en af de eneste olier der kan bruges til stegning og bagning, fordi den har et højt indhold af sunde mættede fedtsyrer. Det gør nemlig, at olien ikke ødelægges/oxiderer ved høje temperaturer. Du kan både få kokosolie med – og uden smag, så hvis du ikke er helt vild med smagen af kokos, så kan du vælge at bruge en smagsneutral koldpresset kokosolie. Du kan derudover også bruge kokosolien på brød eller i din smoothie. Det giver god smag og smører din krop indvendig.

#18 Forkæl dine køkkenredskaber med kokosolie

Ja, den er god nok. Kokosolie er et super effektivt middel, til at smøre dine køkkenredskaber med. Påfør kokosolie på et stykke køkkenrulle og smør dine pander, gryder, bageplader eller tærteforme. Det gør, at maden ikke brænder fast og brødet eller kagen nemt falder ud af formen.

Dette var mine 18 bedste anbefalinger med kokosolie, og som du kan læse dig frem til, så er det næsten kun fantasien der sætter grænser for, hvad du kan bruge kokosolie til. Jeg har yderligere også brugt kokosolie som barberskum, skopudsningsmiddel og til at fjerne tyggegummi fra tøj.

Jeg håber, at du er blevet klogere på den skønne kokosnød, hvad kokosolie er godt for og fremadrettet vil nyde godt af dens mange fantastiske egenskaber.

 

Med hjertet,

Camilla ♡

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.