Triclosan – en af mange fjender
Debatten om triclosan
Sådan ser stoffet triclosan ud. Det ser da slet ikke farligt ud, synes du? Det er det.
Debatten om triclosan, blussede op igen i sidste uge i Sundhedsmagasinet på DR1. Her blev de to værter testet for farlige stoffer i kroppen, og det stod helt klart værst til for Lillian Gjerulff Kretz.
Hun havde et meget højt indhold af triclosan i kroppen, og jeg tror bestemt at Lillian var overrasket. Hun havde, efter eget udsagn, været påpasselig med hvad hun brugte af skønhedsprodukter og hvad hun spiste, især under sine graviditeter. Alligevel, lå hun på et højt niveau af det farlige triclosan. Stoffet er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
I programmet bruger Lillia Gjerulff Kretz og hendes medvært, Peter Qvortrup Geisling, kun certificerede produkter. Det kan jeg jo kun kan være glad for, og der blev især refereret til Svanemærket. Men efter min mening, er det slet ikke nok kun at gå efter dette ene mærke. I programmet ville de prøve at få detox’et de farlige kemikalier, ved at gå efter produkter med Svanemærket.
ÉN UGE detox’ede de to værter, og ændringen var markant. Igen synes jeg, at det er mest interessant at tage udgangspunkt i Lilian, da hun er kvinde og dermed mere eksponeret for flere farlige kemikalier. Lillians indhold af triclosan i kroppen viste elleve gange lavere – efter en uge!!! Lillian undrer sig i programmet, for den største ændring på den uge, var hendes brug af kosmetik. Jeg tror, at Lillian (ligesom så mange andre) føler sig beskyttet, fordi hun bor i Danmark og dermed tror på, at regeringen og EU’s love passer på os. Men sådan er det desværre ikke helt.
Som jeg tidligere nævnte, synes jeg ikke at det er nok, kun at gå efter Svanemærket. Svanemærket indikerer det rent miljømæssige hensyn i et produkt. Hvordan er det fremstillet? Hvilke råvarer er der i? Hvordan skader det naturen? Men tilføjer du Allergy Certified, eller Astma & Allergi mærket samt Ecocert, så er du på den sikre side, hvad angår dit kosmetik.
En anden ting, jeg hæfter mig meget ved i programmet, er konsekvenserne af de farlige og hormonforstyrrende kemikalier. De påvirker din krop ved at danne for meget, eller for lidt, af et bestemt hormon, efterligne et hormon eller forstyrre transporten af hormoner rundt i kroppen. Det lyder så forfærdeligt i mine ører. For konsekvenserne er jo enorme.
”Vi ser hormonrelaterede former for cancer, misdannede kønsorganer, tidlig brystudvikling og skader på hjernen”, fortæller Anna-Maria Andersson, leder af Center for Hormonforstyrrende stoffer. Hvem ønsker det for sig selv, eller sine børn?”
Jeg glæder mig meget over, at Odense Universitetshospital, med professor Tina Kold Jensen i spidsen, har indledt en stor undersøgelse der omfatter 2.500 danske mødre og deres børn. Børnene er blevet fulgt siden de var fostre, og vil blive fulgt indtil de fylder 18 år. Formålet er, bl.a. at finde ud af hvilke konsekvenser, triclosan har på sigt.
Tina og hendes hold af forskere, er blevet overraskede over især én ting; “Vi ser en tendens til, at gravide med højt indhold af triclosan i kroppen, føder drengebørn med et hoved, der i snit er 7 mm. mindre end normalen”. Dette er tankevækkende. For, dette kan have konsekvenser for intelligensen samt motorisk udvikling, senere i drengenes liv.
Det jeg hæfter mig ved er, at både Lillian og Tina faktisk er overraskede over, at danske kvinder har så meget triclosan i kroppen. Tina troede ikke at tallet 83 ville dukke op i den sammenhæng, men det gjorde det. For 83% af de 2.500 undersøgte kvinder, havde triclosan i kroppen. Fællesnævneren for dette er, at kvinder ikke udsætter sig selv for det med vilje.
“Havde de vidst, at de produkter de bruger indeholder farlige hormonforstyrrende stoffer, så tror jeg ikke de ville bruge dem.”
Vi ved, at triclosan gemmer sig i tandpasta og i deodorant. Men mon ikke, at det også gemmer sig andre steder. Vi skal huske, at der er en minimumsrate for, hvornår ingredienser skal skrives på et produkt. Altså kan flere produkter, end vi lige tror, indeholde triclosan i så lille en grad, at det ikke skal deklareres nogen steder. Lad os antage, at du har 3-4 produkter på din kosmetikhylde, der indeholder triclosan i så lille grad, at det ikke skal stå på produktet. Men hvis du så bruger alle disse produkter hver dag, eller bare hver anden dag, så bliver det lige pludselig meget mere triclosan end ingen triclosan.
Jeg undrer mig over, at vi ikke har krav på at vide alt, hvad der er i et produkt. Lige meget hvor lidt det drejer sig om. Jeg undrer mig også over, at vi danskere tror, at vi er så beskyttede. Det er vi slet ikke. Hvad undrer du dig over?
Er du nysgerrig efter at se hele udsendelsen, så klik her
Hej Tanja,
Spændende indlæg og gode pointer. Jeg blev overrasket.
Jeg er selv begyndt at gå efter certificerede produkter.
Hej Fie,
Ja, jeg er ofte selv blevet overrasket. Men godt, du passer på dig selv og nu bruger certificerede produkter.
KH Tanja
Hej Tanja,
Først og fremmest vil jeg gerne takke dig og Tine for at I som kvinder af en generation hvor skønhedsidealet var urealistisk og på alle måder usundt, står frem med jeres egne personlige fortællinger og og erkender at nogle af de valg i tidligere I jeres liv har truffet har haft en skadelig effekt på jeres nuværende kropssundhed og fremadrettet vil have en konsekvens for jer. Jeg synes heldigvis at skønhedsidealet er ved at ændre sig på mange positive måder, bla. at det ikke længere er frækt som kvinde at være formløs, at sulte sig selv og at tage solarie i en grad, hvor man til tider kan blive i tvivl om, om vedkommende rent faktisk er af dansk oprindelse ;0 Så ønsket om at gøre det bedste for sin egen krop er der og mange kvinder kigger efter certificeringerne når de vælger skønhedsprodukter, men dette oplæg sætter gang i en yderst relevant diskussion, nemlig at hvordan det er muligt at det tilladt at undlade at skrive skadelige ingredienser på ingredienslisterne, hvis det er under en vis procentdel af det samlende indhold. Som du, Tanja, skriver i dette indlæg, så kommer det bag på Lillian hvor meget triclosan hun har i kroppen, til trods for at hun er en af de kvinder, som er bevidst om hvilke skønhedsprodukter hun vælger.
Hvordan kan man tage den helt store kamp op mod dem som bestemmer at det er okay at undlade at nævne nogle ingredienser på deres ingredienslister? Og så har jeg også hørt at nogle af de danske mærker som brander sig selv som værende certificeret slet ikke er det – hvordan kan det lade sig gøre? Hvem er det som er ansvarlige for forbrugernes sikkerhed når man køber bla. skønhedsprodukter? Og vil alle ingredienser i jeres make-up stå på jeres ingredienslister eller vil i også undlade dem som er under en vis procentdel?
På forhånd tak og tak for at i gør en forskel!
Hej Gitte,
Tusind tak for din kommentar. Dejligt at høre din mening, og dejligt, du værdsætter det vi gør 🙂
Det er Forbrugerombudsmanden, der har ansvaret for at passe på os forbrugere. Og der er en masse gode regler og restriktioner. Men samtidig er det ikke alt, de kan holde øje med. Desværre. Så det er ikke alle, der overholder reglerne.
Vi vil overholde alle regler med vores makeup – ærlighed, gennemsigtighed og tryghed overfor jer forbrugere.
Okay. Men det undre mig bare at det så stadig kan lade sig gøre “at snyde”. Det virker som om der ikke er fokus nok på området, ej heller fra forbrugerombudsmanden.
Men jeg glæder mig til at jeres make-up kommer på markedet, med en gennemsigtig ingrediensliste