Hvad får vi vores tid til at gå med

Læs vores hverdag, vores tanker om kommunikation, økonomi, samarbejde og mange andre ting

Historien om Miild er allerede lang. Vi startede I 2014 med en masse tanker og en smuk idé. Men hvor er vi lige nu? Og hvad fylder i vores hverdag lige nu?

Tanja fortæller om hendes tanker i processen som iværksætter

Jeg kan roligt sige at mit liv har været KAOS i noget tid. Kaos og kvindesindet – ikke altid den bedste kombination. Og det har været en stor udfordring for mig. Men om ikke andet, en sund oplevelse. For mig opstår følelsen af kaos, når jeg ikke har kontrol. Som iværksætter, er der utrolig meget du ikke har kontrol over, f.eks. leverandører, økonomi… Ja, generelt alt andet end dig selv. Derfor har jeg nu lært at bruge min energi på de ting, jeg kan tage kontrol over. Det at være opmærksom og lave små planer for alle de andre ting.

Det har hjulpet mig meget, og det har været godt for mig at lære.

Jeg kan nemlig bruge det generelt i livet; lad være med at bekymre dig, om ting, du ikke kan kontrollere. En ting du også kan kontrollere, er dine relationer. Det at pludselig skulle samarbejde med rigtig mange forskellige mennesker, er enormt udviklende og også spændende. Jeg har lært at være helt klar i min kommunikation, både skriftligt og mundtligt. Men også at bekræfte alle aftaler, skrive alting ned og ikke mindst se indad. Hvordan udtrykker jeg, bedst muligt, dette budskab til personen overfor mig. For mig handler det meget om at lytte og forstå. Jeg forventer ærlighed til en vis grænse, og så ønsker jeg, at mine relationer er bygget på respekt og kærlighed. Jeg ønsker kun en god stemning omkring mig, for så trives jeg bedst. Jeg har talt sammen, at jeg på nuværende tidspunkt i alt samarbejder med omkring 20 personer. Det er lige fra kommende forhandlere, til min kæreste der hjælper meget til i Miild. Alle mulige forskellige typer af mennesker.

Tine og jeg er lige nu i fuld gang med, at finde en leverandør af emballage. Vi har tidligere fået en typeprøve på æsker, som vi ikke var helt tilfreds med. Vi havde oprindeligt planlagt, at vores emballage skulle have form som en hestesko. Dette blev vi dog frarådet, da disse sandsynligvis vil indebære for mange reklamationer. Derfor, har vi nu valgt at få produceret en firkantet. Vi har modtaget to forskellige prøver, og det ser så flot ud. Jeg glæder mig så meget til denne pap-emballage er på plads, da ca. 70 % af vores produkter skal være i den.

MIILD emballage

 

Mødet med vores Miild Members

Jeg kendte ikke meget til konceptet fokusgruppe, før jeg selv var i gang med at arrangere en. I Miild har vi indtil videre afholdt tre fokusgruppemøder, b.la. med nogle af vores Miild Members. Det har været helt igennem fantastisk. At opleve at der er så stor opbakning fra søde kvinder, der har hjulpet os med at blive klogere på os og og dem. Det at møde en masse skønne kvinder og det at få svar på spørgsmål vi har haft til vores kommende kunder, -det har været så spændende og givende. Vi har lært en masse af det, og jeg har nydt det. Lige nu glæder jeg mig til, at vi skal holde nogle flere møder. Det er enormt vigtigt at holde disse fokusgruppemøder (har jeg fundet ud af). Til disse møder skabes en dynamik og du kan stille supplerende spørgsmål, som du bare ikke kan i et spørgeskema. Du møder forskellige typer, og prøver som en gal at komme ind i deres hoveder og forstå dem.

fokus-min

 

Bryllup

Kaos – det er der også en smule af til et bryllup. Bare lidt. Tine og jeg har lagt makeup på en brud hver denne sommer, brude der er blevet gift med Miild makeup på. Jeg elsker bryllupper, de er så smukke og alle er så glade. De brude vi har haft har også været brude, der på en eller anden måde, har manglet Miild og søgt det bedste alternativ til ren makeup. Derfor, har det for alle været en god oplevelse på sådan en smuk dag.

brud-min

Vores smukke brud Camilla

fiebrud

Vores smukke brud Fie

 

 

Tine fortæller om hendes oplevelser og erfaringer med Miild, indtil nu

Hvad betyder økonomi for min nyopstartede virksomhed? Økonomi handler bla. om forvaltning. Der skal selvfølgelig være et fornuftigt forhold mellem indtægter og udgifter, for at vi kan have en sund og god økonomi. Det kan være svært at forstå alle aspekter af økonomi, når du er nyudklækket iværksætter. Det har været, og er, en udfordring at få økonomien til at løbe rundt. Men hold da op, hvor jeg også bare lærer rigtig meget af denne proces. Det at skære helt ned på alle udgifter har været en forandring. For, jeg mangler jo ingenting, og det er virkelig gået op for mig. Jeg har et bijob én dag om ugen, og derudover lejer jeg min lejlighed ud indimellem. De indtægter gør, at jeg kan blive boende i min højt elskede lejlighed i denne tid som nystartet selvstændig erhvervsdrivende. Jeg har nemlig brug for trygge rammer, i det til tider sårbare iværksætterliv.

Når det så er sagt, så er der en kæmpe glæde i, at nå til vores færdige kollektion. Den er blevet så smuk, og endelig føles den bare helt rigtig. Vi har haft en del dialog med fabrikkerne, men det kan ikke være anderledes, når vi stræber efter det perfekte resultat. Tanja og jeg har begge høje krav til makeup. Det skal lægge smukt på din hud, det skal have god holdbarhed, flotte undertoner og den helt rigtige tekstur. Vi har fået alle vores krav til at gå op i en højere enhed. Det føles så godt, og vi glæder os som to små børn til at dele det med dig.

Vi har brugt meget tid på at besøge de kommende forhandlere. Det har været så sjovt, og kæmpestort, at tage rundt og fortælle om Miild – vores hjertebarn. Det føles vildt at stå med vores eget produkt, og vi kan med stor stolthed vise dem frem.

Det giver et “kick” hver gang. Det har været både spændende og givende, at møde alle de forskellige forhandlere, og at mærke hvordan de har taget imod os. Vi er kun blevet mødt med; ”Hvor er det bare godt det I har gang i”.

Vi har lært så meget i denne proces, særligt hvor vigtig kommunikation er. Det er noget, vi stadigvæk øver os på. Det kan være en udfordring at forene og koordinere. Hver eneste dag lærer jeg noget nyt i det henseende. Jeg sætter stor pris på at føle, jeg udvikler mig. Det er et af mine mål i livet. Et godt værktøj er f.eks. ”To do lister”. Det hjælper både Tanja og jeg til at være skarpere i vores kommunikation til hvilke mål, vi gerne vil nå. Alt i alt, handler det om at forstå det menneske du er i dialog med. Hvis vi møder hinanden, er åbne, lytter, og er tilstede, tror jeg på, at du kan nå rigtig langt. Kommunikation er et spændende område, som jeg ser frem til at udvikle mig på.

Tines familie

Miild er for mig blevet en livsstil, ift. hvordan jeg passer på mig selv i flere sammenhænge. Om det er noget jeg indtager, kommer på min hud eller noget helt tredje. Mine venner og familie har altid betydet rigtig meget for mig. Jeg er så heldig, at både min familie og venner har været med mig hele vejen med Miild. Alle har støttet mig og hjulpet mig. Jeg har fundet ud af, hvor mange mennesker jeg har rundt om mig, som kan så mange forskellige ting og er så dygtige. Dem har jeg så kunne søge råd hos, til så mange ting, som jeg har haft gavn af i mit arbejde med Miild. Min udfordring, har været at være tilstede sammen med dem, jeg holder af. Jeg tror, at min nye livsstil, og der hvor vi er med Miild lige nu, gør at jeg hele tiden har mine tanker omkring Miild. Det kan eksempelvis også være lige at tjekke mails, eller sociale medier. Dette gør at jeg ikke altid hører efter, når vi sidder midt i en samtale. Jeg ønsker mig at blive bedre til at administrere min opmærksomhed, dog har jeg heller ikke lyst til at være for hård ved mig selv, jeg er trods alt i en fase som nyopstartet. Jeg har tillid til, at jeg nok lære med tiden at blive mere nærværende, og finde en god balance.

Vi håber du har nydt at å et indblik i vores hverdag. <3

Læs vores bedste tips til en god sommer i Danmark her

Hør mere om vores mission og vision her

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.