Hvilken hudtype har jeg?

Er du også i tvivl om hvilken hudtype, du har? Det kan være en stor fordel at kende sin hudtype, når man skal vælge skincare. Men det kan også være svært helt at vide, hvordan man lige vurderer, hvilken hudtype man har. Først og fremmest fordi der findes utallige beskrivelser af hudtyper derude, og det kan være svært at navigere i de mange forskellige. 

Vi kan i Miild godt lide at arbejde minimalistisk og producerer derfor skincare ud fra to overkategorier, der passer til langt de fleste. Hvis du er i tvivl, om hvilken hudtype du har, og hvilke af vores produkter der passer til dig, så hjælper vi dig gennem dette blogpost.  Husk at dette blot er overordnede eksempler, og man ikke behøver kunne genkende alle beskrivelser for at tilhøre en af hudtyperne. 

Hvordan finder jeg min hudtype? 

Din hudtype vurderes ud fra din huds naturlige karakteristika. Du skal derfor have et rent, uplejet ansigt, når du skal vurdere hvilken hudtype du har. Efterlad f.eks. din hud uden cremer og olier i 20-30 minutter efter et bad. Ud fra hvordan din hud føles her, kan hudtypen bestemmes.

Tør & sart hud 

Hvis du instinktivt får lyst til at fugte din hud efter et bad, fordi den strammer, klør eller skaller, så tilhører du den tørre og sarte hudtype. Du har måske tendens til at blusse ved eksempelvis temperaturskift eller indtagelse af alkohol. Du er meget påvirket af vejr- og årstidsskifte, og du har svært ved at gennemfugte din hud i vintermånederne. Du oplever måske særligt tørre plamager omkring øjne, næse og i hårgrænsen. 

Kombineret & olieret hud 

Hvis din hud fedter til hurtigt efter rens, og dit ansigt begynder at skinne, eller hvis din t-zone fedter til og resten tørrer ud, tilhører du den kombinerede og olierede hudtype. Du oplever måske indkapslinger og udbrud af urenheder fra tid til anden, og du har brug for at touche op med en pudder i løbet af dagen, fordi t-zonen fedter til som timerne går. Du har måske også behov for at vaske hår forholdsvis ofte, da de to ting tit hænger sammen. 

Hvilken hudpleje passer til min hudtype? 

Vores skincareserie, Skinlove, er skabt i håbet om at møde behovene hos så mange som muligt. For at gøre det endnu nemmere at vide hvilke produkter, der passer dig bedst, har vi lavet to kits med alt der behøves til henholdsvis den tørre og sarte hud og den kombinerede og olierede hud

Vores Facial Serum, Facial Mist og Facial Cream er allround produkter, der passer alle hudtyper. Vores rens og olier derimod er tilpasset henholdsvis den ene og den anden hudtype. 
Hvis du har tør og sart hud, anbefaler vi dig at vælge Cleansing Cream som rens. Den er enorm mild og efterlader huden blød og fugtet, så ikke du skal opleve den ubehagelige strammende fornemmelse. Ydermere kan den bruges helt uden vand. Til denne hudtype anbefaler vi Facial Oil No. 1, der er lavet på en kombination af ni forskellige olier med god fedme og fugt til huden. 

Hvis du har kombineret og olieret hud anbefaler vi at du vælger Cleansing Gel, der renser en lille smule mere dybdegående og vil hjælpe mod overproduktion af fedt i huden. Til denne hudtype anbefaler vi Facial Oil No. 2, der er en balancerende olie lavet på fem lettere olier. 

At vælge skincare er selvfølgelig en smagssag og meget individuelt, men dette er vores anbefalinger til de forskellige hudtyper. Vi håber dette skriv kunne give dig lidt afklaring. Hvis du forsat er i tvivl, er du mere end velkommen til at kontakte os på Tanjaogtine@miild.dk. Vi vil elske at vejlede dig.

Læs her sådan får du fugt til huden i sommervarmen

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.