Hvorfor får man allergi? Og hvad er det?

Hvorfor får man allergi? Hvad er man typisk allergisk over for? Det kan du få svar på i dette blogindlæg, skrevet af lægen og bloggeren bag Makeup And Medicine, Cæcilie Johansen.

Definitionen på allergi

Allergi er en overfølsomhedsreaktion, hvor kroppens immunforsvar overreagerer på stoffer, som ellers er helt harmløse for raske mennesker. Reaktionen kan være styret af immunforsvarets antistoffer eller celler.

De førende allergieksperter fra verdensorganisationen for allergi, WAO (World Allergy Organization), definerer allergi således:

“Overfølsomhed forårsager objektive reproducerbare symptomer og tegn og udløses efter eksponering for et veldefineret stimulus i en dosis, som tolereres af normale personer.” (fodnote 1)

Med andre ord, skal et stof kunne give den sammen overfølsomhedsreaktion igen og igen, når personen med allergi, bliver udsat for det. Men hvad man er allergisk overfor individuelt. Potentielt kan vi alle udvikle en allergi, men nogen mennesker er mere tilbøjelige til det end andre (læs mere under ”Er allergi arveligt?”)

De hyppigste allergener

Allergener er en samlet betegnelse for stoffer, der kan udløser en overfølsomhedsreaktion (= en allergi) når det møder kroppens immunforsvar.

Hos folk med atopi (hvor man både har børneeksem, astma og høfeber) er de typiske allergener proteiner, fra fx mælk, æg, husstøvmider, hud, kat og pollen.(fodnote 2)

Men hos folk med kontaktallergi er allergenerne typisk små kemiske molekyler som fx nikkel og andre metaller, konserveringsmidler, parfumestoffer, farvestoffer, æteriske olier og plante. (fodnote 3)

Hvor udsættes man for allergener?

Allergener kan komme ind i vores krop via fire forskellige ruter

  1. Kontakt med vores hud og slimhinderne i øjnene
  2. Indsprøjtning vores væv
  3. Fordøjelse – via det vi spiser
  4. Inhalation, hvor det påvirker vores næseslimhinder og luftveje 

Hvorfor får man allergi

Trods megen forskning på området har man endnu ikke forstået hvorfor nogle mennesker udvikler allergi, man har således kun hypoteser om, hvad selve årsagen til allergi kan være.

Den seneste forskning peger i retning af, at hormonforstyrrende stoffer kan spille en rolle i den kraftige stigning i mennesker med allergi, som man ser i den vestlige verden.

Dog ved man, at allergi opstår i et komplekst sammenspil mellem ens gener og hvad man udsættes i miljøet (bl.a. via kosten, rygning, luftforurening, stoffer der påføres huden). (fodnote 4)

Er allergi arveligt?

Det korte svar er ja. Men det skal ikke forstås sådan, at hvis din mor har udviklet allergi over for sin yndlingsparfume, så vil du med garanti også blive allergisk.

For selvom der er allergi i familien, er det ikke sikkert, at man selv udvikler allergi.

Man kan nemlig udvikle allergi, selvom ens forældre ikke har nogen former for allergi. Men har den ene eller begge forældre allergi, har man selv 20-70% risiko for at udvikle en allergi.

Figur fra ”Allergiske Lidelser – Håndbog om udredning og behandling” Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO), Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense og Sundhedsstyrelsen, februar 2006 

De hyppigste former for allergi

Overordnet inddeles allergi i fire forskellige typer i henhold til kroppens overfølsomhedsreaktion. Men i dette blogindlæg vil jeg fokuserer på de to hyppigste former: nemlig høfeber, som Tanja lider af, og kontaktallergi som Tine lider af.

Tanja fik hele allergipakken

Atopi er en samlebetegnelse for en person med atopisk eksem (også kendt som børneeksem), allergisk astma og allergisk rhinokonjunktivitis (høfeber).

For mange opstår allergierne i allerede i barndommen – det var også tilfældet for Tanja. Faktisk er hun et klassisk eksempel på, hvordan allergi nedarves og udvikles i os mennesker:

Både Tanjas mor og far har allergi, og Tanja fik allerede diagnosticeret allergi i 2-3 års alderen. Her udviklede hun atopisk eksem (børneeksem), senere allergisk astma og høfeber, som hun fortsat døjer med den dag i dag.

Her kan du se Tanja, der vågnede en søndag morgen med denne voldsomme allergisk reaktion. Lægerne var i tvivl om, hvad reaktionen kom af. Efter en uge havde hævelsen lagt sig og alt Tanjas hud var skallet af. 

Høfeber

Høfeber er den danske betegnelse for allergisk rhinokonjunktivitis – en overfølsomhedsreaktion, over for luftbårne allergener (typisk pollen, husstøvmider og hunde- og katteskæl), der giver symptomer i både øjne og næse.

Mere end 500.000 danskere lider af høfeber og patienter med høfeber har en øget risiko for at udvikle astma.

Tines hudallergi

I forbindelse med Tines arbejde som makeupartist, blev hun dagligt udsat for mange forskellige kosmetikprodukter med bl.a. parfumestoffer i.

Hun havde aldrig tænkt over ingredienserne i produkterne og brugte selv både parfume og velduftende hårprodukter og hudcremer. Men en dag fik Tine pludseligt en allergisk reaktion i øjnene og på huden, som senere blev diagnosticeret som allergisk kontakteksem over for visse parfumestoffer, citrusfrugter og visse dyrehår.

Her ser du, hvordan Tines allergi kom til udtryk som irriteret hud, der ofte lignede en form for bumser. 

Kontaktallergi

Allergisk kontakteksem er en overfølsomhedsrektion over for små kemiske stoffer så som nikkel, krom, parfumestoffer, konserveringsmidler og farvestoffer som findes i mange kosmetik- og hudplejeprodukter, rengøringsmidler og smykker. Allergisk kontakt allergi forekommer hos omkring 10 % af befolkningen. (fodnote 5)

Immunforsvarets kædereaktion

Ved allergisk kontakt allergi trænger allergener (fx parfume) gennem huden, hvor den møder immunforsvarets celler. Disse celler opfatter fejlagtigt allergenet som farligt og husker derfor allergenet til næste gang man skulle blive udsat for det. Næste gang man sprøjter sig med parfumen, kan immunforsvaret ”huske” at dét stof var farligt. Derpå sætter immunforsvaret gang i kædereaktion, som giver sig til udtryk i en lokal allergisk reaktion dér, hvor man har påført allergenet.

5 gode råd

  1. Søg egen læge. Hvis du mistænker, at du har en allergi, så søg din egen læge, der vil stå for den første udredning. Mistænker din egen læge, at du har en allergisk kontaktallergi vil du blive henvist til videre udredning hos en hudlæge.
  2. Undgå at blive udsat. Hvad enten du har allergi over for husstøvmider, nikkel eller parfumestoffer, så udgå at blive udsat for dem. Ved husstøvmideallergi: Luft ud flere gange dagligt, støvsug ofte og vask dine allergivenlige dyner ved minimum 60 grader 3-4 gange årligt. (fodnote 6)
  1. Se efter mærkerne. Undgå rengøringsmidler og vaskemidler med parfume og andre allergifremkaldende stoffer (se efter Svanemærket, Den Blå Krans (Astma-Allergi Danmark) eller Allergy Certified)
  2. Lær dine allergener. Læs på deklarationen, om netop de stoffer du er allergisk overfor er i produktet.

Sprøjt parfumen på tøjet. Hvis du ikke har parfumeallergi, så er en god tommefingerregel at sprøjte parfume på tøjet i stedet for på huden. (fodnote 7)

Fodnoter:

1. Johansson SG et al. Revised nomenclature for allergy for global use: Report of the Nomenclature Review Committee of the World Allergy Organization, October 2003. J Allergy Clin Immunol 2004 May; 113:832-6

2. Allergiske Lidelser – Håndbog om udredning og behandling

Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO), Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense og Sundhedsstyrelsen, februar 2006

3. Kilde http://www.videncenterforallergi.dk/allergi-og-eksem/kontaktallergi-eksem/

4. State of the Science of Endocrine Disrupting Chemicals – 2012”. An assessment of the state of the science of endocrine disruptors prepared by a group of experts for the United Nations Environment Programme and World Health Organization, http://www.who.int/ceh/publications/endocrine/en/

5. Kilde: https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/miljoe/hudallergener

6. Kilde:  https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/kronisk-sygdom/astma-og-allergi/indsatsomraader/madrasbetraek

7. Kilde: https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/miljoe/hudallergener

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.