Hvorfor har vi valgt papemballage?

Vi er ikke bange for et gøre tingene anderledes. Vi ryster posen og vender tingene på hovedet. Vi vil være med til at sætte nye standarder og inspirere andre til, at gøre det samme.

Derfor har vi valgt at alle de produkter, der kan komme i pap, skal i pap. Vi har fået designet en papemballage, som er lavet af 70% genbrugspap og så er den oveni købet lavet i hånden.

Vores emballage er derfor et unikt håndværk, som har krævet en del finjusteringer, for at få den perfekte æske.

Vi vælger sjældent den nemmeste løsning for os selv. Vi udfordrer os selv hele tiden og bliver klogere hver eneste dag. Hvis vi havde valgt den nemmeste løsning med emballagen, så havde vi bare valgt at lave den i plastik. Der er ingen tvivl om, at plastik er meget nemmere at arbejde med. Du kan skabe lige den form, du ønsker og det kan laves meget mere præcist. Men, faktisk er vi af den overbevisning, at det håndlavede er meget mere unikt og specielt, end det der bare bliver masseproduceret helt ens og lige, så for os er emballagen lige som den skal være.

Rejsen derhen

Vi har aldrig været i tvivl. Vi har været enige lige fra starten. Det skulle være rene, allergivenlige og økologiske makeupprodukter, der skulle ligge i papemballagen, i hvert fald det makeup, hvor det var muligt.

Først troede vi, vores emballage skulle lægge i en hestesko-formet æske. Vi elsker nemlig de runde, blide former. Men den blev alt for stor og klodset. Det var slet ikke det, vi havde regnet med. Vi snakkede med en emballageleverandør, der fortalte os, at vi blev nødt til at gå med en firkantet æske, da det uden tvivl var den stærkeste form, som pap kunne være i. Så det blev egentlig rimelig hurtigt afgjort.

Men, selvom vi valgte den firkantede æske, så har det ikke været nemt.

Det er sådan, at alle vores bagte produkter ligger på en lerplade. Produktet bages på lerpladen i ovnen i 24 timer. Lerpladen kommer du selv til at se, når dit produkt er ved at være brugt op. Den er meget fin. Men denne lerplade varierer i størrelsen. Om det er varmen fra ovnen eller hvordan, det ved vi ikke. Men vi har lært det på den hårde måde. Det betød nemlig, at produktet ikke altid passede ned i æskens størrelse. Derfor har vi måtte revurdere vores æske og justere den, så den passer til vores produkter. Vi blev endnu engang klogere på vores produkter og er nu den erfaring rigere.

Ny forbedret version

Vi glæder os til at lancere en ny og forbedret version af vores smukke papemballage i november. Den er justeret og endnu mere smuk! Vi bliver så stolte, hver gang vi kigger på vores grå papæske. Både på grund af indholdet, men især også for selve æskens design, funktionalitet og finish.

Vil gerne være et godt eksempel for andre der har med pap og plastik at gøre og håber, at vi kan inspirere dem til, at tænke anderledes.

  

BUY ONE – PLANT ONE

Som du måske har set, så kører vi lige nu en kampagne med vores BUY ONE – PLANT ONE æske. Den er produceret på Fyn og foldet af vores kære familie. Det har været et helt fantastisk projekt, fra start til slut. Alle var sat i gang og vi kan afsløre at vores farmødre og mormødre, virkeligt var effektive, når det kom til at folde æsker. Wauw! Og så var det skønt at opleve, hvordan de nød at bidrage.

Formålet med denne kampagneæske er, at plante træer sammen i Khasi Hills i Indien. Det vil sige, at for hver gang du køber et produkt i denne æske, så sørger du for, sammen med os, at der bliver plantet et træ i Khasi Hills. Det er vi så stolte over og igen, så er det naturligt for os, at bidrage til naturens ressourcer og tage ansvar. Vi ville have højere avance på vores produkt, hvis vi ikke gjorde dette, men som med alt andet, vil vi gerne være et godt eksempel og inspirere.

Vi håber, æskens historie var spændende for dig at læse, og håber, at du har fået lidt mere kærlighed til vores lille grå boks. Vi er i den grad stolte.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.