Interview af vores nye Miild-medarbejder, Camilla

Vi er stolte af, at præsentere dig for vores nye Content & Relationship Manager Camilla, som netop er blevet en del af vores lille Miild familie. Camilla kommer til at hjælpe os med de sociale medier, events, influenter og så vil hun være med til at sørge for, at skabe godt indhold til dig her på bloggen.

Camilla omfavner indre ro, et drive og et engagement i tilværelsen, som tiltrækker og vækker de større spørgsmål til livet, hvor hun ofte tager sit udgangspunkt. Noget af det der især inspirerer os ved Camilla, er hendes livslyst og hendes evne til at dele ud af sjæl og hjerte. Hun kan altid overraske os med ny viden eller nye perspektiver, og vi har sjældent mødt en, der er så bevidst om sig selv og om livet.

Camilla har en uddannelse indenfor kommunikation og psykologi, og så er hun netop vendt hjem fra Indien, hvor hun har taget en yogauddannelse. Camillas værdisæt går hånd i hånd med Miilds og vi er derfor stolte af, at have muligheden for, at arbejde sammen med hende. Vi synes, at I skal lære Camilla lidt bedre at kende og har i den forbindelse stillet hende nogle spørgsmål. Læs interviewet med Camilla herunder.

Vi håber, at I vil tage godt imod hende ♡

 

ARBEJDSRELATERET

Hvorfor har du sagt ja til jobbet hos Miild?

Det er der mange grunde til. Miild står for mange af de samme værdier, som jeg selv gør. Jeg har altid haft en meget holistisk tilgang til mennesket og det synes jeg også, at jeg mærker, at Miild har. Vi deler interessen for, at vi skal behandle vores krop med omtanke, kærlighed og respekt. Vi ønsker at tage mere ansvar for naturen. Vi går ind for bæredygtighed, rene råvarer og ærlighed – alt sammen noget jeg kan identificere mig med og det er bare nogle af grundende til, at Miild og jeg er et godt match! … Og vigtigst af alt, så er det de sødeste og varmeste mennesker, der står bag Miild og det er altafgørende for mig.

Hvad er dit yndlings makeupprodukt hos Miild?

Apricity! Miilds Bronzing Powder. Jeg elsker alt ved den. Den er smuk, som dagen er lang. Den har så mange multifunktioner. Jeg bruger den både på øjenlåg, som eyeshadow og liner, og på kinderne, som giver et smukt sunkissed look. Den giver massere af glød, varme og udstråling.

Hvad er et godt arbejde for dig?

Når jeg får lov til, at lave det jeg elsker. Vi er så mega heldige i Danmark, fordi vi selv kan forme, hvilken vej vi gerne vil gå. For mig har det betydet, at jeg kan leve af det, jeg virkelig brænder for – at sprede et godt budskab. Jeg føler mig meget heldig. Jeg har fundet et job, hvor min passion, min interesse og mine kompetencer smelter sammen i ét.

Hvad var dit drømmejob som barn?

At blive frisør. Jeg klippede min første ”kunde”, da jeg var 10 år gammel. Min barndomsveninde Nadja havde langt flot hår og hun ville gerne have ny frisure, så vi fandt en køkkensaks, satte spice girls på og forvandlede mit børneværelse til en frisørsalon. Efter 1,5 time i stolen hos Camilla, var Nadja blevet korthåret. Både Nadja og jeg var vilde med det nye look, men vores forældre delte vist ikke helt samme begejstring. Heldigvis er jeg blevet bedre siden og klipper tit mine veninder, men det er aldrig blevet til mere end det.

 

HVERDAGSLIV

Hvad er det første du gør, når du står op?

Jeg drikker et glas vand med en spsk. æblecidereddike. Æblecidereddike er med til at balancere mavesyren og når min mave er i balance, er mit immunforsvar, min fordøjelse og min hud det også. Det er et overset wonder product, som renser og afgifter kroppen på en naturlig måde, det styrker immunforsvaret, regulerer blodsukkeret og balancerer pH-værdien i huden.

 

Hvad er hverdagslykke for dig?

Balance, smil og latter. Fantastiske venner, familie, yoga, overraskelser, musik, lange gåture i naturen og masser af kærlighed.

 

Hvad er det sidste du gør, inden du går i seng?

Jeg skriver i min Five Minutes Journal. Det er lidt nyt for mig faktisk. Jeg fik bogen af min veninde, da jeg kom hjem fra min rejse til Asien og jeg er vildt glad for den! Meningen er, at fokusere på det gode i livet, blive mere mindful og sætte ord på både store og små øjeblikke fra hverdagen. Jeg glæder mig til at mærke effekten af den, når jeg har brugt den i en måned eller deromkring.

 

PERSONLIGT

Det bedste råd du har fået, er…

… stol på din mavefornemmelse. Den slår stort set aldrig fejl. Jeg øver mig hver dag i at blive bedre til at lytte til min mavefornemmelse og følge min intuition.

 

Beskriv dig selv med tre ord…

… nærværende, nysgerrig og fuld af power.

 

I øjeblikket drømmer du om…

… at lære at spille på et instrument. Jeg kunne godt tænke mig at lære at spille klaver.

 

Du vil gerne blive bedre til…

… at prioritere mig selv og læse flere bøger.

 

Dit bedste makeup råd, er…

… Less-is-more. Det er meget simpelt. Makeup skal helst være noget, som man ikke kan se, at man har på, men som bare fremhæver vores smukkeste træk.

 

Det vildeste, du nogensinde har gjort, er …

… at rejse alene til Indien og tage en yogauddannelse. Jeg har aldrig prøvet noget så angstprovokerende før. At bo i en ashram i en måned og leve under helt andre forhold, end det jeg var vant til. Jeg blev på meget kort tid slugt ind i en helt ny verden, hvor alt var anderledes. Det var et meget intenst forløb, hvor jeg skulle forstå en ny kultur, nye traditioner, nye perspektiver og en helt fundamental ny måde at tænke på. Jeg skulle spise med fingrene, sidde på gulvet det meste af dagen, forstå hinduismen, lære kroppens anatomi og yogaens oprindelse. Jeg skulle chandra spirituelle sange skrevet på sanskrit, meditere to gange dagligt, undervise min egen yogaklasse og meget meget mere. Alt var så intenst, at jeg stadig ikke kan forstå, at jeg ren faktisk har gennemført det. Det har uden tvivl været mit livs største udfordring so far!

 

Følg Camilla på Instagram her @camillabirkebaek

2 replies
  1. Maria Schmidt says:

    Hej. Jeg er meget interesseret i at høre, hvilken æblecider eddike du drikker – og er den købt i Danmark? Jeg har boet i USA og købt det med hjem der fra, fordi jeg har hørt, at den skal være upasteurisert og gerne med hvad man kalder “the mother”.

    Send mig gerne en mail 🙂

    KH

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] dejlige ting for os. Miild familien blev udvidet og vi fik ny direktør, Henrik Niclasen og ansatte Camilla Birkebæk, som vores Content- & Relationship Manager. Vi er meget stolte af vores nye team. Vi har fundet […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.