konfirmations makeup

Tutorial med konfirmations makeup

Mangler du inspiration til en smuk konfirmations makeup?

Vi er så småt begyndt at bevæge os ind i foråret, og selvom vi stadig ikke har fået forårsfornemmelserne helt endnu på grund af sne og slud, så begynder dagene så småt at blive længere, og solen står højt på himlen og varmer vores kinder i morgentrafikken på vej på arbejde.

Vi forbinder foråret med mange dejlige ting. Vintergæk, erantis og anemoner begynder at titte frem i skovbunden, vi bliver fyldt op med solens energi, påsken er over os og vi bliver forkælet med en masse dejlige helligdage. Og netop helligdagene i foråret er den sæson på året, hvor konfirmationerne løber af stablen.

Vi elsker konfirmationer. Det er her vi mærker de danske traditioner. Det er her familien atter er samlet og de er her, vi fejrer et dejligt ung menneske, der snart træder ind i de voksnes rækker.

Tanja vil i den forbindelse gerne vise, hvordan du derhjemme kan lave et naturligt konfirmations makeup look, hvor der er fokus på smuk hud og frisk glød. Hun har været så heldig at låne hendes lillesøster Asta, som blev konfirmeret sidste år.

Produkterne Tanja har brugt på Asta til dette makeup look:

Concealer Duo – 01 Light Ample

Tilhørende pensel: 02 Skin Coverage Brush

Mineralpudder – 02 Light Plus Windy

Tilhørende pensel: 01 Kabuki

Øjenskygge- og Øjenbrynskit – 01 Light Earth

Tilhørende pensel til brynene: 05Eyebrow & Liner Brush.

Tilhørende pensel til skygger: 04 Eyeshadow Brush

Blush – 01 Peach Pellucid

Tilhørende pensel: 03 Multi Cheek Brush

Highlight – 01 Gloaming

Mascara: 01 Length Inordinate

Facial Cream

Step by step:

  1. Det er altid godt at lægge makeup på en god base. Læg derfor en plejende dagcreme i hele ansigtet. Her anbefaler jeg vores Skinlove Facial Cream. Den er uden parfume.
  2. Start med at påføre concealer. Jeg bruger 01 Light Ample på Asta. Jeg starter med at lægge den lyserøde/ferskenfarvet under øjnene. Derefter lægger jeg lidt af den gullige ovenpå. Jeg blander begge farver, når jeg bruger den på huden. Er der områder, der er meget røde, så brug primært den gule.
  3. Derefter påfører jeg vores ovnbagte mineralpudder. Her har jeg brugt 02 Light Plus Windy. Mineralpudderen bruger jeg for at sikre mig, at makeuppen holder hele dagen og for at få et mat finish.
  4. Så er det brynenes tur. Her bruger jeg 01 Light Earth. Brynene er lige nu et område i ansigtet, som får utrolig meget opmærksomhed. Brynene giver meget form til ansigtet og er en lille detalje, som gør meget i det store hele. Så til dette naturlige look er det smukt at komme lidt i brynene. Følg gerne brynets naturlige form. Start i bunden af brynet, hvor du blander de to brune nuancer. Dette er for at skabe en smuk bundvolumen. Før resten af farven op i brynet. Bland farverne igen og giv tæthed ud igennem brynet.
  5. Derefter bruger jeg samme Øjenskygge- og Øjenbrynskit 01 Light Earth til at skabe en smule dybde på øjenlåget. Dette giver en ekstra dimension til øjet.
  6. Efter en smuk base og fine bryn, vil jeg gerne give Asta lidt glød og friskhed til kinderne. Der er vores blush 01 Peach Pellucid et sikker valg. Jeg ligger den en smule ind på kinden og blender den op i mod tindingen. Lige præcis dette konfirmationsmakeup look kan sagtens bære at have lidt ekstra blush, da dette oser at friskhed.
  7. HIGHLIGHT – den unge generation elsker det og det gør vi også. Highlight giver en masse glød og liv til huden. Læg den alle de steder, du gerne vil fremhæve. Kindben, overlæbe, næseben og øjenkrog.
  8. På Astas læber bruger jeg Skin & Lip Care. Den giver en smuk glans, klister ikke og er lavet på plejende og nærende ingredienser. Den er lige til at have med i tasken.
  9. Jeg afslutter looket med at komme mascara på. Asta har smukke vipper og kan godt lide, at de bliver fremhævet, men at det stadig ser naturligt ud. Derfor har jeg brugt vores længde mascara på hende. Jaaa, vi glæder os så meget til at lancere vores mascara. Vi skal nok holde dig opdateret og lade dig vide, så snart vi har en lanceringsdato.

Jeg kan tydeligt huske den dag, jeg blev konfirmeret. Det er en fantastisk stor dag og man er så spændt på dagen. Jeg håber, dette konfirmations makeup look inspirerer dig og vil være med til, at du på denne store dag, vil stråle, som den smukke konfirmand du er.

Husk, hvis der er en blush, du bedre kan lide, så skal du tage den på. Har du mørkere bryn, så skal du bruge 02 Dark Stone. Det er dig, der skal bestemme og føle dig godt tilpas. Jeg har taget udgangspunkt i Astas ansigt, hendes hudtone og hendes ønsker, som var at skabe et naturligt og feminint look. Måske ønsker du et andet look, og så er det det du skal gå med.

Har du nogle spørgsmål til konfirmations makeup looket jeg har lagt på Asta, er du altid velkommen til at skrive en kommentar, så vil jeg svare så godt som muligt.

Rigtig god konfirmation. Jeg håber, din dag bliver intet mindre en fantastisk og helt uforglemmelig.

Varme tanker,

Tanja.

Vil du se hvordan du kan skabe et fregne makeup look? Klik her

2 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.