Konsistensen kan variere med naturlige ingredienser
Vidste du, at konsistensen kan variere, når du køber produkter med naturlige ingredienser?
Det kan den og det vil vi gerne fortælle dig mere om, så du trygt kan bruge dine makeupprodukter uden tanke på, om de fejler noget.
Hvorfor varierer konsistensen i vores makeupprodukter?
Det gør den, fordi vi arbejder med naturlige ingredienser. Vi har baseret vores makeupprodukter på naturlige og økologiske ingredienser, og det gør, at der er nogle ting, vi ikke selv styrer, men naturen på bedste vis gør. Både vind, vejr og skift i sæsonerne har stor indflydelse på naturen og det betyder, at der kan forekomme variationer i produkterne og måden deres visuelle udtryk er på.
Hvilke ingredienser kan ændre sig?
To af vores key ingrediens i makeupprodukterne er sheasmør og mandelolie, der begge er fra naturens oprindelse. Derfor er det især disse, der kan variere i konsistensen. Nedenfor vil vi forklare mere om, hvilke produkter det kommer til udtryk i, samt hvordan det ser ud.
I hvilke produkter kommer variationen til udtryk? Og hvordan?
Et eksempel på et produkt der kan variere, er vores Concealer Duo. Det kan være, at den første du har fået var glat i overfladen og havde en helt blød og ensartet konsistens, hvorimod den nye du har fået, har små klumper i sig. Og det skyldes simpelthen, at sheasmøren kan ændre sig alt efter vind og vejr. Det er det samme som med citroner eller avokado, og alt andet fra naturen faktisk. Størrelse og konsistens kan ændre sig, og det synes vi er ret så charmerende.
Derfor er det enormt vigtigt for os at sige, at produktet og funktionaliteten ved produkternes forskellighed er præcis det samme på trods af, at det visuelle udtryk kan være anderledes.
Vi håber, at du ligesom os ser charmen i det naturlige og stadig nyder at bruge dine Miild produkter.
Hvis du har nogle spørgsmål til dine produkter, er du altid velkommen til at skrive til os herinde eller på shop@miild.dk
Gode tanker herfra ♡
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!