Så du også Kontant PÅ DR: Afsnit 4. ’Ren, naturlig og allergifremkaldende’?

NB! Vores mål med dette indlæg er at skabe fokus på allergi og behovet for stærkere lovgivning vedrørende brugen af allergifremkaldende ingredienser i skønhedsprodukter.

D. 31. marts, 2021 satte forbrugermagasinet Kontant fokus på en af kosmetikindustriens grimmere sider, da Danmarks Radio viste afsnittet: ’Ren, naturlig og allergifremkaldende’.

Introduktionen til programmet lyder, som følger:
“Magiske planteekstrakter, aromaterapi og 100 procent økologi. Cremeproducenterne lovpriser naturen til skyerne, og vi tror på dem. Men naturen er ikke nødvendigvis god, og naturlige parfumestoffer kan resultere i allergi for livet. Jacob Kragelund undersøger den magtfulde skønhedsindustri og spørger producenterne, hvorfor de ikke fortæller os, hvor meget parfume der er i deres cremer.”

Afsnittet rørte alle i Miild, og vi håber inderligt, at du vil se det.

Programmet italesætter en af de mange problemstillinger, Miild kæmper for at gøre noget ved. Journalisten Jacob Kragelund lykkes med, at beskrive den ansvarsløshed store dele af kosmetikbranchen har over for forbrugeren. Vi ser bl.a. hvor store personlige omkostninger, denne ansvarsfralæggelse har for talrige mennesker.

Programmet følger et par kvinder, der har udviklet allergi (hudallergi) som følge af anvendelsen af parfumeholdige kosmetiske produkter. De allergiske reaktioner vi ser hos kvinderne er voldsomme og invaliderende for deres liv.

Disse kvinders historier rører os dybt i Miild, da deres historie også er vores.

Af den grund er vi nødt til at reagere, hvilket vi gør med dette indlæg. Vi opfordrer dig kraftigt til at se programmet selv, men vil i det følgende sætte fokus på eksperternes og kosmetikbranchen udtalelser, hvilke opsummerer problematikken i branchen. Derfor håber vi inderligt, at du vil hjælpe os med at dele disse budskaber.

Vil naturen dig altid det bedste?

Programmet gennemgår indledende en række af de påstande og mærkater, kosmetikbranchen anvender på produkter for at overbevise dig om, at produkterne er sikre for dig, sunde for huden og gode for miljøet.
Mærkater som; naturligt, mildt, rent, økologisk, fri for kemi, naturlige planteekstrakter, håndplukket, og ikke kemisk fremstilledt, er bare nogle af de, der nævnes i dokumentaren.

Problemet er, at disse mærkater ikke er nogen garanti for, at produkterne er hverken sunde eller sikre.

Dette understreges af Mette Sommerlund (Overlæge: Institut for hud og kønssygdomme ÅUH), der udtaler om producenternes mærkater og forbrugerens opfattelse:
Det er jo en romantisk forestilling om, at naturen vil en det godt, og det vil naturen ikke altid. Der er masser af giftstoffer i naturen, og der er masser af parfumestoffer, som det handler om her. Det lyder skønt og naturligt, men det er ikke særligt sundt for huden, fordi man altså kan udvikle allergi eller udløse eksisterende allergi.

Et af programmets allervigtigste pointer bliver altså, at naturlig parfume er mindst lige så allergifremkaldene, som parfume der er fremstillet kunstigt i et laboratorie.

Dette uddyber Professor og Dr. Med Jeanne Duus, (leder af videncenter for allergi:
Kroppen kan ikke se forskel på, om det stof (parfume) oprindeligt er udvundet af planten eller er lavet syntetisk i et laboratorium.

Som opfølgning, stiller Kragelund følgende spørgsmål:
Så hvis man som producent ligesom markedsfører sig med, at det naturlige skulle være bedre end det kemiske, så har man enten misforstået noget, eller også så fortæller man ikke forbrugeren hele sandheden

Til det svarer Duus:
Ja, når det gælder allergi, så er det sådan det forholder sig. Det naturlige er fuldstændigt lige så allergifremkaldende som de identiske stoffer, der kommer fra et laboratorium.

Allergi – 1 ud af 4 kvinder i Europa udvikler hudallergi

Desværre er dette ikke noget lille problem, og det går kun den gale vej, når vi ser på, hvor mange mennesker der udvikler hudallergi.

Duus tilføjer:
Vi ser en stigning på 25-30% i parfumeallergi.

Dette er yderligere understøttet af et europæisk studie fra 2015(1), der konkluderer, at mere end hver fjerde kvinde udvikler kontaktallergisk følsomhed. Mange af de stoffer som er årsag til reaktionerne findes i kosmetiske produkter.

I programmet er der primært fokus på de skadelige konsekvenser ved anvendelse af parfumestoffer. For god ordens skyld vil vi påpege, at parfumestoffer på ingen måde er de eneste stoffer, der er problematiske på det kosmetiske marked. Der er lige så store udfordringer med tilsætningsstoffer og urenheder i naturlige ingredienser. Det er vigtigt for os at understrege, da disse ugennemsigtigheder, for os at se, er lige så vigtige at få frem i lyset.

Hos Miild mener vi ikke, at de nuværende love, og de skadelige ingredienser der tillades i skønhedsprodukter, afspejler vores tids viden på området. Lovene afspejler ej heller behovet for at beskytte forbrugerens sundhed eller håndtere klimaforandringer.

Årsagen er desværre økonomisk. I 2019 var det globale marked for kosmetik ca. $380 milliard (2). Dette giver kosmetikindustrien stærke profitable incitamenter til at beholde tingene, som de er.

Dette uddyber Jeanne Duus også i programmet. Duus har siddet i EU’s ekspertgruppe (SCCS), der bl.a. vurderer reglerne for anvendelse af parfumestoffer i kosmetiske produkter (3).

På baggrund af SCCS’s anbefalinger, har EU udarbejdet en liste med de 26 mest problematiske parfumestoffer. EU kræver, at det skal fremgå tydeligt på et produkt, hvis et leave on produkt (som en creme), indeholder en af disse 26 parfumestoffer på mere end 10mg/kg. I wash off produkter (som en rens) er det 100 mg/kg.

I programmet nævnes det, at der findes flere end 3.000 parfumestoffer. SCCS vurderer, at der burde defineres grænseværdier for, hvor stor en koncentration af parfume, der tillades i forbrugerprodukter.
SCCS anbefaler, at der sættes en øvre grænse for parfumestoffer der er vurderet særligt risikable for forbrugeren, på 100 mg/kg (4). I deres rapport skriver SCCS:

“It is important to stress that this general threshold, although limiting the problem, does not preclude that the most sensitive segment of the population may react upon exposure to these levels. Hence, this threshold does not remove the necessity for providing information to the consumer concerning the presence of the fragrance substance in cosmetics.” (4)

Om SCCS’s anbefalinger uddyber Duus:
Parfumeindustrien og kosmetikindustrien har været meget utilfredse med det, så de rejste spørgsmålet over for kommissionen, om den liste ikke skulle være mindre. Så nogle af dem skulle slettes, og derfor igangsatte kommissionen en ny ekspertgruppe og de kom frem til, at hvis man gik litteraturen grundigt igennem, så var der faktisk rigtig rigtig mange flere (end de 26), som man kendte til gav allergi hos mennesker.

På trods af de gentagende anbefalinger af en grænseværdi på 100mg/kg, har EU ladet sig påvirke af lobbyister og tilladt, at industrien selv kan bestemme grænseværdierne. Programmet specificerer ikke, hvad der menes med ’industrien’, men vi antager, at der hentydes til The International Fragrance Association (IFRA)(5)

Et eksempel, Kontant fremhæver, er parfumestoffet Geraniol, der vurderes problematisk af SCCS. Her har industrien sat en grænseværdi på 12.000 mg/kg, altså hele x120 højere end SCCS’s generelle anbefaling.

Til dette siger Duus:
Det er en meget magtfuld industri (kosmetikindustrien) i Europa – det er et meget usædvanligt skridt, at man (EU) tilsidesætter den ekspertudtalelse man selv har bedt om.

Senere i programmet spørger Jacob Kragelund:
Hvis man vil kunden det bedste, hvorfor putter man så stoffer som står på EU’s liste over allergifremkaldende stoffer i?

Til det svarer Duus:
Det har jeg faktisk ikke noget godt svar på.

Kragelund følger op og spørger:
Kan man forstille sig, at producenter ikke ved det her?

Til det svarer Jeanne Duus
Jeg tænker, at det er almen viden, så det burde de vide det her.

Industriens mangel på transparens

Den manglende transparens er altså muligvis god for kosmetikindustriens profit, men sandsynligvis skadelig for dig.

Mangel på gennemsigtighed er netop et af de problemer, vi i Miild forsøger at sætte fokus på. Vi har gjort det til vores fælles mission at insistere på større bevidsthed om allergivenlighed, bæredygtighed samt kærlighed til og ansvar for naturen. Vi er ikke tilfredse med de krypterede ingredienslister og ugennemskuelige produktbeskrivelser. Alle har ret til at vide, hvad de påfører deres hud, og det skal snarere være en selvfølge end en udfordring at føle sig tryg i valget af skønhedsprodukter.

Problematikken understreges yderligere, da Kragelund senere i programmet ringer Helle Fabiansen (Administrerende direktør, kosmetik og hygiejnebranchen) op.

Kragelund fremlægger eksperternes vurdering for Fabiansen, der svarer over telefonen:
Jeg repræsenterer dem der anvender de her stoffer (kosmetikproducenter og -forhandlere), jeg repræsenterer jo ikke parfume-industrien (…) der er regler for, at man skal deklarere stofferne og så er den jo ikke så meget længere (…) Men indtil der kommer nogle regler eller retningslinjer for det, så må man ligesom forholde sig til den lovgivning, der nu er. (…) Mine medlemmer overholder de regler der er, og at en lille dansk producent, at de skal gå foran og sige, at nu skal vi lade være med at putte noget i, fordi en ekspertgruppe i EU siger noget, det er måske også lige at stramme den.

Det kommer nok ikke som et chok for dig, at vi hos Miild ikke er enige med Helle Fabiansen.

Vi er selv en lille virksomhed med en kæmpe vision, og den forsætter vi med at insistere på.
“Never doubt that a small group of thoughtful, committed people can change the world. Indeed, it is the only thing that ever has.” – Margaret Mead.

Hos Miild har vi forståelse for, at vores kollegaer i industrien ikke nødvendigvis tager deres produkter af markedet, og vi erkender også, at de store internationale spillere er nødt til at få øjnene op og tage mere ansvar, men det fratager ikke os små producenter fra det moralske ansvar, der ligger i at sørge for, at vi ikke vildleder kunderne i jagten på profit.

På Kosmetik og Hygiejne branchens hjemmeside står følgende skrevet:

”Forbrugernes sikkerhed er vores medlemmers førsteprioritet, når nye produkter udvikles og markedsføres.”

Vi må konstatere, at vi hos Miild ser anderledes på, hvad det vil sige at have forbrugerens sikkerhed som førsteprioritet.

Vi mener, at vi har et moralsk og etisk ansvar for at prioritere forbrugerens sikkerhed højere end den laveste fællesnævner – lovene og reglerne på området.

En af de mest grundlæggende udfordringer i kosmetikindustrien er manglen på transparens, der gennem dokumentaren gentagende gange understreges. Dette fastslås da Kragelund interviewer, Kemi Professor Karl Anker Jørgensen. Da Jørgensen læser en ingrediensliste udtaler han som reaktion:
Der er rigtigt mange ting, jeg som kemiker skal bruge noget tid på at finde ud af, hvad det er for noget.

Kragelund følger op med spørgsmålet:
Du er kemiprofessor, og du har problemer med ingredienslisten? (…) Hvad tænker du så, Hr. og Fru Danmark har?

Til det svarer Jørgensen:
Ja, tror også, de har en udfordring eller to.

Certificeringernes afgørende betydning

Afslutningsvist påpeger Kontant betydningen af 3. parts certifikaterne Den Blå Krans og AllergyCertified. Her kommer vi til det vigtigste budskab, og det vi håber, du tager med dig videre. Det er tydeligt, at kosmetikbranchen ikke kan regulere sig selv, hvorfor 3. parts certificeringerne er så vigtige for dig som forbruger.

Hos Miild har vi knoklet for at leve op til AllergyCertified, Svanemærket og ECOCERTs kriterier. Det ligger der et kæmpe arbejde i, men vi gør det, for at du som forbruger kan have tillid til, at vores produkter er valideret af uafhængige eksperter. Det er vigtigt, at vi ikke underspiller betydningen af 3. parts certificeringer. Når vi negligerer betydningen af den umage, der ligger i at få uafhængige eksperters vurderinger, da bliver det umuligt for dig at få øje på dem, der går ekstra langt for at sikre dig som forbruger.

Hos Miild ønsker vi at skabe øget gennemsigtighed. Vi er ikke ude på at pege fingre, men føler et ansvar for at råbe op og være med til at højne branchens standard. Vi gør os umage i alt vi foretager os, men er også bevidste om, at vi kan komme til at begå fejl undervejs. Derfor håber vi du og andre vil give os feedback og fortælle os, hvor vi kan blive bedre. Sammen flytter vi grænserne for skønhedsbranchens allergivenlighed, bæredygtighed og brugertryghed.

Bliv endnu klogere på allergi i kosmetik her

Kilde 1: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/bjd.14167
Kilde 2: https://www.alliedmarketresearch.com/cosmetics-market
Kilde 3: https://ec.europa.eu/health/scientific_committees/consumer_safety/members_committee_en
Kilde 4: https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/scientific_committees/consumer_safety/docs/sccs_o_073.pdf
Kilde 5: https://ifrafragrance.org/safe-use/library
Kilde 6: https://www.kosmetikoghygiejne.dk, besøgt d. 22 april, 2021