Lip Love – flotte og fyldige læber
Endelig har vi for alvor smidt mundbindene. Det har givet os lyst til at fokusere på alle de smukke læber, der har været gemt af vejen gennem lang, lang tid. I dette blogpost giver vi dig vores bedste tips og tricks til, hvordan du fremhæver læberne på smukkeste vis og faktisk kan få dem til at syne en hel del fyldigere nemt og hurtigt.
Guasha- og fingermassage af læberne
En naturlig måde at få fyldigere læber er ved at få blodcirkulationen sat i gang. Det kan en guasha hjælpe med. Du skal bruge en guasha med en takket side. Denne type massage skaber fylde og er faktisk også med til at modarbejde rynker omkring læberne.
Brug herefter den glatte side af guashaen til at løfte mundvigen. På den måde modarbejder du nedadgående mundvige.
Efterfølgende er det fingrene, du skal have gang i. Først tager du fat om begge læber og masserer frem og tilbage. Du kan også tage fat på indersiden af læben og massere løs. Hvis du mærker små knuder, så tag fat i dem og massér dem godt og grundigt. Det er spændinger, der kan løsnes. Afslutningsvis er det en rigtig god ide at blæse luft ud mellem læberne – det både afspænder, hjælper blodcirkulationen og skaber fylde. Gør det så meget du kan, i sofaen om aftenen, i bilen på vej på arbejde eller hvad der lige passer.
Tanja viser dig her, hvordan du gør det hele:
Brun eyeliner på læberne
Mange af os har sparsomt pigment i læberne, særligt læbekanterne kan have tendens til at være lidt lysere, end vi måske kunne ønske os. Men det er der et super simpelt og effektivt råd for. Du kan nemlig bruge en brun eyeliner til at markere læbekanten med. Den mørke farve får læberne til at se markant fyldigere ud og fremhæver munden på fineste vis. Påfør et let lag 02 Brown Limpid langs kanten og blend det blødt ud med en lille pensel. Du behøver ikke at overline læben, men blot give den et mørkere pigment i kanten og voilà, fine fyldige læber.

Lipgloss
Lipgloss er altid en god idé i forbindelse med at skabe fokus på læberne. Hvis du har mod på at prøve eyelinertricket, fungerer 01 Posy også smukt som prikken over i’et. Den mørkere kant og rødmende midte giver virkelig et voluminøst og lækkert look.

Læs mere om vores dejlige lip gloss 01 Posy her.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!