Lymfedrænage
Et af vores ultimative beauty tips er at gøre lymfedrænage til en del af din daglige rutine. Lymfedrænage er enormt enkelt, når først man ved, hvordan man gør og tager kun fem minutter. Hvis ikke du har lyst til at gøre det hver dag, kan det også indføres som selvforkælelsesritual en gang imellem. Det føles lækkert og luksuriøst at dræne lymferne og resultaterne ses lynhurtigt. Hvis du er nysgerrig på lymfedrænage, forklarer vi her lidt om lymfesystemet, hvorfor vi dræner det og hvordan man gør. God fornøjelse.
Hvad er lymfesystemet?
Mellem cellerne i kroppen florerer en type væske kaldet interstitiavæske. Væsken kommer fra blodårerne og indeholder bl.a. en masse næring og ilt, der optages af cellerne. Væsken optager derudover affaldsstoffer fra cellerne. En del af væsken bliver ført tilbage til hjertet gennem blodbanerne. Den resterene del af væsken føres tilbage til blodbanerne gennem lymfesystemet. Når væsken optages her, kalder vi den lymfevæske. Denne føres gennem lymfekarrene ud til lymfeknuderne, hvor immunforsvarsceller aktiveres, hvis væsken bærer på nogen form for bakterier eller virus. Fra lymfeknuderne transporteres væsken via to store vener tæt ved kravebenet tilbage til blodet igen.
Hvorfor dræne lymferne?
Vi dræner lymfesystemet for at hjælpe væsken den rigtige vej ud i blodet igen. Lymferne i ansigtet kan ind imellem have lidt svært ved at dræne sig selv, så hvis du oplever indkapslinger og urenheder, kan det være en af grundende. Hvis vi får tilstoppede lymfeknuder/baner, indsamler der sig altså bakterier under huden, hvilket kan resultere i udbrud og urenheder. Derfor er det en fordel for huden at hjælpe lymfesystemet på vej ved at trække/rulle med en gua sha eller en skinroller hen over huden, for dermed at tvinge væsken den rigtige vej ud i blodbanerne.
Hvordan dræner man lymferne?
Du kan enten bruge en gua sha sten eller en skinroller til at dræne lymfesystemet. Det er samme princip og effekt, men lidt forskellige ting, du skal være opmærksom på. Gua shaen har lidt flere regler, du skal være opmærksom på, men alle kan bruge både den ene og den anden metode, det er ikke svært.
Lymfedrænage med skinroller
Med en skinroller kan man næsten ikke gå galt i byen. Der er hverken noget med tryk eller placering af rullen, du skal være opmærksom på. Du holder den bare blidt mod huden og ruller den langs ansigtet.
Du starter altid med at åbne op for lymfesystemet ved at rulle frem og tilbage under kravebenene for at åbne op for lymfesystemet. Forsæt med at åbne op for systemet og sætte gang i blodcirkulation ved at rulle op og ned ad hals og nakke. Påbegynd herefter lymfedrænagen oppefra. Rul fra midten af panden og ud mod siden af ansigtet med 7-10 gentagelser.
Forsæt fra midten af ansigtet ud mod siden hele vejen ned fra pande til hage. Gentag proceduren på modsatte side af ansigtet. Grunden til at vi dræner fra midten og ud mod siden af ansigtet, er fordi vi skal hjælpe affaldsstofferne ud mod lymfeknuderne, der hovedsageligt er placeret ved øret og langs kæbelinjen. Når du har drænet begge sider fra midten og ud er det afgørende at huske at dræne alle de affaldsstoffer, du netop har ført ud mod siden, ned langs ansigt og hals mod kravebenet. Ved kravebenet sidder de to store vener, der fører væsken videre ud i blodet igen. Hvis du springer dette step over, risikerer du, at bakterierne blot sætter sig i siden af ansigtet i stedet.
Lymfedrænage med Gua Sha
Hvis du bruger en Gua Sha er det vigtigt at påføre en olie, inden du går i gang. Gua Shaen skal kunne glide let hen ad huden og ikke have for meget modstand. Derudover skal du sørge for at placere stene med den brede flade så fladt mod huden som muligt. Trykket skal være ganske blidt.
Du starter altid med at åbne op for lymfesystemet ved at trække Gua Shaen frem og tilbage under kravebenene for at åbne op for lymfesystemet. Forsæt med at åbne op for systemet og sætte gang i blodcirkulation ved at køre op og ned ad hals og nakke. For Gua Shaen gælder de samme regler som skinrolleren i forhold til at transportere affaldsstofferne ud og ned. Med Gua Shaen kan det dog være nemmere at gøre i en glidende bevægelse, hvor du trækker fra det givne sted i midten af ansigtet, ud mod siden og ned i samme bevægelse, da man nemt kan vinkle stenen, så det giver mening i én enkelt bevægelse. Husk hele ansigtet, selvom Gua Shaens flade er større end skinrollerens. Ved brug af Gua Sha kører du ligesom ved skinrolleren 7-10 gentagelser.
Bonusinfo
- Du kan sagtens opleve at blive rød på både bryst og ansigt, når du dræner. Det skal du ikke være bange for. Det er faktisk bare blodcirkulationen og lymfesystemet, der går i gang med at arbejde.
- Du skal helst dræne hver aften, for at se vedvarende resultater. Jo oftere du gør det, jo hurtigere vil du også opnå effekt.
- Det er en rigtig god idé at drikke vand efter, du har drænet for at opretholde en konstant balance mellem væske og affaldsstoffer i blodet. Når du har drænet, har du ført affaldsstofferne væk fra lymfesystemet og ud i blodet for at rense ud. På dette tidspunkt har du altså ekstra affaldsstoffer i blodet. Det er der ikke noget farligt i, du skal bare også sørge for at indtage rigeligt væske.
Vi håber I har mod på at gå i gang med lymfedrænagen. Del endelig billeder af jeres resultater, og stil yderligere spørgsmål, hvis I brænder inde med nogle, i kommentarfeltet.
Ønsker du at vide mere om ansigtsolier og brugen af dem. Så læs her de mange måder du kan bruge dem på.

Trackbacks & Pingbacks
[…] her for at læse om lymfedrænage som også kan hjælpe din […]
[…] Her oplever man typisk at have enkelte helt fine linjer, måske har du smilelinjer omkring øjnene eller et par linjer i panden. En god renserutine er typisk vigtigt i denne alder, da huden stadig kan være en smule hormonel, og have brug for beroligelse. Hvis du oplever hormonelle udbrud, er et rigtig godt tip at forsøge sig med lymfedrænage, der hjælper lymfesystemet med at få affaldsstofferne arbejdet den rigtige vej ud gennem kroppen. Læs mere om lymfedrænage her. […]
[…] Giv dig selv noget kærlighed med lymfedrænage. Klik her […]
[…] Et af mine yndlings beauty tips er gua sha massage – en gammel kinesisk tradition, hvor du masserer dit ansigt med en gua sha sten, der er lavet af forskellige slags krystaller såsom jade eller rosa kvarts. Jo mere du masserer dit ansigt, jo finere og renere hud får du. Du vil også opleve, hvordan massagen sætter gang i blodcirkulationen og lymfesystemet og dermed tilfører huden glød. Massér dit ansigt hver aften inden sengetid to uger op til dit bryllup, og du vil se en enorm forskel. Læs mere omkring emnet her. […]
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!