Makeup til moden hud
Er du også i tvivl om, hvordan du bedst muligt bruger vores makeup på en moden hud? Hvordan skaber man en naturlig, men dækkende base? Hvordan løfter man ansigtet og skal man helt undgå shimmer? Alt dette får du svar på her, hvor Tanja viser en smuk og naturlig makeup til moden hud på smukke Ann, 51 år
Makeup base til moden hud
Det første, du skal have fat i, er en Concealer Duo og en Facial Mist. Du sprayer misten på penslen for at få en endnu mere blød og cremet tekstur på concealeren. For det mest naturlige resultat bruger du Skin Blender Brush i cirkelbevægelser med et medium tryk. På denne måde får du dækket karsprængninger og korrigeret uregelmæssigheder, uden at det bliver for tungt og sætter sig i linjerne.
For at lysne op og løfte øjet bruger du udelukkende den peachy nuance i Concealer Duoen og påfører med en mindre børste, såsom Blender Brush, inde omkring øjenkrog og øjenlåg. Læg eventuelt en lille smule af den gullige nuance henover til sidst for den perfekte farve.
Hvis du har ekstra røde områder, kan du gå ind med den gullige farve alene og korrigere disse.
Så nemt får du skabt en smuk og naturlig base til den modne hud.
Løft ansigtet
For at skabe harmoni i ansigtet er det næste, du kan gøre at benytte Eyeshadow and Eyebrow Kit til at fylde brynene ud, der hvor der eventuelt mangler lidt hår eller volumen. Læs med her for en trin for trin guide til smukke, naturlige bryn.
Det næste, du gør brug af, er et trick, der får det til at synes som om ansigtet løftes. Her går du ind med det samme kit, du brugte i brynene og markerer globen.
Start med ved brug af Eyeshadow Brush at påføre den lyse farve på hele øjenlåget som en primer. Herefter påfører du den brunlige nuance, du ønsker, og kører med helt let hånd i vinduesviskerbevægelser hen over globen. Her bruger du Blender Brush.
Hvis du er i tvivl om, hvor du skal placere skyggen, kan du med åbne øjne kigge dig selv direkte i spejlet og markere, der hvor globen er, så du er sikker på at påføre produktet rigtigt, når du lukker øjet.
Til den modne hud er vores blush 02 Beige Aura en sikker vinder, fordi den markerer ansigtet og skabe skygger lige netop de steder du ønsker. Dette har også en løftende effekt på ansigtet. Samtidigt tilfører Beige Aura ansigtet en smuk glød. Benyt Multi Cheek Brush til dette step.
Highlight
For dig med en moden hud kan en bekymring måske være at bruge shimmerprodukter, idet de kan have tendens til at sætte sig i linjerne og fremhæve andet end det vi ønsker.
Fordi vores highlighter har så små glimmerkorn, bør den ikke sætte sig og virke fremhævende på linjerne.
Påfør ganske lidt med spidsen af Multi Cheek Brush på det øverste af kindbenene for at løfte dem og i øjenkrogen for at åbne øjet fint op.
Afslut med mascara.
Voila, vi håber du kan lide det.
Kan alle bruge de farver der nævnes
Det lyderspændene
Jeg oplever desværre ofte, at jeres mascara og jeres eyeliner gør mig mørk under øjnene selv efter få timer. Jeg har forsøgt at bruge og undgå forskellige produkter. Jeg bruger bl.a. jeres concealer duo og jeres mineral pudder. Hvad skal jeg gør jeg mon forkert?