Makeup trends 2018

Hvilke makeup trends ser vi i 2018?

Makeup trends i år handler meget om lækker hud, masser shine og glow, og så handler det især om, at fremhæve de smukke træk, vi hver især har fået med os fra naturens side. Og hvis der er noget vi er vilde med, så er det kombinationen i at bruge det naturlige og tilføre det masser shine og glow.

Vi elsker at blive inspireret og finder især vores inspiration fra modemagasiner, catwalken, pinterest og gennem de sociale medier. Vi elsker at være kreative og bruger meget tid på, at lege med nye trends og tendenser, både på os selv, men også på hinanden. Vi hygger os så meget med, at skabe nye looks, afprøve nye metoder og tænke ud af boksen. Det er i den kreative proces vi udvikler os, bliver dygtigere og hele tiden holder os opdateret på, hvad der rør sig indenfor makeuppens verden.

Vi har nedenfor givet tre eksempler på de makeup trends, vi synes, der dominerer 2018 allermest og som vi personligt selv, er helt vilde med. De kan virkelig noget på hver sin måde. De skaber vidt forskellige udtryk, men arbejder ud fra samme udgangspunkt, nemlig at fremme de smukkeste træk ved ansigtet.

What’s not to love about that ♡

Eau Naturelle

Med dette look er det farvel til hardcore contour. Nu skal vi fremhæve lækker hud og highlighte alle de smukke træk i ansigtet, i stedet for at ændre ved at konturere. Brug en lille smule bronzing pudder og hav dine bryn velformede. Brug en smule farve, fx vores Øjenskygge- og Øjenbrynskit Light earth, der er rigtig god til dette look, fordi den giver en naturlig farve, men stadig skaber dybde i dine bryn. Light Earth passer til alle, og du vil blive overrasket over, hvor mørk den er in action.

Tip: Brug eventuelt lidt læbepomade til at sætte dine bryn på plads. Du vil blive overrasket over, hvor meget det ren faktisk vil gøre for dit look. Vi er selv rigtig glade for, at bruge den hjemmelavede læbepomade fra NaturligOlie. Opskriften indeholder både sheasmør, bivoks, jojoba- og ricinusolie. Den giver masser fugt og har den fineste glans. Den er fast i konsistensen, som gør den helt perfekt at bruge i øjenbrynshårene, fordi den er nem at arbejde med og så fedter den ikke hårene. For at skabe glød og liv kan du også komme læbepomaden fra SARD på læber og kindben. Den er et must have i din beauty bag!

Sunkissed Lids

Solkysset øjenlåg kan virkelig være smukt og er også en af de helt store makeup trends, vi ser i 2018. Især hvis du bruger samme produkt på dine kinder, som på øjenlågene. Det skaber en urolig lækker sammenhæng og får dit ansigt til at se harmonisk ud. Brug dine blush farver. Peach Pellucid og Cherise Splendid er især gode til dette look. De er også rigtig smukke at blande sammen. Prøv dig lidt frem og se, hvilken eller hvilke farver du bedst kan lide til din hudtone.

Brug eventuelt lidt highlight el. bronzer for at fremhæve det solkysset look.

Shine baby, shine

Brug en masse bronzer Apricity og highlight Gloaming sammen, eller hver for sig.

Du kan med fordel bruge disse produkter sammen med en facemist. Det skaber mere intensitet i farven, giver glød og tilfører masser liv til ansigtet. Det er simpelt og lækkert på en og samme tid.

Vi elsker shine og kan slet ikke få nok af det! Især ikke i de her lækre sommermåneder, hvor vi er så heldige, at have mange dejlige solskindage. Kombinationen af en lækker solbrun sommerhud med shine og glød på dine øjenlåg, er en af vores klare favoritter og uden tvivl en af de største makeup trends, vi har set i 2018.

Du kan også bruge produkterne på kinderne. Men husk ikke at bruge for meget, så det primært er dine øjne, der er i fokus. Det er en god hovedregel altid kun at have ét fokusområde. Det skaber ro og sammenhæng i ansigtet.

Vi håber, at du er blevet klogere på 2018’s makeup trends og vil lade dig inspirere til, at lege med din makeup derhjemme.

Vi ønsker dig den dejligste sommer ☀️

Med kærlighed,

Tine og Tanja ♡

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.