Guide til vores fire tårefaste mascaraer
Vi har endelig lanceret vores originale mascaraer Volume Bulbous og Length Inordinate i samme tårefaste formel som Extent Oculus og Define Eesome. Vi har altså hele fire forskellige mascarabørster i vores sortiment nu, og håber de fleste kan finde en yndling i blandt. Hvis du er nysgerrig på de fire børster og hvordan du bedst arbejder med dem eller bare er i tvivl om hvilken, der passer bedst til dig, så følg med her. Alle vores sorte og tårefaste mascaraer har samme ingrediensliste, som består af rene, nænsomme og plejende råvarer.
Length Inordinate
Vores længdemascara er den eneste med gummibørste. Længdebørsten fungerer lidt som en kam og påføres bedst ved at lægge hovedet tilbage og rede produktet på. Den er nem at styre og giver et naturligt look. Længdebørsten giver dig lange adskilte vipper. Et godt trick til ekstra længde er at presse produktet på det yderste af vipperne. Det giver produkt på vippespidserne, der ofte er lidt tyndere og lysere og får altså vipperne til at synes længere. Læs mere om Length Inordinate.
Volume Bulbous
Vores volumenmascara har en nylonbørste i en meget klassisk form, der bliver spidsere ud mod enden. Det spidse hoved gør den nem at styre og fanger selv de helt små vipper i øjets yderkroge. Denne børste giver dig en masse effekt og volumen og fungerer rigtig godt ved at lægge hovedet tilbage og påføre i zigzagbevægelser. Den kan alt efter antal lag bygges op til den ønskede effekt. Volume Bulbous er både smuk alene og i samspil med de andre mascaraer. Læs mere om Volume Bulbous.
Extent Oculus
Extent Oculus har en nylonbørste i en speciel form, der er sjov at arbejde med og byder på mange muligheder. Denne børste giver dig en masse produkt på vipperne og skal ses som et værktøj, der kan bruges på mange måder. Den fungerer godt ved at lægge hovedet tilbage og påføre i zigzagbevægelser. Den kan vendes på alle leder og kanter og er derfor god til dig, der vil have flere funktioner i en enkelt børste. Det er en mascara, der giver en masse effekt. Læs mere om Extent Oculus.
Define Eesome
Define Eesome har en nylonbørste, der er en smule tykkere i midten og tyndere mod enderne. Den er god til dig, der har kortere vipper, da den går ind og definere de enkelte vipper en for en. Denne børste fungerer rigtig godt ved at lægge hovedet tilbage og påføre i zigzagbevægelser. Den giver et naturligt og defineret look. Den er nem at arbejde med og kan med sine spidse ender virkelig gå ind og fange selv de allermindste vipper. Læs mere om Define Eesome.
Vi håber du kunne finde inspiration i videoerne. Hvis du har spørgsmål må du endelig skrive en kommentar, så skal vi hjælpe dig bedst muligt. Du kan læse mere om den nye ingrediensliste her.
Har i planer om, at udvide farvevalget i mascara?
Det ville vaere dejligt med en moerkeblaa, graa eller lilla mascara.
Kære Kristina
Tak for din besked og interesse for andre farver af mascara. Vi arbejder konstant på at udvide vores sortiment, men lige nu er der ikke udsigt til de farver du nævner, desværre. Det vil formentlig også blive en udfordring i forhold til at få dem godkendt af vores certificeringer, som stiller skarpe krav til ingrediensudvalg.
Varme hilsner fra Miild
Hej.
Er den tårefaste mascara sådan en der skal fjernes med varmt vand? Den information kan jeg ikke finde nogen steder.
Vh Susanne