Miild udvikler skincare

Nu kan vi endelig løfte sløret for dig – og hvor har vi bare glædet os!

Det er med stor glæde og stolthed, at vi kan fortælle dig, at vi skal til at udvikle skincare. 

Efter mange år i beauty branchen har makeup og skincare altid været en stor del af vores arbejde som makeupartister, og vi ved, hvor vigtigt det er at have nogle gode hudplejeprodukter, for at makeuppen ligger smukt på huden hele dagen. 

Det er netop derfor, at vi nu er gået i gang med at udvikle vores eget, der kan leve op til de krav vi har ift. allergivenlighed, økologi og bæredygtighed. 

Til – og fravalg når det kommer til ingredienser og produkter

Vi har altid tænkt meget over, hvilke produkter vi puttede på kroppen, da vi altid har haft en meget holistisk tilgang til kroppen og derudover har været plaget af allergi i mange år. Da vi startede med at udvikle makeup, blev vi derfor kun endnu mere opmærksomme og bevidste omkring ingredienser og deres effekt på huden, samt de til- og fravalg der var vigtige at tage i forhold til dette. Det er blevet en livstil for os, og vi tænker meget over, hvordan vi kan udvikle så allergivenlige, økologiske og bæredygtige produkter, som muligt. Det er derfor vores mål at udvikle skincare ud fra samme filosofi, som vores makeup. 

Der er ingen tvivl om, at vi er nogle kæmpe beautynørder. Vi elsker skønhed, vi elsker makeup og vi elsker skincare – og for os, går makeup og skincare hånd i hånd.

Stor efterspørgsel på skincare produkter

At vi samtidig har haft så stor efterspørgsel på at lave skincare, fra alle jer der følger os, har kun bekræftet os endnu mere i, at det er den rigtige vej at gå – samtidig med at vi fortsætter udviklingen af makeupprodukter.

Det sidste stykke tid, har vi testet en masse forskellige skincare produkter og sammen med vores team kigget på en masse forskellige ingredienser.

Bliv medlem af Miild Member på Facebook

Vi har lavet en Miild Member gruppe på Facebook. En gruppe og et fællesskab hvor du har mulighed for at stille alle dine spørgsmål, komme med gode ideer, dele dine tanker eller byde ind med andre gode råd. Det er den hyggeligste gruppe er være en del af, fordi alle hjælper hinanden på kryds og tværs, og vejleder, samt deler deres erfaringer. Der er så meget kærlighed derinde, at man slet ikke kan lade være at være en del af fællesskabet. Det er i hvert fald vores opfattelse ♡

Derfor, hvis du ikke allerede er medlem, så kan du blive det ved at klikke her

Vi glæder os enormt meget til at udvikle skincare produkter sammen med jer, samt involvere og inkludere jer på denne fantastiske og meget spændende rejse.

De kærligste hilsner,

Tine og Tanja.

8 replies
  1. Karina says:

    Sikke en glædelig nyhed med Skincare produktet.
    Hvis jeg må komme med et ønske, så vil jeg høre om I kunne komme med en olie der hjælper på bindevæv, her tænker jeg specifikt på karsprængninger.
    Hilsner Karina
    Ps: Jeg er vild med jer omend jeg ikke er purung. I gør det så godt og jeg støtter jer rigtig gerne <3

    Svar
  2. Mona says:

    Rense produkt til sensitiv hud, med tendens til rossacea, rødme, karsprængninger. Er 50 år og bruger nu olie i ansigtet som creme. Efter i har anbefalet olier…virker og måske i skulle udvikle olier.
    Elsker jeres produkter.

    Svar
  3. Janne Ingemann says:

    Tillykke med jeres beslutning. Tror vi er mange der glæder os. Har I gjort jer tanker om muligheden for at lave små størrelse testere af de skincare produkter I, forhåbentligt snart, sender på markedet? Jeg er nemlig træt af at købe diverse cremer mv som jeg så finder ud af, at jeg ikke kan tåle. Er så glad for endelig at have fundet make-up jeg kan tåle. Håber også at det kommer til at gælde for jeres skincare ❤

    Svar
    • Camilla says:

      Hej Janne, tak for din besked.

      Det er dejligt med ønsker, og vi synes også det kunne være fedt at lave små produkter – også mega smart når man skal ud og rejse. Men, det er ikke noget vi starter med at lave. Vi prioriterer lige nu at få udviklet skincare produkterne.

      Derudover kan jeg fortælle dig, at skulle det være sådan, at du ikke kan tåle vores makeup eller skincare, så kan du altid skrive til os. For vi vil rigtig gerne bruge den viden, så vi kan finde frem til, hvad det er du slår ud af. Vi har et tæt samarbejde med AllergyCertified, som du også kan komme i kontakt med, hvis du ønsker det. Og vi giver selvfølgelig pengene retur, hvis du oplever en allergisk reaktion på vores produkter.

      Håber det gav mening. Ellers er du altid velkommen til at skrive til os igen.

      Kærlige hilsner Camilla.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.