Miilds manifest

Miilds Manifest

Vores store ambition har altid været og er, at udvikle skønhedsprodukter, som alle kan bruge med tryghed. Altid uden parfume, hormonforstyrrende stoffer eller anden skadelig kemi – produkter udviklet med omtanke for både dig og naturen. Vi ønsker, at du trygt kan lukke øjnene og vælge vores produkter uden at behøve at analysere ingredienslisten, men med fuld tillid til os, Miild. Dette skal være muligt for vores kunder, fordi det var vores eget behov. Vi følte os selv vildledte og savnede et produkt som Miild. Det har altid været kernen i Miild’s tankegang, og det er noget, vi ikke vil gå på kompromis med. Tværtimod.

Hvor er vi nu?

Vi vil mene, vi lykkedes! Vi har skabt produkter, som I kan bruge med fuld tryghed og tillid til os, og det er vi stolte af. Det berører os dybt, hver gang I fortæller os det. Den glæde, der lyser i jeres øjne, bekræfter os i, hvordan vi har bidraget til at skabe en hverdag, hvor Miild spiller en rolle. Især for jer med allergi der kan genkende, at hverdagen er blevet nemmere, smukkere og mere behagelig.

Vi vil aldrig stoppe med at udvikle produkter, som I trygt kan bruge – tværtimod. Vi vil fortsætte, fordi en stor del af vores mission er, at ændre hele skønhedsindustrien til det bedre. Vi ønsker at vise hele verden, at ren skønhed går hånd i hånd med høj kvalitet.

Nu tager vi endnu mere ansvar

På denne rejse har vi lært meget. Vi er blevet klogere, og derfor har vi nu valgt at hæve barren for, hvordan vi kan tage ansvar. Vi vil være innovative samtidig med, at vi lancerer produkter, der indeholder hudvenlige ingredienser, hvor helheden er afgørende. Helheden betyder gode ingredienser for både os, miljøet og dermed også de kommende generationer. Vi har derfor valgt at lave et manifest, som vi kan bruge som pejlemærke for at kunne realisere dette. Derfor vil vore nye manifest erstatte to ud af tre certificeringer på produktlanceringer i fremtiden.

I dette manifest vil vi fokusere på miljømæssig bæredygtighed. I kan læse meget mere om det på vores hjemmeside.

Med den viden og det team, vi har i dag, har vi lyst til at udvikle endnu flere fantastiske og rene produkter med gode ingredienser. Vi ønsker også at tage endnu mere kritisk stilling til vores emballage og hvor vi skaffer ting fra. Nu er det os, der skal tage det fulde ansvar inden for bæredygtighed, og på kommende produkter vil det ikke længere være en certificering, der sætter kravene. Vi vil sætte vores egne høje standarder og vise, hvilken standard Miild repræsenterer. Den beslutning glæder vi os meget over.

Det betyder dermed også, at I vil se en masse fantastiske produkter fra os inden længe. Til næste år, vil I opleve en række nye og spændende produkter. Nogle af dem vil have ny emballage, og udover det, ser vi ind i refills for at sætte barren endnu højere for os selv. Ambitionen er at lancere produkter, som vores community har efterspurgt i lang tid, med de samme rene ingredienser og høje kvalitet, som vi altid har stået for, og dem glæder vi os meget til endelig at dele med jer.

Vi glæder os over at have jer med

Vi er stolte af de høje ambitioner, vi har for os selv og beautybranchen, men når alt kommer til alt, ville vi ikke kunne klare det uden jer. I er en stor hjælp og betyder ufatteligt meget.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.