Palmeolie

Hvad er din første association, når du hører ordet palmeolie? Ikke manges første tanke vil være positiv, og det kan vi godt forstå, eftersom det har været en ekstremt omdiskuteret råvarer i mange år. Mest af alt pga. måden den udvindes, og hvad denne proces eventuelt kan have af konsekvenser for klimaet og vores klode. Vi vil med dette blogpost gå i dybden med, hvad disse problematikker går ud på, hvordan vi løser dem, hvorfor palmeolien også kan være en fordelagtig råvarer samt hvad Miilds tanker om og forbrug af palmeolie er. Rigtig god fornøjelse. 

Hvad er palmeolie?

Palmemolie bliver brugt i en bred vifte af hverdagsprodukter – alt fra læbestift til stearinlys. Mange fabrikanter foretrækker olien idet, den let blandes med andre olier og kan benyttes til at skabe produkter af varierende konsistens og karakteristika. 

Palmeolie er ikke kun ekstremt alsidig – den er også ekstremt produktiv med et udbytte, der er langt større end for andre vegetabilske olier. Pga. dens mange funktioner og billige pris er den i dag verdens mest forhandlede og konsumerede vegetabilske olie. 

Problemet er ikke selve varen, men derimod måden vi producerer den på. Det er derfor afgørende, at vi som producenter træffer kritisk bevidste valg. Der findes nemlig måder at producere olien både ansvarligt og bæredygtigt. Der er måder at undgå både skovrydninger og konvertering af naturlige økosystemer. For at den bæredygtige produktion af palmeolie bliver normen, skal virksomheder, der køber olien, være villige til at tage ansvar på fronten og lægge deres vaner om.

Det er desværre ikke så nemt, at man bare kan erstatte palmeolien. I hvert fald ikke på en bæredygtig måde. Det forholder sig nemlig sådan, at man skal bruge op til 10 gange så meget land ved produktion af andre olier for at få samme mængde udbytte som palmeolien giver. Det er ikke nogen holdbar løsning. 

Palmeolie er altså kommet for at blive, endda for at vækste. Dette giver anledning til bekymring for potentielt tab af biodiversitet og kulstofemmisioner. For at få plads til palmeolieplantager har man nemlig i vid udstrækning ryddet regnskove og dermed ødelagt levestederne for truede dyrearter som elefanter, orangutanger og tigere. 

Det er ikke kun regnskovene, men også tilstødende områder, der påvirkes negativt i forbindelse med implementeringen af nye palmeolieplantager. Fragmentering, kanteffekter og forurening er nogle af de udfordringer man står overfor. Ydermere frigiver omdannelsen fra skov til plantage store mængder kuldioxid, hvilket fremskynder klimaforandringer. Konsekvenserne er mange og listen er længere endnu. Derfor er det vigtigt, at vi tager sagen alvorligt og beslutter os for at gøre noget ved problemet. 

Hvad er ansvarlig palmeolie?

Som nævnt findes der en løsning på problemet. Det er faktisk muligt for palmeolieindustrien at være bæredygtig ved at standse konvertering af naturlige økosystemer. Men hvordan sikrer vi dette? 

Ifølge WWF er en af de vigtigste tiltag, at virksomheder tilslutter sig RSPO, og at producenter følger de standarder der her sættes. RSPO er en certificering, grundlagt i 2004. Med denne certificering gøres det nemt tydeligt hvilke virksomheder, der handler med ansvarlig palmeolie. 

RSPO sørger for den sikre produktion af palmeolie via forskellige tiltag, bl.a. forbud mod nye beplantninger på tørv, forbud mod brug af ild på RSPO-certificerede områder, et krav om at nye beplantninger ikke må forsage skovrydninger og meget mere. Ydermere sørger RSPO for ordentlige vilkår for de, der bor i områderne og de, der arbejder på plantagerne.  

De 7 principper 

  1. Behave ethically and transparent 
  2. Operate legally and respect rights 
  3. Optimize productivity, efficiency, positive impacts and resilience 
  4. Respect community and human rights and deliver benefits 
  5. Support smallholder inclusion
  6. Respect workers’ rights and conditions 
  7. Protect, conserve and enhance ecosystems and the enviroment 

Graderne af certificeret palmeolie

Der findes fire grader af certificeret palmeolie. Det vil sige forskellige grader af produktionens bæredygtighed. Det gør der fordi, man stadig har en masse arbejde at foretage på området, og det endnu ikke er muligt for alle at gøre brug af den mest bæredygtige type palmeolie. Men lidt har også ret, og derfor forholder det sig sådan i dag, at alle i en eller anden udstrækning har mulighed for at gøre deres palmeolieforbrug bæredygtigt

  1. Grad 
    Første grad er det man kalder at købe credits. Her benytter man faktisk stadig den ikke certificerede palmeolie, men betaler så RSPO erstatning og bidrager dermed til den videre produktion af bæredygtig palmeolie. 
  2. Grad 
    Anden grad er det man kalder Mass Balance. Det vil sige at man køber palmeolie fra et sted, der både behandler certificeret og ikke certificeret palmeolie. Mængderne af den certificerede og ikke-certificerede palmeolie balanceres altså og blandes sammen til et produkt. Så beregner man at den mængde af certificeret palmeolie, man får ind, er lig med den mængde af certificeret Mass Balance palmeolie man sælger.
  3. Grad 
    Tredje grad er det man kalder Segregated. Her adskiller man den certificerede palmeolie, fra den ikke-certificerede. Man får altså udelukkende certificeret palmeolie, men blandet fra diverse plantager.
  4. Grad 
    Fjerde grad er det man kalder Identity Preserved. Her ved man præcis hvorfra den certificerede olie kommer, og den blandes ikke med olier fra andre plantager. 

Miilds status og handlingsplan 

I år tog vi i Miild et vigtigt skridt på vejen mod et mere ansvarligt palmeolieforbrug, da vi blev en del af Dansk alliance for ansvarlig palmeolie. Det har vi gjort for at blive endnu klogere på, hvordan vi fremover kan bidrage positivt til forbedring på området samt hjælpe andre virksomheder, der ønsker at skifte den konventionelle palmeolie ud med den bæredygtige. 

Miild tror på transparens og kommunikation som de vigtigste redskaber i forsøget på at skabe forandring. Derfor ønsker vi at informere åbent omkring, hvordan vi har til hensigt at nå vores mål: 

  • Alle nye produkter, der udvikles, vil indeholde MB RSPO certificeret palmeolie. 
  • Mængden af RSPO-certificeret palmeolie i vores produkter: Vi arbejder mod udelukkende at bruge certificeret palmeolie i vores produkter. På nuværende tidspunkt har vi kun én ingrediens i vores produkter, der ikke er RSPO-certificeret. Vi regner med at realisere målet om udelukkende certificeret palmeolie inden 2023. 
  • Vi arbejder på at forbedre graden at certificeret palmeolie fra Mass Balance til Segregated. I øjeblikket er det ikke muligt at få segregeret certificeret palmeolie til kosmetiske produkter. Vi vil arbejde proaktivt med dette, for at vise producenterne af råmaterialerne, at der er et marked for bæredygtig palmeolie og dermed bidrage til, at alle kosmetiske mærker, får mulighed for at forbedre deres palmeolieforbrug.
  • Vi vil benytte vores viden til at informere kunder og forbrugere om certificeret palmeolie, og hvorfor dette er den rette vej at gå. 

Sammen med 28 toneangivende danske virksomheder, organisationer og myndigheder er vi gået sammen at gøre en fælles indsat for at gøre det nemmere for danskeren at undgå at bidrage til fældning af regnskov, når de køber ind. Vi hos Miild er stolte af at være en del af Dansk alliance for ansvarlig palmeolie og ser frem til at deltage i kampen for et mere ansvarligt og bæredygtigt palmeolieforbrug.

Miild.dk kan du se en oversigt over produkter med palmeolie og hvor stor en procentdel, der er certificeret af RSPO. 

Læs mere omkring ingredienser i Miild produkter her.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.