Parfumefri med Miljøstyrelsen
I kampagnen Parfumefri med Miljøstyrelsen hjælper vi med at sætte fokus på et stort problem
Kampagnen Parfumefri med Miljøstyrelsen som initiativtager, er en kampagne der er målrettet piger i alderen 13-16 år, som netop er blevet søsat . Denne kampagne sætter fokus på et stort problem vi har. Flere og flere piger og kvinder får parfumeallergi. Gennem kampagnen skal pigerne lære, at et parfumefrit liv er et bedre liv. Uden parfume i din hverdag mindsker du risikoen for at udvikle parfumeallergi. Du vil opleve at dine øjne er mindre irriteret, du undgår allergiske udbrud i form af eksem o.lign. og du får en pænere hud generelt.
Du vil også opleve en anden rigtig spændende ting og det er at skønhedsprodukter uden parfume er lige så gode og effektive (set i helhed BEDRE) end skønhedsprodukter med parfume. Parfume har ingen funktion end at det bidrager med duft. Derfor ser vi det som værende overflødigt. Og det gode er, at det er nemt at finde produkter uden parfume på hylderne. Selv i supermarkeder som REMA1000, Meny, Føtex og sågar Fakta er det muligt at finde skønhedsprodukter, som er parfumefrie og som har certificeringer. Så der er ingen undskyldninger. 🙂
Vi er glade for, at kunne hjælpe Miljøstyrelsen med at sætte fokus på dette problem. Det ligger os meget nært. Vi har nemlig begge parfumeallergi og ønsker ikke, at der er flere, der skal stå i den samme situation som os. For når du først har fået allergi for én ting, så er du tilbøjelig til at få flere allergener. Så tag valget nu og drop parfumen i din ansigtscreme, deodorant, bodylotion, hårshampoo og makeup. Skal du i ny og næ have parfume på, så sprøjt det på dit tøj og ikke direkte på din hud.
Læs og hør flere gode råd fra os og Miljøstyrelsen inde på deres side ved at klikke her.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!