Skønheden er giftig på TV2play

“Skønheden er giftig” – TV 2 play

I øjeblikket kører ”Skønheden er giftig” på TV2 play. En enorm interessant dokumentar om kosmetikindustrien, der skildrer mange af de problemer, USA har med deres kosmetiske produkter grundet sparsom lovgivning på området.

I Danmark og resten af EU er situationen heldigvis en anden. Vi har langt mere regulering på området, men synes alligevel, her i Miild, at emnet er vigtigt at belyse, da det for os både globalt og nationalt i al for høj grad overses.

I dette blogindlæg vil vi kort opsummere dokumentaren, fortælle lidt om de forskellige områder den berører, samt hvordan vi i Miild håndterer de pågældende problemer.

Dokumentaren opsummeret:

“Skønheden er giftig” fokuserer hovedsageligt på de mange søgsmål, der har været mod en af USA’s største kosmetikproducenter Johnson & Johnson. De mange sørgelige historier tager udgangspunkt i, at flere kvinder mener at have udviklet kræft i æggestokkene som brugsfølge af talcumholdige produkter i vaginalområdet. Ydermere fortæller dokumentaren om de mange stoffer, der er dokumenteret skadelige, men forsat er lovlige i USA. Her nævnes parabener, phthalater, asbest, bly, kviksølv, triclosan, coal tar dyes, tin, kræftfremkaldende stoffer, toluene, kobber, hormonforstyrrende stoffer og reproduktionsskadelige stoffer. Stoffer, som alle er dybt skadelige, og derfor forbudte i talrige lande kloden over. Hele problematikken bliver sat i perspektiv, ved at pointere, hvordan vi dagligt påfører huden utallige produkter, der uden vi tænker over det, kan være skadelige. Desværre bliver det i alt for mange tilfælde opdaget for sent. Børn er særligt modtagelige når det gælder hormonforstyrrende stoffer, idet de forsat er under udvikling. Det er derfor altafgørende, at vi gennem hele livet foretager kritisk bevidste valg, når det gælder kosmetiske produkter!

I dokumentaren testes påstanden om, at det vi smører på vores hud, har betydning for, hvad vi efterfølgende kan måle i vores krop. Over en længere periode tester en pige sit normale forbrug af produkter, holder efterfølgende en pause og sammenligner til sidst med brugen af naturlig kosmetik. Det er skræmmende hvordan indholdet i de produkter, hun bruger til daglig, kan måles direktes i hendes krop, og at tallet i perioden med brug af naturlige alternativer falder markant. Konklusionen bliver, at hvis man udsætter sin krop for skadelige stoffer over en længere periode, kan konsekvenserne desværre blive store og uoverskuelige.

Dokumentaren afsluttes med følgende citat [1:25:52]

“Jeg mener ikke det er forkert at farve sit hår og føle sig smuk. Det er ikke forkert at bruge makeup, man skal bare have et sundt makeup alternativ. Jeg burde være sikker på at jeg kan se sådan ud uden at skade mig selv. … Hvis vi kan starte samtalen, starte revolutionen imod disse giftstoffer, kan vi få den magt tilbage, vi allerede burde besidde.”

Denne tankegang taler til os i Miild, der hver dag kæmper for, at du kan vælge det sunde, trygge alternativ uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Asbest og Talcum:

En stor del af udsendelsen handler om talcum hvorom to problemstillinger fremhæves:

  1. Talcum kan indeholde asbest
  2. Talcum mistænkes for at kunne give kræft i æggestokkene.

Asbest kan i naturen forekomme i samme områder som talcummineralerne. Når man udvinder mineralet til talcum, er der altså en risiko for, at det kan være kontamineret med asbestfibre. En måde at afgøre hvorvidt dette er tilfældet, er ved at teste råmaterialet for asbest.

Det talcum, vi i Miild bruger, er testet vha. X-ray diffraction analysis, som testes direkte på råvaren. Hvis der er målt asbestfibre, må det ikke sælges. Dette måles hver evig eneste gang, der laves et batch ved producenten af mineralet. Normalt er det ikke noget, man i EU er bekymret for, da der er strenge krav på området, og endnu ikke er fundet asbest i kosmetiske produkter her. Der er derimod fundet asbest ved både ”Johnson og Johnson” og ”Claire” i USA. [Kilde 1] [kilde 2].

Et kritikpunkt ifbm. dokumentaren er, at det kan lyde som om, der sættes lighedstegn mellem kræft i æggestokkene og talcumbaserede kropspuddere. Der henvises her til en rapport fra IARC som kilde. Rapportens konklusion lyder som følger:

A small number of Working Group members considered the evidence to be inadequate. Despite these reservations, the Working Group concluded that the epidemiological studies taken together provide limited evidence of an association between perineal use of talc-based body powder and an increased risk for ovarian cancer.” [Kilde: 3]

Kropspuddere baseret på talcum, der bruges i vaginalområdet, mistænkes altså for at kunne øge risikoen for kræft. Dette er IKKE ensbetydende med, at alt talcumholdigt makeup er farligt, da risikoen umiddelbart opstår i forbindelse med brug i vaginalområdet. Det giver alligevel alvorligt stof til eftertanke.

Når lovgivningen ikke er nok:

En af årsagerne til at USA står i disse problemer i dag, skyldes den meget vage lovgivning på området. I dokumentaren beskrives det ved følgende citat [29:37].

Bogen … American Chamber of Horrors. Den omhandler hvor farlige kosmetiske produkter var i 1936. Det er vildt, for intet har forandret sig. Ikke særlig meget i hvert fald. Måden vi regulerer kosmetiske produkter på i dette land [USA], har ikke ændret sig siden 1930’erne.

Alle de kendte problematiske stoffer, der nævnes i dokumentaren, er allerede forbudt eller skrapt reguleret i EU, hvilket er med til at beskytte forbrugerne.

Et andet eksempel er dette, der understreger forskellen mellem stoffer, der er forbudt i USA kontra andre lande. [35:27].

EU forbyder 1394 stoffer, Canada 459 stoffer og USA 11.”. 

Derudover har man i EU en lang række paragraffer i lovgivningen, der er designet til forbrugerens fordel modsat virksomhedernes, hvilket er enormt vigtigt for sikkerheden, og noget vi er stolte over som producent at kunne leve op til.

Certificeringerne – Miilds selvskrevne lovgivning:

En sidste vigtig pointe, “Skønheden er giftig” fremhæver, er hvordan lovgivningen i USA ofte sker på bagkant af problemstillingerne. Det vil sige, at skaden allerede kan være sket. Dette gør sig desværre også gældende i EU. Her skal alle stoffer være dokumenteret skadelige, vurderet af SCCS, som efterfølgende giver en anbefaling til kommissionen, før der kan lovgives. Denne proces kan nemt tage årevis. Et par eksempler kunne være de 2 parabener, der viste sig at være direkte hormonforstyrrende eller konserveringsmidlet MI, hvor der udbrød en allergisk pandemi over for stoffet, før man tog det op.

Dokumentaren afsluttes som nævnt ved pointen, at man som forbruger bør kunne bruge kosmetiske produkter uden at bekymre sig om, hvad der er skadeligt for en. Dette er en af grundstenene i Miild og en af årsagerne til, at vi bruger så meget tid og energi på de certificeringer, vi har på vores produkter. En certificering er et sæt regler, der rækker ud over lovgivningen, og som har endnu mere skærpede regler, end dem man af lov skal følge. For at få en certificering skal man undersøge hvilke krav produktet skal lever op til i standarden for at blive certificeret. Certificeringerne skaber altså transparens og sikkerhed til forbrugerens bedste. Miild er det første makeupbrand i verden, der har den unikke kombination af certificeringerne AllergyCertified, Svanemærket og Ecocert cosmos. Vi er stolte af at tilføre markedet produkter, der hverken skader os, dig eller vores planet.

Læs mere om certificeringerne HER.

Kilde 1: https://edition.cnn.com/2019/03/05/health/claires-asbestos-fda-cosmetics/index.html

Kilde 2: https://www.reuters.com/investigates/special-report/johnsonandjohnson-cancer/

Kilde 3: https://monographs.iarc.fr/wp-content/uploads/2018/06/mono93.pdf?fbclid=IwAR3M5Yc1vZeaKhBadP2btqBc_ykrZFEfVJKDfHz_dfrWV6Wbg1OC4c4EuJc

3 replies

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Har du hørt om “Skønheden er giftig” fra TV2 play men fik ikke set den? Læs mere her […]

  2. […] af 2020, har vi modtaget en del henvendelser vedrørende talcum og asbest. Vi har skrevet et blogindlæg, der går i dybden med dokumentaren og de problemstillinger, den fremhæver. Primært lyder […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.