Sov godt med 4:7:8 åndedrætsøvelsen

Har du svært ved at falde i søvn om aftenen? Kan du ikke slippe dagens indtryk, når du lægger hovedet på puden? Eller forhindrer tankerne dig i, at falde til ro?

Der kan være mange årsager til, at du har svært ved at falde i søvn om aftenen. Hvis sindet får lov til at styre vores tanker, kan det være svært, at få kroppen til at slappe af. Stress er en af de hyppigste årsager til, at vi ikke sover ordentlig om natten, fordi kortisolniveauet i kroppen er for højt. Det påvirker ikke kun vores evne til at falde i søvn, men også kvaliteten af den søvn vi får om natten. Derfor vil jeg gerne dele 4:7:8 åndedrætsøvelsen med dig, som jeg altid selv bruger, når jeg ikke kan falde i søvn om aftenen.

Åndedrætsøvelsen 4:7:8 hjælper dig med, at forberede kroppen og hjernen på, at det er tid til at sove. De lange åndedræt giver ilt til hjernen og får musklerne til at slappe af.

Hvordan fungerer 4:7:8 åndedrætsøvelsen?

1) Træk vejret ind gennem næsen, mens du tæller til fire. Forestil dig, at du er i naturen og suger en masse frisk og ren luft ned i dine lunger, ned i maven og ud til alle dine celler.

2) Hold så vejret i 7 sekunder. Fokuser på punktet mellem dine øjenbryn (Anja Chakra). Prøv at gøre det så naturligt som muligt, så du ikke bliver forpustet. Nyd de syv sekunder. Nyd at du lige nu giver hver en celle i din krop ny energi.

3) Pust så ud gennem munden, mens du tæller til 8. Igen, gør det så naturligt og roligt som muligt. Du skal ikke nå noget. Du skal give dig selv lov til, at give slip på alle affaldsstofferne og den gamle ilt, der har været i dine lunger.

Gentag åndedrætsøvelsen 10 gange den første måneds tid og mærk derefter efter, hvor mange gange du har brug for at lave den, før din krop er afslappet og dine tanker er rolige.

Hvorfor virker det?

Fordi det specielle 4:7:8 vejrtrækningsmønster, sender en helt tilpas mængde ilt til hjernen, som går ind og sænker din puls, hvilket beroliger hele dit nervesystem, dine muskler og dine tanker.

Når du holder vejret, tillader du lungerne at blive fyldt med masser af ny ilt, som spreder sig til resten af kroppen. Udåndingerne på 8 sekunder, er den vigtigste del af øvelsen, fordi det er her du får alle affaldsstofferne ud af kroppen.

Alt handler om vaner

Vi mennesker er nogle rigtige vanedyr og der skal meget til, at vænne sig af med en vane – ligesom der skal meget til, at implementere en ny. Alt handler om disciplin. Det er én af de ting, jeg husker allerbedst fra min yogauddannelse i Indien.

It’s all about the disciplene.

Jeg håber derfor, at du vil gøre dit bedste for, at lave denne simple – men meget effektive åndedrætsøvelse inden du går i seng. Du vil hurtigt mærke, hvor let det bliver for dig at sove hele natten. Din krop vil vænne sig til, at give slip og få tankerne på afstand. Dine muskler vil løsne sig op og du kommer til at sove som en drøm.

Sov godt 🌙

Varme tanker din vej,

Camilla ♡

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.