Syntetisk eller naturlig parfume?

Ved du, hvad der er værst; syntetisk eller naturlig parfume?

Lige nu raser debatten om, om syntetisk eller naturlig parfume er værst. Hvad er mest farligt? Og hvad bruger producenterne? Har du taget stilling til, hvad du tænker om denne debat? Måske, måske ikke.

Den helt aktuelle sag lige nu har baggrund i at, bloggeren Katinka Frederikke Fabricius har skrevet et indlæg om, at hun har haft voldsomme allergiske reaktioner efter brug af kosmetik fra Andrea Rudolph. Dagbladet Metroekspress har også skrevet om netop dette og andre mærkers brug af syntetiske og naturlige parfumer.

Det er desværre en debat, hvor det er svært at sige, hvad der er mest farligt for dig som forbruger, fordi der ikke er særligt mange undersøgelser af parfumernes indvirkning på helbredet. Det er dog rigtigt, at der i kosmetik-miljøet hersker en opfattelse af, at naturlige parfumer er mindre skadelige end syntetiske.

I Metroxpress har vicedirektør for Astma-Allergi Danmark udtalt, ”Naturlig parfume giver oftere allergi end de syntetiske. Det er de naturlige proteinstoffer, der gør det.”

Men hvorfor? Det kan jeg ikke umiddelbart finde noget dokumentation for. Blot kan jeg finde en undersøgelse af naturkosmetik fra 1996. Her er 22 naturparfumer undersøgt, og 82 pct. af parfumerne indeholdt kendte allergifremkaldende stoffer, nogle i så store mængder, at det blev anset for risikabelt at anvende dem.

Det vil altså sige, at de parfumestoffer, der kommer fra naturen og dem, der er fremstillet syntetisk – ligner hinanden helt og aldeles. Det har den samme kemiske struktur. Hverken kroppen eller naturen kan mærke forskel på, om et stof kommer fra blomster og planter, eller om det er fremstillet i et laboratorium. Jeg synes, denne debat er både interessant og særdeles nødvendig, for den peger jo blandt andet på, at der er alt for få undersøgelser på området.

Så parfume kan være et stort problem, lige meget om det er syntetisk parfume eller naturlig parfume. Derfor synes jeg det er vigtigt at få belyst, hvad årsagen er til, at vi så gerne vil gå med parfume? Jeg har tidligere hørt unge piger udtale sig om, at de synes, det er dejligt at dufte godt og jeg tror, det giver dem en følelse af at være en del af et fællesskab. Vi vil ikke føle os udenfor, og samtidig føler vi os også lidt mere lækre og sexede, når vi dufter godt. Ikke? Det kommer vi ikke uden om. Men hvad med prisen for at dufte godt? Den synes jeg helt klart vi skal forholde os til.

En gang allergi – altid allergi

Så hvad med at stoppe med at bruge parfume og dufte af dig og mig? Jeg skal ikke spille en engel – jeg bruger også nogle gange parfume. Men så er det, et aktivt valg jeg tager. Jeg har ikke parfume i andet end min parfumeflaske. Alle mine skincare produkter, mit makeup, mine hårprodukter – ALT er uden parfume. Tilbage til at jeg ikke er en engel – for nogle gange har jeg da også lyst til at dufte godt. Så derfor har jeg en parfume og når jeg bruger dem, så sprøjter jeg den på mit tøj. Smart ikke?

Men anyway. Hvad er meningen med at komme parfume i skincare produkter, i hårshampoo, i deodorant, i håndcreme osv? Det har ingen anden effekt end duft. Nåh jo, det belaster din krop rigtig meget, en belastning der kan ende i allergi resten af dit liv.

“Mit bedste og eneste råd til dig i denne debat er helt enkelt: Lad være med at bruge parfume, naturlig parfume eller ej.”

6 replies
  1. Emma says:

    Hej Tanja,
    Spændende indlæg! Jeg vil lige høre jer begge ad, hvilken shampoo og balsam I bruger? Og hvad jeres holdning er til debatten om brug af sulfat i shampoo?

    Svar
    • Tanja Gregersen says:

      Hej Emma,
      Tak – det er jeg glad for, du synes. Jeg bruger Falengreen hårshampoo – den er mærket af Svanen og Astma og Allergi mærket. Tine bruger Purely – begge producenter er danske.
      Jeg vil altid råde til at undgå sulfater. Der findes nemlig mange gode alternativer, så hvorfor ikke vælge dem og dermed være helt sikker på, du undgår de konsekvenser, der kommer af at bruge produkter med sulfater i.
      Jeg håber, det var svar nok. Ellers må du endelig spørge 🙂

      Svar
  2. Marlene says:

    Dejligt med lidt fokus på parfumer, for det virker nemlig som et lille smuthul for producenterne af “naturlige” produkter, at naturlig parfume er i orden at bruge! Det er faktisk en mangelvare med lækre produkter der ikke indeholder en eller anden form for naturlig parfume.

    Svar
    • Tanja Gregersen says:

      Hej Marlene,
      Dejligt at høre din mening. Det kan nemlig være svært at finde lækre produkter helt uden parfumer. Jeg kan selv anbefale Green People – de laver en linie helt uden parfume.
      Kh

      Svar
  3. Tina says:

    Spændende debat, jeg ikke har tænkt over før. Men også lidt skræmmende på en måde, for som forbruger tænker jeg ihvertfald at hvis der står naturlig parfume, så forbinder jeg det med noget “godt” altså noget der ikke kan skade mig. Det ville bestemt være en god ide med forskning på dette område, så der kan komme mere fokus på alt den parfume der er i vores produkter. Jeg tror mange ikke tænker over, at der er parfume i deres produkter, og længe har det bare være naturligt, at al ting skal dufte af noget.. Det er en “norm” der med tiden og med fokus måske kan blive lavet om.
    ….Jeg kan også godt lide at dufte af andet end mig selv en gang i mellem og så bruger jeg dit trick med at spray på mit tøj! Det er genialt.

    Svar
    • Tanja Gregersen says:

      Hej Tina,
      Der er nemlig mange, der forbinder naturlig parfume med mindre farligt og lige frem godt for en.
      Så derfor synes vi virkeligt, det er vigtigt med mere fokus på området. Og jeg er glad for, du tricket med parfume på tøjet 🙂
      KH

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.