Vi har kastet os ind i debatten om hudvenlig makeup og allergi

Den 1. februar 2019 har flere medier refereret til en test af makeup fra Astma-Allergi Danmark, der har skabt en del misforståelser, som vi gerne vil udrede for jer.

Det første du skal vide, er, at vores produkter er allergivenlige og selvom Astma-Allergi Danmark er eksperter på deres område, så er de ikke de eneste.

Vores produkter er certificeret af AllergyCertified, som er lige så troværdige og kompetente som Den Blå Krans, så bliv ved med at kigge efter begge certificeringer, når du leder efter allergivenlige produkter.

NB! Hvis du kigger på produkter, som påstår at de er allergivenlige, så undersøg om produktet har en tredjepartscertificering til at understøtte denne påstand, så du er sikker på, at påstanden er bakket op af uafhængige eksperter og ikke er noget producenten selv vurderer.

Da Miild er bragt til verden, for vi kan hjælpe allergikere og kvinder med sensitiv hud, så støtter vi op om alle, der gør en indsats for at hjælpe på dette område. I et udsnit i artiklen fra Politikken, refererer Politikken til et interview med professor og overlæge i Videnscenter for Allergi, Jeanne Duus, hvor Politikken skriver følgende:

»Jeg sidder på en hospitalsafdeling, og vi ser ikke de her patienter«, siger Jeanne Duus, men medgiver, at der ikke er meget viden på området.

Vi er kun interesseret i, at der kommer mere viden på området og hvis vi på nogen måde kan hjælpe forskningen på vej, så sender vi hermed en åben invitation ud til forskere, som mener vi kan bidrage på den ene eller anden måde. 

Derfor støtter vi også op om Astma-Allergi Danmarks arbejde og vi anbefaler alle at stole på Den Blå Krans såvel som AllergyCertified.

Når det så er sagt, så er vi nødsaget til at forholde os kritisk overfor lige netop disse artikler, da vi mener at betydningen af Astma-Allergi Danmarks test og udtalelser, er blevet forsimplet i artiklen. Derfor har vi lavet et mere omfattende blogindlæg, hvor vi vil udrede en række forsimplede konklusioner, som artiklen giver anledning til. Du finder link til Politikkens m.fl. artikler til slut i denne blog post.

I vores blogindlæg vil vi vende følgende spørgsmål:

  • Har Astma-Allergi Danmark økonomisk interesse i artiklen?
  • Hvornår er nikkel, krom og kobolt allergifremkaldende?
  • Hvornår er metalurenheder ”farlige”?
  • Hvad sker der, hvis du tror, du får en reaktion af vores produkter?

Har Astma-Allergi Danmark økonomisk interesse i artiklen?

Svaret er ja, men de har også interesse i, at forbrugeren bliver oplyst omkring allergi. Dette gælder også for AllergyCertifed og producenter som os, og vi mener det er vigtigt, at forbrugeren ved dette. AllergyCertified og Den Blå Krans, er såkaldte tredjepartscertificeringer, som bruger mange ressourcer på at hjælpe forbrugeren med at vurdere, om produkter er allergivenlige og derfor betaler virksomheder, som os, for disse certificeringer, så dette kan lade sig gøre. Hos os, har vi stor respekt for alle producenter, som vælger at bruge ressourcer på, at lade sig tredjepartscertificere, da vi mener, det er vigtigt, at vi som producenter, stiller os selv til regnskab overfor uafhængige eksperter, da dette skaber gennemsigtighed for forbrugeren.
En anden årsag til, at vi nævner dette, er fordi artiklerne virker som en stor reklame for Den Blå Krans, der bliver fremstillet som værende dem, der har sandheden. Det er problematisk, at artiklerne får Den Blå Krans til at fremstå, som værende den eneste troværdige certificering i forhold til allergi uden at nævne, at Astma-Allergi Danmark også har økonomiske interesser, i de test de har lavet.
Lad os få en debat, hvor vi får flere eksperter på banen, så vi alle kan blive lidt klogere og det ikke bare er en ensidig reklamekampagne for Den Blå Krans. Som vi har sagt tidligere, så mener vi, at forbrugeren trygt kan stole på Den Blå Krans, men det er ikke den eneste certificering, de kan stole på.

Hvornår er nikkel, krom og kobolt allergifrembringende?

Vi er rigtig glade for, at dette emne omkring metalurenheder i makeup bliver taget op. Det er et problem, som ikke bliver nævnt ret meget i forhold til makeup og allergi. Som artiklen nævner, er der mange, der har kontaktallergi over for nikkel og krom – kobolt kommer vi tilbage til. Derfor er det vigtigt, at vi får reduceret mængden af metalurenheder i makeup, så vores produkter er sikre for alle. Dog er der flere essentielle pointer, som bliver udeladt i artiklen, som er vigtige for at forstå, hvornår folk reagerer på metalurenheder i makeup.

Som vi tidligere har nævnt, så er det vigtigt at vide, at Astma-Allergi Danmark ikke er de eneste, der certificerer allergivenlig makeup. AllergyCertified har flere års erfaring med certificering af makeup og de har et stærkt hold af eksperter i ryggen, samtidig med, de også sætter strenge krav til deres kriterier for makeupprodukter.

Artiklen og den test der refereres til, har sat fokus på de grænseværdier, som Astma-Allergi Danmark har sat. En af udfordringerne lige nu er, at der ikke er meget viden på området, hvilket eksperten Jeanne Duus også citeres for. Derfor er det vigtigt, at der kommer mere forskning, så vi hele tiden kan sikre, at vores produkter er allergivenlige, men lige nu, så stiller AllergyCertified og Den Blå Krans forskellige krav, baseret på deres fortolkning af resultaterne af den nuværende forskning.

Vi ønsker, at være så informerede som muligt, så vi kan hjælpe vores kunder med at træffe de rigtige beslutninger i forhold til, hvilke stoffer de skal være opmærksomme på. Derfor ønsker vi denne debat meget velkommen, da den er med til at sikre, at vi får de bedste allergivenlige produkter på markedet. Vi vil nu kigge nærmere på de to vigtigste spørgsmål som er: Hvilke metaller er væsentlige for allergi? Og hvad skal grænsen være?
Her er de to certificeringer ikke helt enige, hvilket vi kigger lidt nærmere på.

Hvornår er metalurenheder farlige?

For at en person skal kunne reagere på en af de 3 metalurenheder, som nævnes i artiklen, så skal metalurenheden være tilgængeligt for huden og kunne trænge igennem huden, før immunforsvaret kan reagere og lave en allergisk reaktion. Derfor er det desværre ikke så simpelt, som artiklen gerne vil have det til at være. Det er vigtigt at kigge nærmere på metalurenhederne i forhold til at forstå, hvilke metalliske urenheder, der rent faktisk kan trænge ind i huden og hvornår det sker.

Derudover, er det også vigtigt se på mængden af metalliske urenheder og hvilke grænseværdier, der gør et produkt allergivenligt. Her har AllergyCertifed og Den Blå Krans forskellige fortolkninger og derfor stiller de forskellige krav til deres certificeringer.

Et eksempel på denne forskellighed er krom:
Krom er en kendt allergene i forhold til læder, hvor krom(VI) bruges i garvning. Spørgsmålet er så, om man kan opleve en allergisk reaktion fra urenheder af krom i makeup? For at kunne svare på dette, så skal man vide, at der er 2 forskellige typer af Krom. Dette betyder, at Astma-Allergi Danmark misinformerer, når de siger at alt over 1 ppm krom giver allergi. Der findes krom(III) og krom(VI), de opfører sig forskelligt. Derfor kan man ikke konkludere ud fra det totale indhold af krom, om det er allergifremkaldende. Som AllergyCertified har beskrevet og dokumenteret på deres blog, er det krom(VI), der er allergifremkande og krom(III) er uskadelig, da det ikke kan trænge gennem huden. 

En anden afvigelse er kobolt, hvor Astma-Allergi Danmark har sat kravet til 1 ppm og AllergyCertified har vurderet, at der ikke er en risiko i makeup. Astma-Allergi Danmark skriver også selv på deres hjemmeside ”der mangler viden om, hvorvidt kobolt er årsag til allergiske reaktioner i forbindelse med makeup”.
Se vores kilde her

Dette, synes vi, er vigtig information, som Astma-Allergi Danmark desværre udelader i artiklen fra Politikken.

I forhold til nikkel, så er begge certificeringer enige om, at en grænseværdi på <1 ppm nikkel er sikkert. Nikkelallergi er meget udbredt i forhold til smykker og metaller, og er også en kendt allergene i forhold til Mascara.

Den måde man typisk måler nikkel i makeup på, er ved måle det totale indhold af nikkel i et produkt. Mængden af nikkel måles ved at anvende en meget kraftig syrer til at opløse alt det nikkel, som syren kan komme til. Den mængde nikkel, som syren opløser, er dog ikke den samme mængde, som er tilgængelig for kroppen og derfor kan dette tal ikke entydigt konkludere, at hvis det er mere end 1 ppm, så vil man reagere med en kontaktallergisk reaktion. Reglen er, at jo højere indhold af nikkel, des større risiko er der for en allergisk reaktion, hvorfor det er vigtigt at have et så lavt indhold som muligt. Dette er især gældende i mascara, hvor man ser nikkel urenheder i farvestoffet sort jernoxid.

Vi arbejder hele tiden på at gøre vores produkter så allergivenlige som muligt, og det gør vi ved at fokusere på det, som rent faktisk er problematisk. Oveni det anvender vi forsigtighedsprincippet, der hvor der er stor usikkerhed og hvor det er nødvendigt. Derfor har vi et allergimærke på vores produkter, der sikrer, at vi lever op til de krav, som allergieksperter i Danmark og resten af verden, har sat for allergivenlige produkter. Det er utrolig vigtigt, at vi og andre har disse allergimærker, så du som forbruger kan finde gode produkter og føle dig så sikker som mulig i, at der er taget højde for allergifremkaldende urenheder. 

Hvad sker der, hvis du får en allergisk reaktion af Miilds produkter?

Hvis du anvender vores produkter, så kan du trygt stole på, at vores produkter er allergivenlige, hvilket mange allergikere, som ikke har kunne gå med makeup i flere år, har bekræftet i flere tilfælde. Det sker selvfølgelig, at vi en sjælden gang får en henvendelse fra en kunde, som har fået en reaktion, mens de havde vores produkt på huden. Når det sker, så taler vi med kunden og AllergyCertified, for at hjælpe kunden med at finde ud af, hvad årsagen til reaktionen er.

Kærlige tanker Tine & Tanja

Links til artikler om Astma Allergi Danmarks test:

Læs Politikkens artikel her

Læs DR’s artikel her 


1 svar
  1. Thea says:

    Alene fordi en læge ikke ser de tilfælde med allergi betyder ingenting overhovedet.
    Jeg har haft tilbagevendende allergiske reaktioner i form af kontakteksem siden 2005. Jeg har løbende været ved læge, forskellige læger og allergicenter, hvor jeg er blevet fratalt at blive testet.
    Den første private hudlæge jeg var ved sagde endda at det var meget usandsynligt at det var parfumeallergi. Og det ville da også være synd for så var der så mange produkter jeg ikke ville kunne bruge.
    Senest for to år siden var jeg på allergicentret i Odense efter en meget voldsom reaktion hvor mit ansigt hævede op lidt ligesom et af de billeder Tanja har delt. Svaret der var at det var usandsynligt at det var udløst af noget jeg havde smurt på, men at man skal passe på med æteriske olier hvis man ikke kan tåle parfume.

    Jeg relegerer bare med kløe og udslæt af parfume. Så jeg kan ikke tåle det uanset at de siger det ikke er sandsynligt. Og nu lader det til jeg heller ikke kan tåle naturlig parfume hvor det i mange år kun har været den syntetiske jeg skulle holde mig fra.

    Jeg har opgivet at få hjælp fra videnskaben for de vil tilsyneladende ikke.

    Nu har jeg længe haft problemer med øjne der løber i vand. Og støder på jeres artikel her. Måske kan jeg ikke tåle de naturlige øjenskygger jeg har….

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.