Vi tester og tester derudaf
Det er benhårdt arbejde at teste og udvikle lækre nye produkter, men nogle skal jo tage det tunge slæb 🙂
Vores skuffer er fyldt med produkter fra vores forskellige producenter, og endda også produkter vi selv har prøvet at mixe sammen.
Vi tester vores produkter på veninder, familie og andre testpersoner vi har søgt på Facebook. Ung, moden og gammel hud. Det skal virke på alle hudtyper. Det kan være besværligt og en lang proces at få et tilfredsstillende produkt. Men gode ting tager tid. Især når ambitionen er, at skabe rene, bæredygtige og luksuriøse produkter på markedet. Og dét er netop lige præcis det vi vil! Vi vil ikke gå på kompromis. Det er en af de vigtigste værdier i Miild. Produkterne skal være lækre og holde lang tid på huden – også selvom vi har tre “helse” certificeringer 🙂
Vores produkter er skabt ud for vores egne behov. Vi fandt dog hurtigt ud af, at der var andre end os, der stod og manglede Miild. Vores største ønske er, at hjælpe så mange som muligt, der lider af allergi, samtidig med, at vi ønsker at gøre en forskel på et markedet, hvor der er alt for lidt gennemsigtighed. Vi vil gøre vores bedste for, at de kommende generationer kan træffe et renere valg og forhåbentlig undgå at udvikle allergi.
Vi vælger selv vores ingredienser
Vi er meget begrænset og dermed udfordret, når det kommer til valg af ingredienser. Vi er begrænset i forhold til konserveringsmidler, farve/pigment og silikoner. Både mineralske olier og silikone er utrolig lækre på huden, fordi de er så bløde og ligger sig som en hinde, der er meget behagelig at røre ved. MEN, det er virkelig ikke godt for huden. Du lukker fuldstændig huden til og den kan ikke ånde. Mineralske olier bliver også brugt i bilindustrien og for os, har det ingenting med luksus at gøre! Derfor er det en lang proces at udvikle rene, lækre og holdbare makeupprodukter, når udvalget af ingredienser er så begrænset.
Produktudvikling – fra idé til produkt
Vi er de største makeupnørder. Vi finder hele tiden på nye produkter, der kunne være sjove at lave. Som kollektionen er nu, så synes vi stadig, at der mangler en del produkter. Derfor er produktudviklingen hele tiden i gang hos Miild og vi har en masse spændende ideer på tegnebrættet.
Det hele starter med et behov og en idé. Fabrikken skal have hele vores beskrivelse af det bestemte produkt. Det er alt lige fra; Hvad skal det kunne? Hvordan skal det se ud? Hvilken finish skal det have? Og hvad må det endelig IKKE gøre! Vi laver i den forbindelse en prioriteringsliste for hvert eneste produkt. NR.1 er det vigtigste for det pågældende produktet. Det kan f.eks. være vores lip balm, hvor vores krav er, at den skal være plejende og at den ikke må klistre. Første step er her, at vi får prøver med hjem og så påbegyndesafprøvningen. Det er en lang proces med mange skridt frem og tilbage, rettelser, ny afprøvning, mere farve, mindre olie, test igen og sådan forløber det sig ellers. Vi sørger altid for at skrive et par stikord ned, for hver gang vi har testet. Det kan tage lang tid at finde den helt rigtige konsistens og farve, hvor andre gange så er den der næsten med det samme.
Når vi har godkendt et produkt, skal vi indsamle datablade fra de forskellige leverandører. Datablade betyder alt information om et produkt. Altså hvor er det dyrket? Hvordan er det blevet behandlet under udvinding? Hvordan har produktionen været? Er det konserveret med noget? Er det økologisk? Hvordan er det blevet transporteret? Det er blot nogle af de ting, der skal fremgå på databladene. En råvarer kan godt være sammensat af flere råvarer, så nogle gange er der tale om rigtig meget dokumentation på blot ét produkt.
Heldigvis har vi nogle til at hjælpe os her, da det er noget af en proces. Det kan tage rigtig lang tid og nogle gange vil producenterne ikke udlevere alt data, før vi har lagt en ordre. Det er en ret stor udfordring for os, da vi gerne vil være sikre på, at vi kan få alle tre certificeringer inden vi sætter noget i produktion. Det kan derfor være ret udfordrende, at være first movers med ren og økologisk makeup, men når produktet endeligt er færdigt og klar til at blive solgt, så er vi mildest talt pavestolte – og det er lige præcis dét, der gør, at det er det hele værd!
Emballage og design
Sideløbende med udviklingen af et nyt produkt, er der hele emballage-delen. Hvordan skal emballagen se ud? Hvor brugervenlig skal den være? Hvad skal den kunne? Hvad er vores minimums krav og hvad er helt urealistisk? Alle disse spørgsmål stiller vi os selv hver gang vi udvikler et nyt produkt. De produkter der indeholder vand, skal gennem en stabilitetstest, så vi er sikre på, at produktet kan holde i den valgte emballage. Denne proces kan sagtens tage flere år, og det er blandt andet derfor, at vores produkter er lang tid undervejs. Det er umuligt for os, at forudse hvor lang tid denne proces tager, da der kan komme mange uforudsete faktorer ind fra sidelinjen. Vi bestræber os altid på, at tage alle udfordringer med et smil og har lært, at det altid er godt at have en plan b, hvis plan a ikke lykkedes. Alt i alt er det en virkelig spændende, udfordrende og kreativ proces at udvikle ny makeup. Der er ikke to dage der er ens og vi lærer noget nyt hver dag.
Det er en ære, at få lov til, at skabe lækre makeupprodukter til dig derude og vi håber, at du med denne information, er blevet lidt klogere på de processer der ligger bag hvert eneste produkt vi har udviklet – og så glæder vi os til, at lancere endnu flere produkter til dig i fremtiden.
Stay tuned – and be patient <3
Find vores produkter her
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!