Er du nysgerrig på vores hudpleje ingredienser?
Som I ved, er det helt essentielt for vores vision og mission at skabe øget transparens på det kosmetiske marked og større fokus på bl.a. ingredienser, deres betydning for produktet, huden og helbredet. Derfor vil vi elske at uddybe, hvilke hudpleje ingredienser vi gør særlig brug af. I kan altid læse om de enkelte produkters ingredienslister og ingredienser generelt på Miild.dk.
Med dette post dykker vi ned i fem forskellige ingredienser, der forekommer i diverse Miild produkter. Vi forklarer, hvorfor vi bruger ingrediensen, hvordan den gavner produktet og ikke mindst din hud.
God fornøjelse!
Glycerin:
Glycerin er en gennemgående ingrediens i vores Skinlove
serie. Det er den fordi, den er en eminent fugtgiver. Glycerin har nemlig den
egenskab at kunne trække vandet fra luften til sig. På den måde vil du med et glycerinholdigt
produkt kunne optage den fugt, der omgiver dig i luften.
Glycerin er en naturlig komponent i vegetabilske olier, og man kan altså trække
glycerinen ud af olie ved at tilføre olien en stærk base. Basen vil ødelægge
forbindelsen mellem oliens fedtsyre og glycerinen, så man til sidst står
tilbage med ren glycerin og forsæbet syre. Dette adskiller man og derefter er
glycerinen klar til at gavne et givent produkt. Smart!
Sheasmør:
Sheasmør er en gennemgående ingrediens i vores
makeupkollektion og er at finde i næsten alle produkterne. Det er der flere
årsager til. En del af belægget for, hvorfor vi er så glade for sheasmør er, at
det er en glimrende måde at give produkterne lækker konsistens. Når man
eksempelvis skal lave tørre produkter, som en pudder eller en blush, er det
nødvendigt at have noget til at binde pulveret så produktet samles. Det bruger
vi bl.a. sheasmørret til.
Sheasmørret fungerer også som det vi kalder en fugtbevarer. Hvor glycerinen er
en fugtgiver, der kan tiltrække og optage fugt fra luften, er sheasmørret en
fugtbevarer, der sørger for at fugten ikke fordamper fra huden. Sheasmør er
opbygget på samme måde som vegetabilske olier. Begge ingredienser består af
glycerin og tre fedtsyre, der er bundet til glycerinen. Den primære forskel er
konsistensen, der ved det mere mættede smør vil være tykkere end ved den mindre
mættede olie og altså giver produktet en lidt fastere konsistens.
Mandelolie:
Mandelolie er ligesom sheasmørret en gennemgående ingrediens i vores makeupkollektion. Som nævnt minder sheasmør og vegetabilske olier en hel del om hinanden, og derfor er mandelolien også med til at samle produktet og give konsistens. Derudover er mandeloliens konkrete sammensætning kendt for at være god til huden, da den både blødgører, øger spændstigheden og tilfører glød. For os er det vigtigt at makeup, lige så vel som skincare, ikke udfordrer men derimod plejer huden. Derfor bruger vi en ingrediens som mandelolie i stort set alle vores makeupprodukter og en hel del Skinlove.
Hyaluronsyre:
Vores Facial Serum og Facial Mist indeholder to typer af hyaluronsyre – en med en lav og en med en høj molekylevægt. Hyaluronsyren med den lave molekylevægt fungerer, ligesom glycerinen, primært som fugtgiver og sørger altså for at give huden et ordentligt fugtboost. Af samme årsag har den en anti-aging effekt, der på længere sigt vil resultere i udglatning af både fine linjer og dybere rynker.
Hyaluronsyren med den høje molekylevægt sørger for det vi kalder fillereffekten. Den har modsat den lave molekylevægt en her og nu effekt, der sørger for at give huden et ensartet og udglattet udtryk ved brug af f.eks. Facail Serum, hvis primære ingrediens er hyaluronsyre.
Algeekstrakt:
Vores Facial Cream indeholder algeekstrakt. Ekstraktet er lavet ved at blande knust alge med olie. Olien trækker de olieopløselige komponenter fra algen over i sig, så de gavnlige fedtsyrer fra algen transporteres over i ekstraktet. Ekstraktets fedtsyre bidrager positivt til hudens elasticitet og smidighed. Algeekstraktet har dokumenteret anti-aging effekt. Forklaringen fra producenten er, at ekstraktet stimulerer syntesen af hyaluronsyre og kollagen i huden. Mange gode funktioner i en enkelt ingrediens. Dertil har vi endnu ikke hørt om registrerede tilfælde af kontaktallergi over som følge af algeekstrakter. Det er altså et af de mest allergivenlige planteekstrakter der findes iblandt hudpleje ingredienser.
Vi håber, I synes det var interessant at nørde ingredienser med os – hvilke skal vi dykke ned i næste gang?
Læs mere om hvorfor dit valg af produkter er så vigtigt
Det kunne være så godt hvis I ville skrive noget om jeres produkter og hudsygdommen Rosacea – hvordan hænger det samme og kan man bruge jeres produkter med den hudsygdom?
Tak for din kommentar, Nan. Rigtig god idé med et skriv om Rosacea, det får vi kigget på.
Dejlig dag til dig,
Karla / Miild
Hvor er det dog dejligt at I deler denne viden, med jeres brugere! Fantastiske at vide hvad de forskellige ting gør, og der bliver fortalt hvorfor netop disse bruges i jeres produkter!
Tak for ikke at feje noget ind under gulvtæppet, men være 100% ærlige!
Wauw, tusinde tak for de sødeste ord, Pernille. Du aner ikke, hvor vigtigt det er for os. Det er lige netop de ting, du pointerer, der er det aller vigtigste for os som brand. Det er det hele værd, når I bemærker det. Tak! <3
Varme hilsner,
Karla / Miild