Hvordan beholder man sommerfarven?

Hvordan beholder man sommerfarven, vi har arbejdet så hårdt på at få.

I denne vidoeblog giver vi vores bedste tricks og viser hvordan  beholder man sommerfarven. Efter en dejlig sommer eller en skøn ferie er det lækkert at kunne holde sig brun, så længe som muligt.

Scrub

Vores øverste hudlag regenererer sig selv ca. hver 14. dag. Det kan dog være anderledes, hvis du har en hudsygdom. Ved at scrubbe din hud, fjerner du de døde hudceller, og sætter gang i blodcirkulationen. Du kan både scrubbe med alm. scrub i form at saltscrub osv. eller du kan tørbørste din hud. Vi vil anbefale, at du gør det et par gange om ugen. Du må ikke gøre det for ofte, da det kan irritere din hud. Resultatet er en frisk og smuk glød, som er ensartet, da tørre pletter, og rødme vil blive udlignet. Vi anbefaler tørbørsten fra Karmameju.

Guide til, hvordan du tørbørster

Fugt, fugt og fugt

Efter du har scrubbet din hud, og fjernet de dødehudceller, er din hud nu klar til at modtage gode olier eller body lotion. Vi er begge rigtig glade for olier, da de trænger dybere ned i din hud og derfor giver mere fugt. Det er en god ide at fugte to gange om dagen. Vi gør det både morgen og aften, for at fugte vores hud optimalt.

Fugt, fugt og fugt – også indefra

Det er vigtigt at drikke en masse vand. Det gør nemlig, du holder længere på din sommerfarve. Måske det kan hjælpe lidt til at huske at drikke den rette mængde vand. Vi anbefaler 1,5-2 liter vand om dagen – alt efter hvad du laver og hvor fysisk aktiv, du er. Her er det vigtigt, at du drikker det i løbet af dagen. Du kan drikke 1-2 dl væske for hver 15-20 minutter, og kroppen kan max optage 1,2 liter vand i timen – igen alt efter aktivitet. Vi har selv drikkedunke fra BRIX. De er bl.a. PVC frie og de fåes i 1 liters størrelse. På den måde er det nemt at holde styr på, om vi drikker nok vand i løbet af dagen.

Vi kan også godt lide at snyde lidt

Når du bruger selvbruner, kan du forlænge din farve mellem 4-8 uger. Vi bruger begge lidt selvbruner et par gange om ugen. Da vi renser huden mere i ansigtet end vi gør på kroppen, har vi erfareret at vores farve i ansigtet forsvinder hurtigere. Derfor bruger vi primært selvbruneren i ansigtet om sommeren, hvor i mod vi om vinteren bruger den på hele kroppen. Tanja bruger Eco by Sonya som selvbruner og Tine bruger Vita Liberata. Det er en god ide at tænke over ikke at bade i for varmt vand. Den varme vand gør nemlig at farven for selvbruneren vaskes hurtigere af. Og det vil vi gerne undgå, ikke 🙂

 

4 replies
  1. Juliee says:

    Tak for dejlige tips, elsker jeres lille blog og glæder mig meget til jeres makeup udkommer!

    i de der 3 minutter, skal huden så være våd eller skal man lige tørre sig med håndklæde inden man kommer olien på?

    Knus.

    Svar
  2. Tina Dolleris says:

    Hej med jer
    Tak for jeres gode tips som jeg nyder godt af efter jeg selv har fået konstateret parfumeallergi.
    Kan I anbefale en scrub til ansigtet? Og bruger I jeres selvbruner til både ansigt og krop?
    Kh Tina

    Svar
    • Tanja Gregersen says:

      Hej Tina,

      Selv tak – det er vi så glade for at vide 🙂

      Vi kan begge lide at bruge derma-roller. Men som scrub kan vi anbefale de tørre konjac svampe fra f.eks. Karmameju.
      Ift. selvbruner så bruger vi ikke den samme på kroppen som i ansigtet. Eco By Sonya laver en Face Tan Water, som er beregnet til ansigtet. Det lækre ved denne er den er meget nem at fordele, samt den har noget anti-bakterielt i sig. Vita Liberata laver også en selvbruner beregnet til ansigtet, som kan anbefales.

      God søndag.

      Kh Tanja

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.